Café Exit

Kun hver 20. person, der i 2020 var udsat for partnervold, anmeldte volden til politiet

Fri, 01 Apr 2022 12:28:23 +0000

4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd i Danmark har været udsat for partnervold i løbet af 2020. Det viser en ny rapport om omfanget af fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk partnervold blandt den danske befolkning. Undersøgelse er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Lev Uden Vold.

Blandt de personer, der har været udsat for partnervold inden for det seneste år, har blot 5 procent anmeldt volden til politiet. Yderligere 4 procent har oplyst, at politiet har fået kendskab til volden på anden vis. Den partnervold, som politiet får kendskab til, drejer sig i næsten alle tilfælde om vold, der er udøvet af en tidligere – og ikke en nuværende – partner.

Voldshændelserne spænder antageligt fra enkeltstående og mindre grov vold til vold, som har en gentagende og mere grov karakter. Psykisk partnervold er den form for vold, som både mænd og kvinder oftest oplever, mens økonomisk partnervold er et relativt sjældent fænomen. Uanset hvilken voldsform der er tale om, er kvinder hyppigere udsatte for partnervold end mænd, skriver VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Fra 2012 til 2020 er der kun sket et svagt faldt i antallet af danskere, der udsættes for partnervold, mens der i samme periode har været et signifikant fald i danskere, der udsættes for vold i almindelighed.

• Læs hele artiklen på VIVE’s hjemmeside

• Hent rapporten ”Partnervold i Danmark 2020”

• Rapport: Ni ud af ti tilfælde af partnervold anmeldes ikke, Politiken.dk, 01-04-2022

Forrige

Undersøgelse: Ny modtagelse af indsatte i fængslerne er ikke i mål endnu

Tue, 06 Oct 2020 10:01:00 +0000

En ny systematisk model for at modtage nye indsatte i de danske fængsler er blevet positivt modtaget af både indsatte og ansatte. Modellen har ensartet modtagelsen og målrettet planlægningen af afsoningen på tværs af fængslerne. Tre år efter indførelsen var der dog stadig væsentlige forhindringer for at nå målet med den nye modtagelse. Især fordi de indsatte ofte ikke kan få den indsats, de har brug for. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Den nye modtagelse bygger på fem principper, som skal understøtte de indsattes resocialisering og på sigt bidrage til at forebygge, at de falder tilbage til kriminalitet efter afsoningen:

• En hurtig og tidlig udredning

• Et helhedssyn på den indsatte

• Systematisering og koordinering af indsatser

• Relevante indsatser i forhold til den enkeltes risici og behov

• Rum til, at fængslet kan præge den indsatte positivt.

Sammen med den nye model introducerede Kriminalforsorgen det evidensbaserede redskab kaldet LS/RNR, som ikke tidligere har været brugt i danske fængsler.

Det er et redskab til at afdække den indsattes risiko for at begå ny kriminalitet og de risikofaktorer, der kan være mulige at påvirke under afsoningen. Redskabet er centralt for at opfylde målet om relevante indsatser til den enkelte.

Fængslerne er kommet godt i mål, når det gælder de to første principper om hurtig udredning og helhedssyn på den indsatte. For de øvrige principper er der stadig et stykke vej.

– Skal det lykkes at implementere ny modtagelse fuldt ud, er det blandt andet vigtigt at se på, hvordan man giver de ansatte det rette rum og de rette værktøjer til at sætte de nødvendige indsatser i værk, siger Nichlas Permin Berger, der er forsker og står bag VIVE’s evaluering af implementeringen.

• Læs hele artiklen på VIVE’s hjemmeside

Forrige

Udsatte unge har størst risiko for at blive voldsofre

Thu, 28 May 2020 12:12:00 +0000

16-19-årige kvinder, der kommer fra en svag social og økonomisk baggrund, har markant højere risiko for at blive udsat for seksuel vold end andre kvinder. Mænd med samme baggrund og alder har større risiko for at blive udsat for grov vold end andre mænd. Det er to af konklusionerne fra en ny VIVE-rapport, der for første gang kortlægger både risikoen for vold og de langvarige konsekvenser for offer og familie. Rapporten fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) indeholder en kortlægning af voldsofre i Danmark i perioden 2001-2016.

• Læs mere på VIVE’s hjemmeside

Forrige

Narkokriminelle naboer øger kriminaliteten blandt udsatte unge

Tue, 19 Mar 2019 13:31:39 +0000

Når udsatte
unge placeres i samme almene boligejendom som narkokriminelle, øges risikoen
for, at de unge begår kriminalitet. Jo flere naboer, der er blevet sigtet for
besiddelse af euforiserende stoffer, desto mere stiger sandsynligheden for, at
de unge selv begår kriminalitet. Det skriver Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) med henvisning til en ny
undersøgelse.

Undersøgelsen
dækker over 2.230 unge mellem 14 og 29 år, som har været akut boligsøgende
mellem 2009-2012 i Københavns Kommune, og som har fået anvist en bolig i en
almen boligejendom – enten alene eller sammen med deres partner eller familie.

Undersøgelsen viser, at hver gang
andelen af naboer, som har været sigtet for narkokriminalitet stiger med 1
procent, stiger de unges sandsynlighed for at blive sigtet for kriminalitet med
4,2 procent. Det er en stor stigning set i forhold til den gennemsnitlige
kriminalitet blandt de udsatte unge. Det er især de nærmeste naboer – altså
dem, som de unge bor i samme ejendom med, som har negativ indflydelse på de
unge.

”En forklaring kan være, at de unge
får lettere adgang til stoffer, når de flytter ind i en ejendom med
narkokriminelle. Mange af de unge kommer fra familier med lav indkomst og
bliver derfor nemt presset ud i at begå indbrud for at finansiere deres
stigende forbrug,” siger VIVE’s
seniorforsker Gabriel Pons Rotger, der står bag undersøgelsen. Han tilføjer, at det især er de unge, der tidligere
har begået kriminalitet, som påvirkes af naboerne.

• Læs
hele artiklen på VIVE’s hjemmeside

Forrige

Forskere: Regeringens forslag om ungdomskriminalitetsnævn er et socialt eksperiment for udsatte unge

Thu, 08 Mar 2018 17:55:27 +0000

Et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden vil i praksis minde om en børnedomstol. Der er intet, der tyder på, at sådan et nævn vil mindske kriminaliteten. Snarere tværtimod, påpeger tre forskere fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – i en artikel, der har været bragt på Altinget.dk.

VIVE-forskerne skriver bl.a.:

I udspillet “Alle handlinger har konsekvenser” foreslår regeringen, at man skal oprette et ungdomskriminalitetsnævn, som skal høre under politiet og have en dommer for bordenden. I udspillet lægges der op til, at man flytter det kriminalpræventive arbejde med de mest socialt udsatte børn og unge, fra socialforvaltningen til de nye nævn. …

Den endelige udformning af udspillet er endnu ikke på plads, men generelt set er der ikke forskningsmæssigt belæg for, at oprettelsen af sådanne ungdomskriminalitetsnævn vil virke præventivt og forhindre socialt udsatte børn og unges fremtidige kriminalitet. Derimod er der international forskning, som viser, at det har negative konsekvenser for børn og unge at blive straffet og komme i konkakt med domstolene eller domstolslignende instanser.

I 2010 viste en systematisk gennemgang af forskningen på området – hvor man havde undersøgt effekten af, at børn og unge kom for en domstol– at de børn og unge, som blev mødt af en domstol rent faktisk blev mere kriminelle end sammenligningsgrupperne. Det vidste sig både, når man sammenlignede med dem, der modtog en anden indsats (fx rådgivning eller uddannelse) og sammenlignede med børn og unge, der slet ikke modtog en indsats.

Herhjemme har vi også helt dugfriske danske forskningsresultater, der viser, at når børn mødes af retssystemet frem for sociale myndigheder, så har det ingen afskrækkende effekt på deres kriminalitet. …

Der er således intet forskningsmæssigt belæg for at antage, at ungdomskriminalitetsnævn – som de facto bliver en domstolslignede instans – kommer til at reducere den enkeltes kriminalitet eller kriminalitetsniveauet i samfundet som helhed. Tværtimod. Med udspillet vil børn helt ned til 12 år blive omfattet, og de 15-17-årige vil blive dobbelt ramt, da de skal møde både for en domstol og siden et ungdomskriminalitetsnævn.

Læs hele artiklen på VIVE’s hjemmeside

Forrige

Ny ph.d.: Sådan går det med unge, der er blevet straffet for kriminalitet

Fri, 02 Mar 2018 20:18:12 +0000

Sanktioner over for unge, der er involveret i kriminalitet, kan have en væsentlig betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater. Det viser denne ph.d.-afhandling, der består af fire empiriske studier baseret på danske administrative registerdata, oplyser Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE).

De fire studier, der indgår i ph.d.-afhandlingen, viser:

At unge, der er idømt en kort fængselsdom og afsoner med fodlænke i stedet for fængsel, har markant højere gennemførelsesprocenter fra ungdomsuddannelser 3 år efter endt afsoning.

At andelen af 14-årige, der begik en straffelovsovertrædelse, ikke faldt i perioden 2010 til 2012. Der var således ikke en generalpræventiv effekt af at introducere en hårdere straf til en yngre aldersgruppe.
At de 14-årige, som fik deres sag behandlet i retssystemet, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet sammenlignet med de 14-årige, der tidligere fik deres sag behandlet af de sociale myndigheder.
At de 14-årige, som mødte retssystemet, havde lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og de fik lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9. klasse.

At hvis der er en høj andel af klassekammerater med tidligere sigtelser, er der større sandsynlighed for, at de unge bliver sigtet for en strafbar handling inden for de første 12 måneder. Undersøgelsen viser også, at der er positive effekter for unge med flere tidligere sigtelser, hvis de begynder på en ungdomsuddannelse med helt nye klassekammerater, hvor kun få tidligere har begået kriminalitet. Det nye miljø med en lav andel af klassekammerater med tidligere sigtelser mindsker deres risiko for at begå ny kriminalitet.
At selv når man tager højde for socioøkonomiske forhold og en lang række øvrige sociale problemer har unge med en tidligere dom lavere tilbøjelighed til at starte på ungdomsuddannelse og højere frafaldsprocenter. Samtidig viser undersøgelsen, at 20-30 procent af forskellene i uddannelsesmæssige resultater mellem unge med forskellig socioøkonomisk baggrund kan tilskrives sociale problemer under deres opvækst. Blandt unge med forældre med lave uddannelser og indkomster er sociale problemer også udbredt, og det er væsentligt at tage højde for, når man vurderer, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet.

Afhandlingen viser samlet set, at sanktioner af unge, der er involveret i kriminalitet, kan have en væsentlig betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater.

Link til artikel på VIVE’s hjemmeside

Forrige

Ny undersøgelse: Voksne med ADHD har øget risiko for at begå kriminalitet

Mon, 11 Dec 2017 10:34:12 +0000

Voksne med en ADHD-diagnose, der har afsonet en fængselsdom, har større risiko for at begå ny kriminalitet end mennesker, der også har afsonet en fængselsdom, men som ikke har en ADHD-diagnose. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE).

Undersøgelsen bygger bl.a. på registeroplysninger om 40.000 danskere født mellem 1985 og 2000, hvoraf nogle har fået en dom for kriminalitet.

Undersøgelsen viser, at mennesker med domme generelt har haft langt sværere livsbetingelser end den øvrige befolkning – men særligt de, der også har ADHD, er udsatte: De kommer oftere fra socialt belastede baggrunde, hvor forældre bl.a. hyppigere har haft psykiske lidelser eller har afsonet fængselsdomme, de har sjældnere selv en uddannelse og har oftere også andre psykiatriske diagnoser, end mennesker uden ADHD-diagnosen, der har fået en dom.

Analysen viser, at blandt mennesker der har afsonet en fængselsstraf, øger en ADHD-diagnose risikoen for, at man senere igen bliver idømt en fængselsstraf – men også manglende uddannelse og misbrug af stoffer eller alkohol er væsentlige risikofaktorer.

Link til artikel på VIVE’s hjemmeside