Flere og flere dropper jobbet som fængselsbetjent

Bent Dahl Jensen,  

144 fængselsbetjente har frivilligt forladt jobbet i løbet af 2017. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år, skriver Fængselsforbundets netavis.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, synes, at tallene er dybt bekymrende: ”Det er alarmerende, at Kriminalforsorgen oplever en åreladning i denne målestok. Det minder om personaleflugt.”

Kim Østerbye kan dog godt forstå, at så mange søger andre græsgange: ”Jobbet som fængselsbetjent er desværre blevet ringere. Volden stiger. Fængslerne er overfyldte. Lønnen er lav. Og der er ikke tid til at tage sig af de indsatte. I det lys er det ikke underligt, at mange vil væk,” siger han til Fængselsforbundets netavis.

Læs hele artiklen på Fængselsforbundets netavis

URL: https://cafeexit.dk/flere-og-flere-dropper-jobbet-som-faengselsbetjent/