Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt

Bent Dahl Jensen,  

”For god til at blive kasseret.” Det er overskriften på en artikel i Fængselsforbundets blad om Café Exits cykelprojekt:

Tom Hansen er tidligere indsat. Nu er han ansat i Café Exit, der hjælper løsladte med at lande i verden igen. Han står bag et cykelprojekt, der reparerer og sælger gamle cykler.

”De kasserede cykler er ligesom os, der har siddet i fængsel. De er for gode til at blive smidt ud og kan stadig bruges, hvis man lige lægger lidt arbejde i,” siger Tom Hansen, der selv har afsonet knap fem år og blev løsladt for tre år siden.

”Vi får cirka tyve cykler om måneden fra Nordsjællands og Københavns Vestegns Politi, og 95 procent af dem bliver til cykler, der kan bruges. Det tager i gennemsnit en dags arbejde at reparere. Så sælger vi dem for mellem 500 og 1.500 kroner, lige meget hvad, de har kostet før. Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at få en cykel, også tidligere indsatte. Mange kommer ud med en kæmpe gæld, der stopper dem i rigtig meget,” siger han.

Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Her finder du cykler, der er til salg.

URL: https://cafeexit.dk/faengselsforbundets-blad-skriver-om-cafe-exits-cykelprojekt/