Café Exit https://cafeexit.dk Café Exit Fri, 24 Apr 2026 08:05:48 +0000 da-DK hourly 1 https://cafeexit.dk/wp-content/themes/cafeexit/images/feed.png144144Café Exithttps://cafeexit.dk Analyse: Børn, der vokser op med alvorlige belastninger, bliver oftere dømt for kriminalitet som voksne https://cafeexit.dk/analyse-boern-der-vokser-op-med-alvorlige-belastninger-bliver-oftere-doemt-for-kriminalitet-som-voksne/ Wed, 16 Jul 2025 13:36:30 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9824 Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, bliver som voksne oftere dømt for kriminalitet end børn, som kun har haft få belastninger under opvæksten. Ligeledes ender mange af børnene med tunge belastninger med at modtage sociale ydelser på et niveau, der er mellem dobbelt og otte gange så højt, som blandt personer, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, som har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-årsalderen. Helt præcist drejer det sig om 567.035 personer, der først i årene 1980-1991.

Forskerne undersøgte først, hvor mange stressbelastninger eller traumer barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen i form af materielle afsavn (fattigdom i familien, forældrenes langtidsledighed), tab i familien – eller risiko for tab (dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom) og/eller belastet familiedynamik (fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet).

På grundlag af undersøgelsens resultater opstiller forskerne fem grupper/niveauer af belastninger:

  • Lav belastning: Børn opvokset uden eller kun med få belastninger (48,3 %).
  • Materielle afsavn tidligt i livet: børn opvokset med fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs, indtil 5-års alderen (22,6 %).
  • Vedvarende materielle afsavn: Børn opvokset med materielle afsavn gennem hele barndommen (17,8 %).
  • Tab eller risiko for tab: Alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i blandt forældre eller søskende (7,7 %).
  • Høj belastning: Børn opvokset med et højt og stigende antal belastninger af alle tre typer. I denne grupper findes også børn, som blev anbragt uden for hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom (3,6 % eller godt 20.000 personer).

Børn opvokset med høj belastning kommer som voksne oftere i kontakt med retsvæsenet og gør oftere brug af sociale ydelser og sundhedsvæsenet, end børn med lav belastning

Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet, fra personen var 18 år og op til 40-årsalderen.

Denne analyse viste, at alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning.

Især gør børn, som har oplevet en høj belastning i barndommen, oftere brug af offentlige ydelser i voksenlivet (40 %) end børn med lav belastning (5 %). Deres kontakt med retsvæsenet ligger på 43 %, sammenlignet med 14 % for børn med lav belastning, og mønstret er det samme, når det gælder brug af sundhedsvæsenet: 22 % for dem med høj belastning, sammenlignet med 7 % for børn med lav belastning.

Den gruppe børn, der har den næsthøjeste kontakt til retssystemet (27 %), er børn, som voksede op med vedvarende materielle afsavn.

Analysen giver, ifølge forskerne, et ”fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt langt ind i voksenlivet. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og –stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet. Dette er mest tydeligt blandt de børn, der vokser op med mange belastninger i barndommen, hvilket indikerer, at nogle familier er fanget i cyklusser af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste.”

Kilde:
• En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet, Rockwool Fonden, marts 2025

Forrige

]]>

Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, bliver som voksne oftere dømt for kriminalitet end børn, som kun har haft få belastninger under opvæksten. Ligeledes ender mange af børnene med tunge belastninger med at modtage sociale ydelser på et niveau, der er mellem dobbelt og otte gange så højt, som blandt personer, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, som har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-årsalderen. Helt præcist drejer det sig om 567.035 personer, der først i årene 1980-1991.

Forskerne undersøgte først, hvor mange stressbelastninger eller traumer barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen i form af materielle afsavn (fattigdom i familien, forældrenes langtidsledighed), tab i familien – eller risiko for tab (dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom) og/eller belastet familiedynamik (fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet).

På grundlag af undersøgelsens resultater opstiller forskerne fem grupper/niveauer af belastninger:

  • Lav belastning: Børn opvokset uden eller kun med få belastninger (48,3 %).

  • Materielle afsavn tidligt i livet: børn opvokset med fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs, indtil 5-års alderen (22,6 %).

  • Vedvarende materielle afsavn: Børn opvokset med materielle afsavn gennem hele barndommen (17,8 %).

  • Tab eller risiko for tab: Alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i blandt forældre eller søskende (7,7 %).

  • Høj belastning: Børn opvokset med et højt og stigende antal belastninger af alle tre typer. I denne grupper findes også børn, som blev anbragt uden for hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom (3,6 % eller godt 20.000 personer).

Børn opvokset med høj belastning kommer som voksne oftere i kontakt med retsvæsenet og gør oftere brug af sociale ydelser og sundhedsvæsenet, end børn med lav belastning

Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet, fra personen var 18 år og op til 40-årsalderen.

Denne analyse viste, at alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning.

Især gør børn, som har oplevet en høj belastning i barndommen, oftere brug af offentlige ydelser i voksenlivet (40 %) end børn med lav belastning (5 %). Deres kontakt med retsvæsenet ligger på 43 %, sammenlignet med 14 % for børn med lav belastning, og mønstret er det samme, når det gælder brug af sundhedsvæsenet: 22 % for dem med høj belastning, sammenlignet med 7 % for børn med lav belastning.

Den gruppe børn, der har den næsthøjeste kontakt til retssystemet (27 %), er børn, som voksede op med vedvarende materielle afsavn.

Analysen giver, ifølge forskerne, et ”fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt langt ind i voksenlivet. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og –stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet. Dette er mest tydeligt blandt de børn, der vokser op med mange belastninger i barndommen, hvilket indikerer, at nogle familier er fanget i cyklusser af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste.”

Kilde:
• En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet, Rockwool Fonden, marts 2025

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/analyse-boern-der-vokser-op-med-alvorlige-belastninger-bliver-oftere-doemt-for-kriminalitet-som-voksne/feed/ Ny analyse: Markant fald i flygtninges kriminalitet https://cafeexit.dk/ny-analyse-markant-fald-i-flygtninges-kriminalitet/ Thu, 17 Oct 2024 18:40:07 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9112 Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt kriminaliteten blandt nyankomne flygtninge i perioden 1985-2019.

Fx havde knap 28 procent af de mandlige flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 1985-1989, fået mindst én dom for en straffelovsovertrædelse inden for de første 10 år af deres ophold i Danmark. Denne andel er faldet til godt 8 procent for mandlige flygtninge, som kom til Danmark i perioden 2010-2014.

Den samme tendens (at en faldende andel begår kriminalitet) gør sig også gældende blandt indvandrere (ikke flygtninge) fra ikke-vestlige, vestlige indvandrere samt for etniske danskere, fremgår det af analysen. Den viser også, kriminalitetsniveauet blandt flygtninge – trods faldet – fortsat er væsentligt højere end for etniske danskere.

Flygtningebilledet har ændret sig flere gange i perioden fra 1985 og frem til 2019. I hovedparten af årene er der kommet flest flygtninge fra lande i Mellemøsten og Nordafrika. I perioden 1985-1989 udgjorde flygtninge fra Iran og Libanon langt størstedelen af alle flygtninge. I sidste halvdel af 1990’erne udgjorde bosnierne en stor del, mens flygtninge i de seneste år i langt overvejende grad er kommet fra Syrien.

• Link til analysen fra Rockwool Fonden

Links til andre artikler om emnet:

• Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet, Politiken.dk, 17-10-2024 (betalingsartikel)

• Flygtninge er væsentligt mindre kriminelle end hidtil – men forsker har et afgørende forbehold: »Det er vigtigt ikke at negligere udfordringerne«, Berlingske.dk, 16-10-2024 (betalingsartikel)

Forrige

]]>

Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt kriminaliteten blandt nyankomne flygtninge i perioden 1985-2019.

Fx havde knap 28 procent af de mandlige flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 1985-1989, fået mindst én dom for en straffelovsovertrædelse inden for de første 10 år af deres ophold i Danmark. Denne andel er faldet til godt 8 procent for mandlige flygtninge, som kom til Danmark i perioden 2010-2014.

Den samme tendens (at en faldende andel begår kriminalitet) gør sig også gældende blandt indvandrere (ikke flygtninge) fra ikke-vestlige, vestlige indvandrere samt for etniske danskere, fremgår det af analysen. Den viser også, kriminalitetsniveauet blandt flygtninge – trods faldet – fortsat er væsentligt højere end for etniske danskere.

Flygtningebilledet har ændret sig flere gange i perioden fra 1985 og frem til 2019. I hovedparten af årene er der kommet flest flygtninge fra lande i Mellemøsten og Nordafrika. I perioden 1985-1989 udgjorde flygtninge fra Iran og Libanon langt størstedelen af alle flygtninge. I sidste halvdel af 1990’erne udgjorde bosnierne en stor del, mens flygtninge i de seneste år i langt overvejende grad er kommet fra Syrien.

• Link til analysen fra Rockwool Fonden

Links til andre artikler om emnet:

• Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet, Politiken.dk, 17-10-2024 (betalingsartikel)

• Flygtninge er væsentligt mindre kriminelle end hidtil – men forsker har et afgørende forbehold: »Det er vigtigt ikke at negligere udfordringerne«, Berlingske.dk, 16-10-2024 (betalingsartikel)

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-analyse-markant-fald-i-flygtninges-kriminalitet/feed/ Nyt studie: Over halvdelen med domme på max. 1 år, afsoner i fodlænke eller samfundstjeneste, men andelen har været faldende siden 2016 https://cafeexit.dk/nyt-studie-over-halvdelen-med-domme-paa-max-1-aar-afsoner-i-fodlaenke-eller-samfundstjeneste-men-andelen-har-vaeret-faldende-siden-2016/ Fri, 10 May 2024 15:03:37 +0000 https://cafeexit.dk/?p=8676 En række reformer af straffesystemet har kraftigt øget brugen af fodlænke og samfundstjeneste, mens brugen af traditionel fængselsstraf falder. Det viser et studie fra Rockwool Fonden, der har set på, hvilken effekt reformerne af samfundstjeneste og fodlænke siden 1990 har haft på tilbagefaldet til kriminalitet. Studiet ser på domme af en varighed på op til ét år.

Den store reform af samfundstjeneste i år 2000 øgede afsoningen udenfor fængslerne betragteligt, fra 6,5 procent i 1999 til knap 30 procent i 2001, når det gælder domme under ét år. Derefter har indførelsen af fodlænke i 2005 og de efterfølgende udvidelser af ordningen i 2006-2013 øget chancen for ikke at afsone i fængsel. Samfundstjenestereformen i 2015 øgede igen tallet, og i 2016 var det således næsten to ud af tre af de relevante dømte, der afsonede i et alternativ. Siden da er tallet faldet, så det nu som nævnt er lidt over halvdelen, der afsoner udenfor fængslerne.

Studiet viser endvidere, at personer, der idømmes fodlænke eller samfundstjeneste, har lavere risiko for tilbagefald til kriminalitet end dem, der afsoner i fængsel. Men det skyldes, at man udvælger de mest ressourcestærke til at afsone i alternativerne, ikke afsoningsformen i sig selv, skriver Rockwool Fonden.

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fonden

Forrige

]]>

En række reformer af straffesystemet har kraftigt øget brugen af fodlænke og samfundstjeneste, mens brugen af traditionel fængselsstraf falder. Det viser et studie fra Rockwool Fonden, der har set på, hvilken effekt reformerne af samfundstjeneste og fodlænke siden 1990 har haft på tilbagefaldet til kriminalitet. Studiet ser på domme af en varighed på op til ét år.

Den store reform af samfundstjeneste i år 2000 øgede afsoningen udenfor fængslerne betragteligt, fra 6,5 procent i 1999 til knap 30 procent i 2001, når det gælder domme under ét år. Derefter har indførelsen af fodlænke i 2005 og de efterfølgende udvidelser af ordningen i 2006-2013 øget chancen for ikke at afsone i fængsel. Samfundstjenestereformen i 2015 øgede igen tallet, og i 2016 var det således næsten to ud af tre af de relevante dømte, der afsonede i et alternativ. Siden da er tallet faldet, så det nu som nævnt er lidt over halvdelen, der afsoner udenfor fængslerne.

Studiet viser endvidere, at personer, der idømmes fodlænke eller samfundstjeneste, har lavere risiko for tilbagefald til kriminalitet end dem, der afsoner i fængsel. Men det skyldes, at man udvælger de mest ressourcestærke til at afsone i alternativerne, ikke afsoningsformen i sig selv, skriver Rockwool Fonden.

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fonden

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/nyt-studie-over-halvdelen-med-domme-paa-max-1-aar-afsoner-i-fodlaenke-eller-samfundstjeneste-men-andelen-har-vaeret-faldende-siden-2016/feed/ Ny forskning: Kriminalitet smitter – mest i tætbefolkede områder https://cafeexit.dk/ny-forskning-kriminalitet-smitter-mest-i-taetbefolkede-omraader/ Mon, 06 Dec 2021 10:36:55 +0000 https://cafeexit.dk/?p=7105 Ny forskning viser, at den kriminelle adfærd hos en ung mand påvirker kriminalitetstilbøjeligheden i hans omgangskreds. Dette betyder, at fordelene ved kriminalpræventive indsatser er større end hidtil antaget – specielt i tætbefolkede områder, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Professor Christian Dustmann og forskningsprofessor Rasmus Landersø undersøger i et studie, som lige er blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Journal of Political Economy, hvordan kriminel adfærd for en person påvirker den kriminelle adfærd i denne persons omgangskreds.

Studiet viser, at én kriminel handling over en femårig periode i gennemsnit leder til tre nye kriminelle handlinger i tyndtbefolkede områder og til seks nye kriminelle handlinger i tætbefolkede områder. På figurens højre akse vises de samlede vurderede omkostninger ved kriminaliteten.

Resultaterne har store konsekvenser for de mulige fordele ved kriminalpræventive indsatser. Når adfærd smitter, vil lavere kriminalitet hos en person gøre, at andre i den samme omgangskreds også vil blive mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet.

De samfundsmæssige gevinster ved at hjælpe én ung mand ud af en kriminel løbebane bliver altså flere gange større, når der tages højde for, at den ene persons kriminalitet også påvirker hans omgangskreds. Herved kan det fra en samfundsøkonomisk betragtning være mere rentabelt at anvende flere ressourcer på at påvirke adfærden hos unge mænd i risikogrupper end hidtil antaget, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Links til andre artikler om emnet:

• Effekterne breder sig som ringe i vandet: Ny forskning viser, hvordan kriminalitet smitter, Politiken.dk, 05-12-2021 (betalingsartikel)

• Fra storkriminel til præst: »Jeg har siddet 13 år i fængsel. Og det har været for nærmest alt«, Politiken.dk, 06-12-2021 (betalingsartikel)

Forrige

]]>

Ny forskning viser, at den kriminelle adfærd hos en ung mand påvirker kriminalitetstilbøjeligheden i hans omgangskreds. Dette betyder, at fordelene ved kriminalpræventive indsatser er større end hidtil antaget – specielt i tætbefolkede områder, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Professor Christian Dustmann og forskningsprofessor Rasmus Landersø undersøger i et studie, som lige er blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Journal of Political Economy, hvordan kriminel adfærd for en person påvirker den kriminelle adfærd i denne persons omgangskreds.

Studiet viser, at én kriminel handling over en femårig periode i gennemsnit leder til tre nye kriminelle handlinger i tyndtbefolkede områder og til seks nye kriminelle handlinger i tætbefolkede områder. På figurens højre akse vises de samlede vurderede omkostninger ved kriminaliteten.

Resultaterne har store konsekvenser for de mulige fordele ved kriminalpræventive indsatser. Når adfærd smitter, vil lavere kriminalitet hos en person gøre, at andre i den samme omgangskreds også vil blive mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet.

De samfundsmæssige gevinster ved at hjælpe én ung mand ud af en kriminel løbebane bliver altså flere gange større, når der tages højde for, at den ene persons kriminalitet også påvirker hans omgangskreds. Herved kan det fra en samfundsøkonomisk betragtning være mere rentabelt at anvende flere ressourcer på at påvirke adfærden hos unge mænd i risikogrupper end hidtil antaget, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Links til andre artikler om emnet:

• Effekterne breder sig som ringe i vandet: Ny forskning viser, hvordan kriminalitet smitter, Politiken.dk, 05-12-2021 (betalingsartikel)

• Fra storkriminel til præst: »Jeg har siddet 13 år i fængsel. Og det har været for nærmest alt«, Politiken.dk, 06-12-2021 (betalingsartikel)

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-forskning-kriminalitet-smitter-mest-i-taetbefolkede-omraader/feed/ Ny undersøgelse: Børn af indvandrere oplever langt oftere fædres fængsling end danske børn https://cafeexit.dk/ny-undersoegelse-boern-af-indvandrere-oplever-langt-oftere-faedres-faengsling-end-danske-boern/ Tue, 04 May 2021 10:56:42 +0000 https://cafeexit.dk/?p=6703 Børn af indvandrede forældre risikerer langt oftere at opleve, at deres far kommer i fængsel i løbet af barndommen, end danske børn. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der sammenligner risikoen for danske børn og børn af vestlige og ikke-vestlige indvandrere.

Undersøgelsen viser, at danske børn har en risiko på 3,7 % for at opleve deres far blive fængslet i løbet af barndommen, mens børn af vestlige indvandrere har en risiko på 5,8 %. Højest risiko har børn af ikke-vestlige indvandrere, idet 8,5 % af dem har oplevet, at deres far kommer i fængsel, før de fylder 15 år.

Tidligere undersøgelser har vist, at hvis børns far kommer i fængsel, så er der høj risiko for, at de kommer til at klare sig dårligere i livet, for eksempel ved at de bliver anbragt uden for hjemmet, eller at de selv ender med at blive kriminelle, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Link til relateret artikel:

• En ny analyse kortlægger kriminalitet blandt unge mænd med ikke-vestlig baggrund, Berlingske.dk, 07-05-2021 (betalingsartikel)

Forrige

]]>

Børn af indvandrede forældre risikerer langt oftere at opleve, at deres far kommer i fængsel i løbet af barndommen, end danske børn. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der sammenligner risikoen for danske børn og børn af vestlige og ikke-vestlige indvandrere.

Undersøgelsen viser, at danske børn har en risiko på 3,7 % for at opleve deres far blive fængslet i løbet af barndommen, mens børn af vestlige indvandrere har en risiko på 5,8 %. Højest risiko har børn af ikke-vestlige indvandrere, idet 8,5 % af dem har oplevet, at deres far kommer i fængsel, før de fylder 15 år.

Tidligere undersøgelser har vist, at hvis børns far kommer i fængsel, så er der høj risiko for, at de kommer til at klare sig dårligere i livet, for eksempel ved at de bliver anbragt uden for hjemmet, eller at de selv ender med at blive kriminelle, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Link til relateret artikel:

• En ny analyse kortlægger kriminalitet blandt unge mænd med ikke-vestlig baggrund, Berlingske.dk, 07-05-2021 (betalingsartikel)

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-undersoegelse-boern-af-indvandrere-oplever-langt-oftere-faedres-faengsling-end-danske-boern/feed/ Den sociale arv i uddannelse er steget markant gennem de seneste 20 år https://cafeexit.dk/den-sociale-arv-i-uddannelse-er-steget-markant-gennem-de-seneste-20-aar/ Thu, 25 Feb 2021 12:51:52 +0000 https://cafeexit.dk/?p=6539 Selvom et af kerneområderne i den danske velfærdsstat er den frie og lige adgang til uddannelse, er der stadig store forskelle på, hvem der klarer sig godt i uddannelsessystemet. Det viser et nyt studie, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har offentliggjort. I studiet har forskerne kortlagt ændringer i den sociale arv, når det gælder uddannelse, for årgange født fra 1911 til 1987 ved at sammenkæde oplysninger om børns og forældres uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser og registerdata.

Efter et udgangspunkt med stærk social arv i uddannelse i begyndelsen af århundredet faldt den markant fra årgangene født i starten af 1940’erne til årgange født i 1960’erne. Forskelle i forældres uddannelse forklarede omkring 60 pct. af forskellene i børns uddannelse tidligt i det 20. århundrede. Dette ændrede sig radikalt i løbet af 20 år, hvor denne andel faldt til omkring 30 pct. Men for børn født omkring 1970 vendte tendensen, og sammenhængen med forældrenes uddannelsesmæssige baggrund steg igen. Specielt for årgange født i slutningen af 1970’erne og fremefter har ændringen været markant. Og for årgange født i slutningen af 1980’erne (altså de yngste årgange, der kan følges helt til enden af et uddannelsesforløb) er den sociale arv i uddannelse steget så meget, at den nu er tilbage på samme niveau som for årgange født i starten af 1940’erne.

Studiet er foretaget af forskerne Kristian Bernt Karlson og Rasmus Landersø fra henholdsvis Københavns Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Forrige

]]>

Selvom et af kerneområderne i den danske velfærdsstat er den frie og lige adgang til uddannelse, er der stadig store forskelle på, hvem der klarer sig godt i uddannelsessystemet. Det viser et nyt studie, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har offentliggjort. I studiet har forskerne kortlagt ændringer i den sociale arv, når det gælder uddannelse, for årgange født fra 1911 til 1987 ved at sammenkæde oplysninger om børns og forældres uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser og registerdata.

Efter et udgangspunkt med stærk social arv i uddannelse i begyndelsen af århundredet faldt den markant fra årgangene født i starten af 1940’erne til årgange født i 1960’erne. Forskelle i forældres uddannelse forklarede omkring 60 pct. af forskellene i børns uddannelse tidligt i det 20. århundrede. Dette ændrede sig radikalt i løbet af 20 år, hvor denne andel faldt til omkring 30 pct. Men for børn født omkring 1970 vendte tendensen, og sammenhængen med forældrenes uddannelsesmæssige baggrund steg igen. Specielt for årgange født i slutningen af 1970’erne og fremefter har ændringen været markant. Og for årgange født i slutningen af 1980’erne (altså de yngste årgange, der kan følges helt til enden af et uddannelsesforløb) er den sociale arv i uddannelse steget så meget, at den nu er tilbage på samme niveau som for årgange født i starten af 1940’erne.

Studiet er foretaget af forskerne Kristian Bernt Karlson og Rasmus Landersø fra henholdsvis Københavns Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/den-sociale-arv-i-uddannelse-er-steget-markant-gennem-de-seneste-20-aar/feed/ Ny undersøgelse: Både frifundne og dømte mister jobbet efter varetægtsfængsling https://cafeexit.dk/ny-undersoegelse-baade-frifundne-og-doemte-mister-jobbet-efter-varetaegtsfaengsling/ Tue, 23 Jun 2020 15:00:01 +0000 https://cafeexit.dk/?p=6145 Uanset om en varetægtsfængslet person ender med at blive dømt for en kriminel handling eller ej, så er vedkommendes jobsituation ringere efter løsladelsen. Det er hovedkonklusionen på et nyt studie fra forskere ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og Rutgers-Newark School of Criminal Justice.

Studiet, som er det første af sin art, sammenligner jobsituationen efter løsladelsen for varetægtsfængslede mænd, der henholdsvis findes skyldige og ikke-skyldige.

Studiet viser, at skyldspørgsmålet er tæt på underordnet, når man ser på udviklingen i jobsituationen fra før varetægtsfængslingen til efter løsladelsen. Begge grupper rammes nemlig lige hårdt af varetægtsfængslingen.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (på dansk)

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (på engelsk)

Forrige

]]>

Uanset om en varetægtsfængslet person ender med at blive dømt for en kriminel handling eller ej, så er vedkommendes jobsituation ringere efter løsladelsen. Det er hovedkonklusionen på et nyt studie fra forskere ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og Rutgers-Newark School of Criminal Justice.

Studiet, som er det første af sin art, sammenligner jobsituationen efter løsladelsen for varetægtsfængslede mænd, der henholdsvis findes skyldige og ikke-skyldige.

Studiet viser, at skyldspørgsmålet er tæt på underordnet, når man ser på udviklingen i jobsituationen fra før varetægtsfængslingen til efter løsladelsen. Begge grupper rammes nemlig lige hårdt af varetægtsfængslingen.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (på dansk)

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (på engelsk)

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-undersoegelse-baade-frifundne-og-doemte-mister-jobbet-efter-varetaegtsfaengsling/feed/ Mindre accept af østeuropæiske håndværkeres sorte arbejde end af danske håndværkeres https://cafeexit.dk/mindre-accept-af-oesteuropaeiske-haandvaerkeres-sorte-arbejde-end-af-danske-haandvaerkeres/ Tue, 26 Nov 2019 14:18:00 +0000 https://cafeexit.dk/?p=5493 Kun få danskere accepterer, at østeuropæere arbejder sort i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Konkret viser undersøgelsen, at én ud af ti danskere accepterer, at en østeuropæisk håndværker tjener 1.500 kr. sort om måneden. Andelen stiger til én ud af fire, hvis der i stedet er tale om en dansk håndværker. Danske håndværkeres sorte arbejde accepteres altså i langt højere grad end østeuropæiske håndværkeres sorte arbejde.

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Forrige

]]>

Kun få danskere accepterer, at østeuropæere arbejder sort i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Konkret viser undersøgelsen, at én ud af ti danskere accepterer, at en østeuropæisk håndværker tjener 1.500 kr. sort om måneden. Andelen stiger til én ud af fire, hvis der i stedet er tale om en dansk håndværker. Danske håndværkeres sorte arbejde accepteres altså i langt højere grad end østeuropæiske håndværkeres sorte arbejde.

• Link til undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/mindre-accept-af-oesteuropaeiske-haandvaerkeres-sorte-arbejde-end-af-danske-haandvaerkeres/feed/ Skilsmisser øger risikoen for kriminalitet https://cafeexit.dk/skilsmisser-oeger-risikoen-for-kriminalitet/ Tue, 03 Sep 2019 09:59:05 +0000 https://cafeexit.dk/?p=5218 Skilsmisser
har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter
skilsmissen. Skilsmissen øger risikoen for, at især drenge får mindre
uddannelse, og at både piger og drenge får dårlige karakterer i skolen. Der er
også stor risiko for øget kriminalitet hos drenge i 15-16-årsalderen. Det fremgår
af en omfattende undersøgelse,
der er foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed. En del af undersøgelsen
er foretaget i samarbejde med Stockholm Universitet.

Flere dele af undersøgelsen præsenteres i et nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Forrige

]]>

Skilsmisser
har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter
skilsmissen. Skilsmissen øger risikoen for, at især drenge får mindre
uddannelse, og at både piger og drenge får dårlige karakterer i skolen. Der er
også stor risiko for øget kriminalitet hos drenge i 15-16-årsalderen. Det fremgår
af en omfattende undersøgelse,
der er foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed. En del af undersøgelsen
er foretaget i samarbejde med Stockholm Universitet.

Flere dele af undersøgelsen præsenteres i et nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

• Link til nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/skilsmisser-oeger-risikoen-for-kriminalitet/feed/ Ny forskningsrapport: Kriminalitet smitter https://cafeexit.dk/ny-forskningsrapport-kriminalitet-smitter/ Mon, 16 Apr 2018 08:32:44 +0000 https://cafeexit.dk/?p=3569 ”Undgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger med i købet.” Sådan lyder den helt korte version af konklusionerne på et studie, som professor Christian Dustmann og seniorforsker Rasmus Landersø har gennemført ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Studiet giver svar på et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til omfanget af kriminalitet. Nemlig, om kriminalitet er et socialt fænomen, og om den enes kriminelle adfærd påvirker den anden til også at begå kriminelle handlinger.

Resultatet af studiet er et utvetydigt ja til, at kriminalitet smitter. Den afledte effekt af en sparet kriminel handling vil i løbet af de næste to år være, at næsten fire andre ikke bliver begået. Og i løbet af fem år kan knap syv handlinger undgås,” skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den fortsætter:

”Denne sammenhæng – at kriminel adfærd smitter – er ikke før blevet påvist, men det har været antagelsen, at den eksisterede. Antagelsen er baggrunden for en række kriminalpræventive programmer og politikker. Det gælder fx den såkaldte king-pin-strategi, hvor politiet går efter at pågribe den centrale person i et netværk, og mentorordninger, hvor unge utilpassede bliver sat i kontakt med positive rollemodeller.

Når ikke man med sikkerhed har vidst, om mekanismen faktisk var til stede, hænger det sammen med, at den kun er én af tre mulige – og sandsynlige – forklaringer på, hvorfor nogle grupper begår meget kriminalitet.”

 

Læs også:

Information.dk bringer et interview med seniorforsker Rasmus Landersø i anledning af rapporten. Her er link til artiklen: Kriminalitet smitter, og drengebørn giver mindre kriminelle fædre – Information.dk, 17-04-2018. (Betalingsartikel)

Forrige

]]> ”Undgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger med i købet.” Sådan lyder den helt korte version af konklusionerne på et studie, som professor Christian Dustmann og seniorforsker Rasmus Landersø har gennemført ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Studiet giver svar på et spørgsmål, der er helt centralt i forhold til omfanget af kriminalitet. Nemlig, om kriminalitet er et socialt fænomen, og om den enes kriminelle adfærd påvirker den anden til også at begå kriminelle handlinger.

Resultatet af studiet er et utvetydigt ja til, at kriminalitet smitter. Den afledte effekt af en sparet kriminel handling vil i løbet af de næste to år være, at næsten fire andre ikke bliver begået. Og i løbet af fem år kan knap syv handlinger undgås,” skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den fortsætter:

”Denne sammenhæng – at kriminel adfærd smitter – er ikke før blevet påvist, men det har været antagelsen, at den eksisterede. Antagelsen er baggrunden for en række kriminalpræventive programmer og politikker. Det gælder fx den såkaldte king-pin-strategi, hvor politiet går efter at pågribe den centrale person i et netværk, og mentorordninger, hvor unge utilpassede bliver sat i kontakt med positive rollemodeller.

Når ikke man med sikkerhed har vidst, om mekanismen faktisk var til stede, hænger det sammen med, at den kun er én af tre mulige – og sandsynlige – forklaringer på, hvorfor nogle grupper begår meget kriminalitet.”

 

Læs også:

Information.dk bringer et interview med seniorforsker Rasmus Landersø i anledning af rapporten. Her er link til artiklen: Kriminalitet smitter, og drengebørn giver mindre kriminelle fædre – Information.dk, 17-04-2018. (Betalingsartikel)

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-forskningsrapport-kriminalitet-smitter/feed/