Bent Dahl Jensen,
Fangekoret i den størst mulige besætning gav den fuld skrue, da de fejrede korlederen, organist Louise Adrians 25-års jubilæum som ansat i Kriminalforsorgen ved en koncert i Eliaskirken på Vesterbros Torv i København den 20. august.
Alle indsatte, der havde mulighed for at få udgang, havde søgt udgang til jubilæumskoncerten. Og blandt sangerne var der personer, som kun får denne ene udgang i år.
Fangekoret sang en række af de numre, der er skrevet af korets medlemmer – og inden det afsluttende nummer blev der spontant puttet en ekstra sang ind. Det var var en festsang til Louise Adrian, skrevet af nogle af kormedlemmerne på melodien ”Så længe jeg lever” – og med omkvædet ændret til: ”Så længe vi synger”.
Som ekstra kolorit på den festlige koncert sluttede korets ekstranummer, ”Our God Can Do Anything”, med firehændigt klaverspil, da Louises søster, Signe Adrian, trådte til ved flyglet.
Forinden havde Louise takket alle, der står bag Fangekoret og støtter op omkring det.
”Jeg tænker først og fremmest på Kriminalforsorgen, tak til alle betjentene, der hjælper med udgange og går udgang, og til direktoratet, som sørger for, at juraen er i orden. Ellers var der jo ikke noget at komme ud med. Tak til Café Exit, som i de seneste 12 år har været en kæmpe støtte for hver enkelt, som har haft brug for hjælp. Stor tak alle frivillige rundt omkring i landet, og tak til alle tilhørere. Hvis I ikke var der, var der ingen at synge for eller noget at komme ud til. Stor tak til fonde, og især TrygFonden, som har gjort det muligt for koret at indspille og udgive cd’er. Og en kæmpe tak til min familie, som altid har støttet op omkring koret. Jeg værdsætter rigtig meget, at jeg aldrig har fået noget negativt fra familien.
Og den allerallerstørste tak er til jer drenge, for det fællesskab, vi har. Det er fantastisk at mærke den entusiasme og opbakning og den glæde og taknemmelig, I viser ved at støtte op omkring korprøver og have lyst til at være en del af det her. Det er en kæmpetak. Det er det, der gør, at jeg får lyst til at fortsætte, for I giver bare så meget. Tak for det.
Og tak til Gud, som har været følgesvend hele vejen,” sluttede Louise Adrian sin takketale.
Inden koncerten blev der holdt en reception for Louise Adrian i Eliaskirkens krypt, hvor der ud over Fangekoret deltog repræsentanter fra Kriminalforsorgen, Café Exit, fonde og andre samarbejdspartnere, familie og venner m.fl.
Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, roste i sin lykønskning Louise Adrian for hendes evne til at værdsætte andre mennesker: ”Det med at få andre mennesker til at føle sig værdsat, det kræver, at man giver noget af sig selv. Og det er måske lige netop det, du kan, Louise. Du giver noget af dig selv til andre mennesker; og den, der giver, får også – og det kan vi jo se så rigeligt i dag,” sagde Thorkild Fogde med henvisning til det store fremmøde ved receptionen.
Han fortsatte med nogle overvejelser over Fangekoret store popularitet: ”Nogen har kaldt Fangekoret for Kriminalforsorgens bedste ambassadør. Jeg tror ikke, at vi har noget arrangement eller en institution i Kriminalforsorgen, der kan trække så megen presse og opmærksomhed, som Fangekoret kan. Og jeg har tænkt over, hvorfor det er sådan? Er det på grund af skønsangen? Ja, måske … Jeg tror, at det først og fremmest er på grund af den gode historie. For den gode historie lokker folk til, og det er den gode historie, du, Louise, har stået for i dine 25 år i Kriminalforsorgen. Du er ikke alene; der er mange andre i Kriminalforsorgen, som står for den gode historie. Men den gode historie kan ind imellem have svært ved at nå op og trænge igennem lydmuren i medierne. Den dårlige historie trænger igennem med det samme. Men den gode historie har ind imellem svært ved at trænge igennem. Her har Fangekoret under din ledelse slået hul i rockwoollaget og trængt igennem med den gode historie. Og den gode historie fortæller, at uanset hvor mørkt det ser ud, så er der altid en solsort, der synger et sted. Tak, fordi du har givet sangen og solsorten vinger. Tak, fordi du har slået igennem lydmuren for Kriminalforsorgen og for den gode historie. Vi ser frem til de næste 25 år,” sagde Thorkild Fogde.
Signe Adrian, søster til Louise, kom i sin tale blandt andet ind på Louises energi: ”Du har ikke et 37-timers arbejde. Du har et arbejde, som er din livsstil,” sagde Signe og gav eksempler på, hvordan Louise kunne sidde og sende sms’er og mails på tidspunkter, hvor andre ville holde fri. ”Jeg tror, at det er den store, særlige ting ved dig. Du har en musikmotor, en indre drivkraft, og du har en utrolig musikalsk energi. Du kan trampe, du kan bokse i luften, du kan sparke gang i den. Man kan se det fysisk på dig.”
Hun fremhævede også Louises evne til at vinde menneskers tillid: ”Folk respekterer dig. De respekterer det, du siger. Og du kan noget i forhold til at få folk til at synge, til at turde, ville og gøre, og det er helt fantastisk. Du er optaget af menneskeligt og musikalsk fællesskab.”
Skuespilleren Allan Olsen ønskede også Louise tillykke med de 25 år i Kriminalforsorgen, og han fortalte, at han for syv et halvt år siden havde haft et job i Renbæk Fængsel i Jylland sammen med Fangekoret, som har betydet meget for ham.
”Jeg var med i bussen fra Vridsløselille Fængsel sammen med Fangekoret, og det var en fantastisk oplevelse. Det var hjertevarmt, sjovt og spændende. Vi var i Renbæk og lavede et fint job, og vi tog hjem igen. Men den bustur gjorde noget ved mig, som om jeg hørte til…” sagde Allan Olsen, der siden er blevet hyret til at arbejde i fængsler, bl.a. i Vestre.
”Jeg elsker det. Jeg synes, det er vidunderligt. Jeg kan godt lide kriminelle. Jeg kan ikke lide deres gerninger, men jeg kan lide dem, for der er et menneske bag alt,” sagde Allan Olsen.
Peter Dexters, der er organisationschef i Café Exit, takkede også Louise for hendes indsats: ”Jeg er dybt ydmyg over for det, du har skabt. Det er lederskab og entreprenørskab, og jeg tænker, at der også skal rigtig megen stædighed til,” sagde Peter Dexters.
”Som mennesker kan vi godt lide at kategorisere ting og andre mennesker, men jeg tænker, at du ikke er så ligetil at putte ind i en kasse i Kriminalforsorgen, og det taler både til din fordel og til Kriminalforsorgens at være i stand til det. For du er den kategori, som er dig selv, alene i den kategori. Du skaber broer mellem fangenskab og frihed, mellem fællesskab og udelukkelse. Hvis vi definerer lederskab ud fra, om der også er følgeskab, så kan vi se, at det er der rigtig meget,” sagde Peter Dexters med henvisning til fremmødet ved receptionen.
Som afslutning på receptionen – og optakt til koncerten – holdt Katarina Adrian tale for sin mor, og bagefter optrådte hun sammen med sine søskende med en parodi på Fangekorets sædvanlige ekstranummer, hvor omkvædet i dagens anledning var ændret til: ”She’s got the power”.
Alle gæster blev budt på en overdådig og flot anrettet buffet med bruchetaer, pindemadder med kyllingesalat, mexicanske pandekager med fyld af laks eller roastbeef, æg og kæmperejser på bunde af artistokker, krydrede nødder, belgisk chokoladekage, kransekage, frugt og mange andre delikatesser. Alt sammen kreeret af Kaj Hansen, der er frivillig i Café Exit i Odense.
• Se flere billeder på Facebook.
Glimt af den overdådige buffet, som Kaj Hansen var mester for. (Foto: Bent Dahl Jensen)URL: https://cafeexit.dk/fangekoret-gav-den-fuld-skrue-til-korlederens-25-aars-jubilaeum/