Fangekoret – nu også med klassisk på programmet

Fangekoret – nu også med klassisk på programmet

Bent Dahl Jensen,  

Det var et uvant – men ikke mindre iørefaldende – repertoire, Fangekoret præsenterede ved en koncert i Apostelkirken torsdag aften den 28. april.

Her opførte koret Bernhard Lewkovitch’ værk ”Il cantico delle creature” (efter Frans af Assisi). Det skete med bistand af tenoren Adam Riis. Bernhard Lewkovitch introducerede selv nummeret ved at fortælle om Frans af Assisi – og han kvitterede bagefter med et stort TAK.

Fangekorets dirigent, Louise Adrian, lagde ikke skjul på, at det havde været en stor udfordring, da italiensk ikke er korets spidskompetence, og at det ikke er nemt at forholde sig til et nodebillede. Men eksperimentet lykkedes, og publikum kvitterede med et stort bifald. Koncerten bød også på værker af Cesar Frank, Verdi og diverse numre fra musicalgenren. Arne Berg akkompagnerede på flygel og orgel.

Se flere billeder på Facebook

URL: https://cafeexit.dk/fangekoret-nu-ogsaa-med-klassisk-paa-programmet/