Bent Dahl Jensen,  19. jun.

Flere tusinde mennesker kvitterede med et stort bifald, da Fangekoret under ledelse af Louise Adrian optrådte på Folkemødets hovedscene forud for statsminister Mette Frederiksens tale. Koret sang to sange. Den sidste var Lennard Cohens ”Halleluja”, hvor de oprindelige vers er skiftet ud med tekster, der er skrevet af korets medlemmer om livet bag tremmer.

Da klapsalverne havde lagt sig, fortalte Tom Hansen (en af sangerne), at ugens koncerter på Bornholm var de sidste med Louise Adrian som leder, da hun er terminalt syg. Publikum gav korlederen en endnu større klapsalve som en tak og påskønnelse af hendes indsats med koret gennem 30 år. Da bifaldet havde lagt sig, var der for en kort stund en stilhed, som ellers sjældent opleves blandt en stor, tusindtallig skare foran Hovedscenen.

Statsministerens annoncerede tale blev – på baggrund af den voldelige hændelse, Mette Frederiksen var ude for ugen forinden – ændret til en samtale med radiovært Søren Dahl. Her fortalte Mette Frederiksen, ifølge Kristeligt Dagblad, at en af hendes største politiske drømme er, ”at flere ville gøre som Louise Adrian, det vil sige arbejde for, at kriminelle kan vende tilbage til samfundet og få et meningsfyldt liv”.

Tak fra Kriminalforsorgens direktør

Der var også store bifald til Fangekoret ved koncerten fredag aften i ”Himmel & Jord”-teltet, der var fyldt til sidste plads – og med en stor kreds af tilhørere stående udenfor. Her blev det også oplyst, at koncerten var en af korets sidste med Louise Adrian som leder.

Ved koncerten takkede Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, Louise Adrian for hendes arbejde med Fangekoret. Hun sagde bl.a.:

”Det er så meget i din ånd at gennemføre koncerterne her på Folkemødet, selv om det må koste noget helt, helt ekstraordinært. Det er så typisk dig at gøre noget for alle os andre, selv om det koster hos dig. Du er her i dag på trods – med din dejlige familie, med Erik og jeres fem børn.

Tak. Simpelt hen bare ”tak” i ordets allerreneste forstand. Du har med din tro på mennesker, med din tro i det hele taget og din enorme vilje gjort en forskel for så ufatteligt mange mennesker. Du har givet håb, hvor håbet var slukket. Du har vist en vej, hvor der ingen vej var at finde. Du har ikke bare løftet alle dem, der gennem tiden har deltaget her på korsiden, men også deres forældre, ægtefæller, børn og venner. Du har rørt alle dem, der har lyttet med, selv de allerhårdeste hunde.

Og hvorfor er det så rørende, det, du gør? Det er fordi, du har fået mennesker til at vise sårbarhed, til at synge og vise sider af sig selv, som de måske ikke engang selv kendte. Du har troet på mennesker og fået dem til at tro på sig selv. Det er det, du kan, og det er det, du har kæmpet for.

Det ser måske let ud, men det er det ikke. For at lave et kor, et fangekor, en helle med sang og musik, det har krævet, at indsatte skulle på udgang for at synge i en verden af regler, rammer, mure, restriktive afgørelser. Det kræver sin kvinde. Det kræver lige præcis dig. Du har skubbet til en hel organisation. Du har skubbet til os alle sammen ved at vise mange, mange veje, man kan gå for at få mennesker bedre steder hen. Og – jeg bliver også nødt til at sige, at du har været så irriterende. Når man troede, man skulle afgøre en sag, så har du bidt dig fast, fordi der stod mennesker om dig, som troede på dig og for hvem, du bare har kastet dig ud i det. Det er vi mange, der er dig evigt taknemmelige for,” sagde Ina Eliasen.

Hun citerede videre fra nogle af de mange hilsner, indsatte har sendt til Louise Adrian med tak og opmuntringer.

Afslutningsvis sagde Ina Eliasen: ”Det er slet ikke til at hamle op med alle de ord, der er blevet skrevet til dig. Så kære Louise: Tak for alt, hvad du har gjort. Tak for alt, hvad du har lært os alle sammen. Du vil bære din næstekærlighed med dig, hvor end du er, og så vil vi bære den videre for dig. Du har gjort en forskel, og det vil vi altid kunne mærke – også efter at den sidste koncert er spillet. Tak Louise.”

Tak fra koret

Tom Hansen, en af sangerne, sagde i sin tale ved afslutningen af koncerten, at Louise har set mennesket bag forbrydelsen. ”Hun har hver evig eneste gang set os som mennesker. Hun har mødt os med respekt. Hun har mødt os med tillid og fået hver evig eneste en af os her i koret til at føle, at vi er den eneste i koret, hun kan li’. Det er jo i virkeligheden en fantastisk evne at have, og det kan godt være, at I sidder og tænker, at det kunne man godt få nogle andre til at gøre. Men det kan man ikke. Louise kan ikke erstattes, så simpelt er det.”

Tom fortalte, at aftenens koncert var en af korets sidste med Louise bag klaveret. ”Ingen af os ved, hvordan vi skal klare os uden dig på nogen måder. Og vi kan ikke sige tak nok til dig på nogen måder. Det vi kan gøre er, at vi kan sørge for at bringe det videre, som du har givet os alle sammen med på vejen. Vi kan sørge for, at alle andre, som sidder i en situation og har det rigtig, rigtig svært, at dem kan vi prøve at hjælpe videre, for det er det, Louise har gjort gennem alle de her år for alle os,” sluttede Tom Hansen – efterfulgt af stående applaus – inden koret sang ”You Raise Me Up”.

To kirkekoncerter

Lørdag aften gav Fangekoret – uden for Folkemødets program – koncert i Sct. Nicolai Kirke i Rønne, og søndag formiddag sang koret i Nexø Kirke. Her høstede koret også stort bifald for deres autentiske sange om at være i fængsel.

Fotos: Bent Dahl Jensen, Café Exit.

URL: https://cafeexit.dk/fangekoret-hoestede-staaende-bifald-paa-folkemoedet-og-anerkendelse-af-statsministeren/