Bent Dahl Jensen,
Kriminalforsorgenoffentlige den 27. marts en artikel med fakta om visitationer og fund af hash i fængsler og arresthuse generelt – samt specifikt for Storstrøm Fængsel. Det skete på baggrund af et indslag i TV2 Nyhederne. Kriminalforsorgen mener ikke, at der i indslaget tegnes et dækkende billede af problemstillingen og af den omfattende indsats, som Kriminalforsorgen udfører for at bekæmpe problemet.
Opgørelsen fra Kriminalforsorgen viser, at der i 2018 samlet set blev fundet 19.700 gram hash i Kriminalforsorgens institutioner, heraf 12.501 gram i åben sektor, 5.584 gram i arresthuse og 1.615 gram i lukket sektor. Der er i 2018 på Storstrøm Fængsel samlet set fundet ca. 150 gram hash.
Den 22. marts 2019 blev der efter TV2’s optagelser foretaget en større visitation af fire afsnit, værksteder og gårdarealer på Storstrøm Fængsel med deltagelse af flere narkotikahundeførere og fængselsbetjente. Der blev fundet 0,2 gram hash og to rygeredskaber.
Kriminalforsorgen oplyser, at tallene er foreløbige, og at der vil kunne forekomme ændringer på sigt grundet efterregistreringer og kvalitetssikring.
• Læs hele artiklen på Kriminalforsorgens hjemmeside
URL: https://cafeexit.dk/fakta-om-visitationer-og-fund-af-hash/