Dobbeltbelæg i fængsler

Bent Dahl Jensen,  

Ifølge Kriminalforsorgen var der 3. september 2019 134 indsatte fordelt på 67 celler beregnet til én person. Cellerne var gennemsnitligt 9,4 kvm. Det svarer til, at hver indsat har omkring 4,7 kvm personlig plads. De mindste celler med dobbeltbelæg var på 7 kvm svarende til 3,5 kvm personlig plads til hver indsat, inklusiv plads til seng og møbler, oplyser Institut for Menneskerettigheder i et faktaarkom overbelæg i danske fængsler.

Instituttet skriver videre, at Kriminalforsorgen og fængslernes ledelser i den forbindelse skal være opmærksomme på, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité giver indsatte ret til et minimum af plads i cellerne.

Overbelægningen i fængslerne skyldes, at antallet at indsatte er steget de seneste år, og at der samtidig er blevet færre fængselsbetjente.

Læs hele faktaarket på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Relaterede artikler

Hårdere straffe for vold øger presset på fængsler, Politiken.dk, 17-10-2019 (betalingsartikel)

Dobbeltbelæg i fængslerne bør være en nødløsning, Fængselsforbundet, 15-10-2019

URL: https://cafeexit.dk/dobbeltbelaeg-i-faengsler/