Fængselspsykolog lægger ører til forbudte følelser

Bent Dahl Jensen,  

Som psykolog i Herstedvester Fængsel skal man lægge ører til meget fra pædofile, sexkrænkere og andre med sygelige tilbøjeligheder. Det fortæller Nancy om i en artikel på Kriminalforsorgens hjemmeside. Hun ser dem som krænkede mennesker, som skal have hjælp til at leve et normalt liv.

Nancy er psykolog i Herstedvester Fængsel. Det har hun været siden 2005. Hendes job er at tale med de indsatte på fængslet, og i Herstedvester er mange af dem af en særlig kaliber. Her sidder blandt andet sædelighedsdømte og forvaringsdømte. Men selv om mange af dem er svære sager, er det ikke noget, der påvirker hendes glæde ved at gå på arbejde. Det er snarere systemet og det omgivende samfund.

”Der er en manglende indsigt og forståelse for, hvad det er for mennesker, vi har med at gøre. Vi er ikke i tvivl om, at vi gør vores arbejde godt. Men når sagerne kommer i medierne, vanskeliggør det vores arbejde, fordi klienterne bliver påvirket af det,” fortæller Nancy.
Hun er en af de ni psykologer, der arbejder på Herstedvester, hvor en stor del af de indsatte skal tilbydes behandling.

URL: https://cafeexit.dk/faengselspsykolog-laegger-oerer-til-forbudte-foelelser/