Bent Dahl Jensen,
Antallet af episoder med vold og trusler mod personalet i kriminalforsorgen er samlet set faldet fra 674 i 2017 til 537 i 2018, viser nye tal fra Kriminalforsorgen. Det er et fald på 20 procent.
Faldet skyldes primært, at antallet af trusler er faldet med 27 procent fra 2017 til 2018, hvis man ser på antallet af episoder, og med 24 procent målt på antallet af medarbejdere, som har været udsat for trusler.
Antallet af voldsepisoder mod ansatte i Kriminalforsorgen er samlet set derimod ikke faldet, men der er sket en markant forskydning fra fuldbyrdet vold til forsøg på vold, skriver Kriminalforsorgen. Mens 136 ansatte i 2017 blev udsat for fuldbyrdet vold, var tallet i 2018 faldet til 113. Et fald på 17 procent. Samtidig steg forsøg på vold fra 79 til 116.
• Læs hele artiklen på Kriminalforsorgens hjemmeside
URL: https://cafeexit.dk/faerre-episoder-med-vold-og-trusler-mod-faengselspersonale-i-2018/