Café Exit

Foreløbige tal: 38 drab i 2023. Laveste antal siden 2006

Mon, 08 Jan 2024 10:49:07 +0000

38 personer blev dræbt eller udsat for dødelig vold i 2023, skriver Politiken.dk. Det viser en opgørelse, som Ritzau har foretaget ved bl.a. at indhente oplysninger fra politiets kredse.

Det er – hvis tallet holder – 17 færre end i 2022. Og det vil være det laveste antal drab siden 2006. Det viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik over antallet anmeldte drab.

Statistikbanken indeholder oplysninger tilbage til 1995. Som det fremgår af kurvegrafikken nedenfor, svinger antallet af anmeldte drab fra år til år, og til tider forekommer der store udsving. Kun to gange tidligere siden 1995 har antallet af drab ligger under 40 – i 2006 og 2021.

Forrige

Holland lukker flere af landets fængsler, fordi der er færre fanger

Wed, 14 Sep 2022 09:39:42 +0000

På seks år, fra 2013 til 2019, lukkede Holland 29 af sine 59 fængsler. I de 30 fængsler, der er tilbage, er antallet af indsatte næsten halveret. Opskriften på den særlige udvikling er blødere straffe kombineret med dalende kriminalitet i samfundet generelt, fortæller Jan van Dijk, professor emeritus ved hollandske Tilburg Universitet, til Politiken.dk. Han er tidligere direktør for det hollandske justitsministeriums forskningsafdeling.

»Den nyere historie om fængselspopulationen i Holland er totalt modsat den danske«, siger Jan van Dijk. I mange år har Holland været sammenlignelig med Danmark på flere parametre inden for kriminalitetsområdet. Men ifølge ham skiltes landenes veje på et tidspunkt, når det gælder straf af kriminelle. Nu kan forskellige tilgange altså aflæses i antallet af fængslede, mener professoren.

Virkningen af Hollands målrettede brug af alternative straffe imponerer Linda Kjær Minke, professor ved SDU og forskningsgruppeleder på Juridisk Institut. »De alternative straffe sammenlignet med fængselsstraffe mindsker risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Samtidig er kriminaliteten ikke steget. Det er da ganske tankevækkende«, siger hun til Politiken.dk.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

Forrige

Kriminolog: Når politikere snakker om, at fængsler ikke må minde om femstjernede hoteller, så aner de ikke, hvad de taler om

Mon, 24 Jan 2022 12:07:52 +0000

”Når Søren Pape Poulsen (K) siger, at ’Det skal være træls at være i fængsel’ og andre politikere understreger, at det at være frihedsberøvet ikke må minde om at være på femstjernet hotel, så kender de simpelthen ikke til forholdene i fængslerne,” siger Linda Kjær Minke til Politiken.dk. Hun er professor i kriminologi ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Avisen har interviewet hende sammen med flere andre i artikler, der blev bragt i seneste dage.

Linda Kjær Minke fortæller, at gennemsnitsstørrelsen på en fængselscelle er 8 kvadratmeter – 12 i en nyere celle. Her sidder du så. Det er ikke dig, der bestemmer, hvornår du skal ud, eller hvad du skal lave. Eller hvornår du kan ringe til din kæreste eller se dine børn. Og politikere og vælgere skal forstå, at det er hårdt nok i sig selv. »Vi behøver ikke lægge alt muligt straf oven i frihedsberøvelsen for at gøre det ’hårdt nok’«, siger hun.

Linda Kjær Minke mener, at problemet i virkeligheden er, at vi behandler de indsatte for barskt. »Gennem de seneste 20 år er der sket en udvikling, hvor vi i stadig stigende grad går hårdere og hårdere til de indsatte i en tro på, at de vil begynde at opføre sig bedre, og at det vil løse problemerne i fængslerne. Det er bare ikke det, der sker. Det skaber bare dårligere forhold og frafald af fængselsbetjente«, siger hun.

I en anden artikel fortæller Gert Jensen, der er fuldtidstillidsrepræsentant for hovedstaden og tidligere har været syv år i Vestre Fængsel og 25 år i Ellebæk som fængselsbetjent, at manglen på personale betyder, at der ikke er tid til at tale med de indsatte, og ”det er jo det, som personalet brænder for – at gøre de indsatte klar til livet uden for tremmerne”.

»Det (manglen på fængselsbetjente, red.) betyder, at de skal løbe ekstra stærkt, fordi de har mange indsatte at tage hånd om. Så ender arbejdet med primært at bestå af praktiske opgaver. Vi er sådan set stadig rigtig dygtige til at resocialisere de indsatte, så de er bedre rustet til at komme ud i virkeligheden igen, men der er simpelthen ikke tid nok til den del af arbejdet,« siger han.

Martin Bentsen, der nu er præst og tidligere har siddet sammenlagt 13 år i fængsel, fortæller i en tredje artikel, at han har begået vold mod flere fængselsbetjente. Han har været løsladt i flere år, men er stadig i berøring med fængselsvæsenet som præst og mentor for flere indsatte. Martin Bentsen mener, at fjendtligheden mellem fængselsbetjente og indsatte i dag er så stor, at den blokerer for arbejdet med resocialisering. Og han har ikke megen tiltro til, at man kan ændre det hårde miljø i fængslerne. »Jeg tror ikke, løsningen er, at man skal gøre noget inde i fængslerne, for mentaliteten er for hård, og den bliver ikke ændret. Det er først, når de indsatte løslades, at man kan nå dem og hjælpe med«, siger han til Politiken.dk.

Links til artikler på Politiken.dk:

• Vores hårde linje over for de indsatte har ødelagt fængslerne (interview med Linda Kjær Mine), Politiken.dk, 23-01-2022 (betalingsartikel)

• Fængselsbetjente brænder for at hjælpe de indsatte videre i livet. Desværre er det slet ikke det, deres arbejde handler om i dag, Politiken.dk, 23-01-2022 (betalingsartikel)

• Præsten, der har overfaldet flere fængselsbetjente: Det er en utopi, at situationen i fængslerne bliver bedre, Politiken.dk, 24-01-2022 (betalingsartikel)

Forrige

Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation

Thu, 02 Sep 2021 14:48:00 +0000

Konference på Christiansborg bød på mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Danmark bør holde helt op med at benytte isolation som disciplinær straf for indsatte i fængslerne. Det var det dominerende synspunkt, da Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur – den 1. september inviterede til konference om emnet på Christiansborg.

I 2015 var der i alt ca. 2.600 anbringelser i strafcelle. Det tal var sidste år steget til over 4.000. Og hvis man ser på de tilfælde, hvor den indsatte har siddet mere end to uger i isolation, har stigningen været endnu større: Fra syv i 2015 til 637 i 2020.

”Danmarks brug af strafcelle er et alvorligt menneskeretligt problem. Jeg håber, at vi med konferencen har været med til at påvirke de politikere, som bør gøre noget ved det,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

• Læs hele artiklen på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Links til andre artikler om emnet:

• Bo Yde Sørensen: ”Det er vigtigt, vi tænker os grundigt om i brugen af strafcelle”, Fængselsforbundet, 01-09-2021

• I 2015 blev langvarige strafceller brugt 7 gange i danske fængsler. Så udvidede Folketinget anvendelsen af dem. Og så tog det fart, Politiken, 01-09-2021 (betalingsartikel)

• Martin blev smidt i strafcelle: »Jeg var som en rasende alligator lukket inde på 8 kvadratmeter«, Politiken, 11-11-2018 (betalingsartikel)

Mand med autisme har været isolationsfængslet i over et år

En indsat med autisme har siddet isolationsfængslet i mere end et år. Han har stævnet Kriminalforsorgen og ønsker rettens ord for, at afsoningsforholdene udgør mishandling i strid med Menneskerettighedskonventionen, skriver Politiken.dk.

Mandens autisme gør, at han ikke kan kapere alle de sanseindtryk, der normalt er i et fængsel. Men Kriminalforsorgen har afvist en lægelig anbefaling om at lade ham afsone sin straf i en særlig institution med forhold, der tager hensyn til hans autisme. Derfor har han ifølge sin advokat, Frederik Blicher Jepsen, følt sig tvunget til selv at bede om at sidde i isolation. Manden afsoner en dom for økonomisk kriminalitet.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Forrige

19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Formand for Det Kriminalpræventive Råd: Indsatte skal hjælpes ud af kriminalitet – ellers ender de i fængsel igen

Mon, 23 Aug 2021 09:28:00 +0000

”Langt de fleste fængselsindsatte begår ny kriminalitet, når de bliver løsladt. Det er den absolutte hovedregel. F.eks. begår 72 pct. af de løsladte indbrudstyve ny kriminalitet. Det er helt uacceptabelt. Det Kriminalpræventive Råd mener derfor, at partierne på Christiansborg bør styrke det resocialiserende arbejde i fængslerne markant, når de til efteråret forhandler en ny aftale for Kriminalforsorgen,” skriver Erik Christensen, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd i et debatindlæg i Politiken. Han skriver videre:

”Fængslerne er under pres. Der mangler fængselsbetjente i de overfyldte fængsler. I 2015 var der omkring 3.400 indsatte. I 2020 var tallet steget til over 4.000 indsatte, mens antallet af fængselsbetjente er faldet fra godt 2.500 til ca. 2.000. Det stigende arbejdspres fører til et forrået miljø, der skader personalet og de indsatte – og i sidste ende ofrene.

Kriminalitet skal naturligvis straffes, og Kriminalforsorgen udøve kontrol for at fuldbyrde straffen. Men samtidig skal fængslerne støtte og motivere de dømte til at leve et kriminalitetsfrit liv. Den del af opgaven halter det med, selv om evalueringer viser, at arbejde og uddannelse kan hjælpe flere ud af kriminalitet.”

• Læs hele debatindlægget på Politiken.dk (betalingsartikel)

• Indlægget kan også læses på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Forrige

For første gang i flere år: Færre ofre for vold

Wed, 10 Mar 2021 14:44:54 +0000

For første gang i en årrække blev der sidste år registreret færre voldsofre sammenlignet med året før. Faldet var på fire procent og betød, at der sidste år blev registreret 28.186 ofre for vold herhjemme, skriver Politiken.dk. Den nye opgørelse er udarbejdet af Danmarks Statistik.

Opgørelsen vækker glæde hos nogle af dem, der arbejder med at hjælpe landets voldsofre og forebygge vold. »Vi vil jo helst være overflødige, så det er dejligt, at der er færre voldsofre,« siger Henrik Munkholm, sekretariatsleder i foreningen Hjælp Voldsofre, der med en bevilling fra finansloven blandt andet hjælper ofre for vold og voldtægt med at få psykolog- og advokatbistand.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

• Hent statistikken ”Færre ofre for vold”

Forrige

Høje renter på gæld fra sagsomkostninger gør det svært for dømte at slippe af med gæld, når de kommer ud af fængslet

Mon, 18 Jan 2021 10:26:42 +0000

To af regeringens støttepartier, Radikale Venstre og SF, vil have ændret loven, så dømte, der er færdige med at afsone, ikke skal betale 8 procent i renter på deres gæld fra sagsomkostninger. Justitsministeren erklærer sig klar til at se på reglerne, skriver Politiken.dk.

Annette Olesen, lektor i kriminologi på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, forsker i gælden fra straffesager, og hun er ikke i tvivl om, at rentetilskrivningen har forværret et allerede eksisterende problem.

»Det er ikke nyt, at gælden fra straffesager er et stort problem for mange, men det er relativt nyt med rentetilskrivning, og det gør det kun endnu sværere for folk i den gruppe at betale. Det vil sige, at incitamentet bliver endnu lavere for at arbejde eller uddanne sig,« siger Annette Olesen til skriver Politiken.dk.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

I en lederartikel skriver Politiken den 23. januar: ”Derfor er det oplagt, som foreslået af SF og Radikale, at fjerne ’rockerrenterne’ fra sagsomkostningerne og desuden sikre en gældssanering, så de tidligere indsatte kan få en chance for at komme væk fra den kriminelle løbebane. Det er allerede sket i Sverige og Norge, hvor der er fundet løsninger på problemet til gavn for staten og den enkelte uden at gå på kompromis med retsfølelsen i befolkningen.”

• Læs hele lederartiklen på Politiken.dk

Ny undersøgelse

I november 2020 offentliggjorde en projektgruppe med lektor Annette Olesen, Aalborg Universitet, en ny undersøgelse om effekten af sagsomkostninger i straffesager. Undersøgelsen samler ny viden på området i forlængelse af Annette Olesens ph.d.-afhandling Løsladt og gældsat fra 2013.

”Fremtidsprognosen viser, at hvis vi ikke ændrer på den nuværende ordning, kan vi forvente, at den samlede gæld fra sagsomkostninger stiger fra de nuværende 4,4 mia. kroner til 13 mia. kroner i 2030,” hedder det i en omtale en af den nye undersøgelse – og videre:

”I 2016 var 72 pct. af skyldnerne af denne gældstype uden betalingsevne, og denne gruppe stod samtidig registreret for 80 pct. af den samlede gæld. Med skyldnergruppens ringe betalingsevne for øje bliver det med afsæt i to forskellige indkomstgrupper belyst, hvor umulig eller udfordrende og langstrakt processen er for at blive gældfri ved månedlige afdrag. Det bliver desuden slået fast, at domfældte ikke skal gøre sig forhåbninger om at kunne få eftergivet eller saneret deres gæld fra sagsomkostninger. Yderligere bliver det belyst, at de restriktive inddrivelsesregler gør det meget svært for gældsrådgivere at understøtte en forbedring af skyldnernes økonomiske situation. Kort sagt understreger antologien, at sagsomkostninger i straffesager i overvejende grad er ubetalelige, da det er umådeligt svært for skyldnerne at afdrage, få eftergivelse eller blive rådgivet ud af denne gældstype.”

• Læs mere om den nye undersøgelse

Links til relaterede artikler mv.

• Den første hilsen, Hans Andersen fik fra samfundet, da han blev løsladt, sendte ham ned i håbløshed, Politiken.dk, 18-01-2021 (betalingsartikel)

• Gigantiske advokatregninger gør det umuligt for mange tidligere kriminelle at komme tilbage til samfundet (kronik), Politiken.dk, 04-01-2018 (betalingsartikel)

• Sagsomkostninger i straffesager er rene fantasimilliarder i statsbudgettet (kronik), Berlingske, 23-11-2020

• Brev fra Annette Olesen til Folketingets Retsudvalg, 23-11-2020

Forrige

Gennemgang af alle drabssager siden 1992: De fleste drab begås i familien

Thu, 12 Nov 2020 13:37:00 +0000

De fleste drab i Danmark siden 1992 er begået i familien. Det viser en ph.d.-afhandling af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, skriver Politiken.dk. Den 44-årige retsmediciner har – som den første i Danmark og i samarbejde med retsmedicinske institutter i Odense og København – samlet alle oplysninger om de i alt 1.417 drab, som er begået i Danmark siden 1992. Han har inddelt drabene i fire hovedkategorier: ”familiedrab”, ”drab i kriminelle miljøer”, ”drab, som ikke umiddelbart var relateret til kriminalitet” og en kategori, hvor ”sammenhængen var ukendt”.

Zoomer man ind, er den største andel af de drab, der sker i familien, partnerdrab mellem mænd og kvinder, begået af en nuværende eller tidligere partner. Især kvinder er ofrene. 55,6 % af alle kvindelige drabsofre her i landet er slået ihjel af en tidligere eller nuværende partner – og 76,5 % af alle kvindelige drabsofre gennem de seneste 25 år er dræbt i familien.

Ud af de i alt 1.417 drabsofre siden 1992 er 471 slået ihjel efter såkaldt skarp vold, typisk med en kniv. Det mest udbredte mordvåben her i landet, viser afhandlingen, findes i alle hjem. Således er 7 ud af 10 knivdrab begået med køkkenkniv.

Hvert år siden starten af 1990’erne er der registreret et fald i antallet af drab for alle fire kategorier. Ser man på drab i kriminelle miljøer, herunder rocker- og bandemiljøer, som fylder meget i mediernes dækning, udgør de ifølge Hedegård Thomsens afhandling kun 7,1 % af samtlige drab siden 1992, skriver Politiken.dk.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk (betalingsartikel)

Links til relaterede artikler:

• Døden er bevæbnet med en kniv fra køkkenskuffen, Politiken.dk, 09-11-2020 (betalingsartikel)

• Medierne har et problem: ”Rocker skyder rocker” rammer forsiderne. ”Mand dræber kone” får langt mindre spalteplads (kommentar), Politiken.dk, 12-11-2020 (betalingsartikel)

Forrige

Mindst 70 klager fra indsatte og pårørende over begrænsninger pga. coronakrisen

Tue, 24 Mar 2020 10:09:00 +0000

Indsatte i landets fængsler og arrester har ikke længere mulighed for at få besøg eller komme på udgang. Fængselsportene er smækket i, efter at Kriminalforsorg i løbet af ugen besluttede sig for en målrettet begrænsning af risiko for coronasmitte, som afskærer al færden ind og ud af fængsler og arrester mest muligt, skriver Politiken.dk. Det har ført til mindst 70 klager fra indsatte og pårørende, skriver Folketingets Ombudsmand.

Samtidig har Aske Barfod Sivesgaard og 13 andre indsatte på Kragskovhede Statsfængsel skrevet til Politiken om de aktuelle forhold:

»Listen over
restriktioner bliver længere dag for dag. Man har nu frataget os al orlov og
ledsaget udgang, alle besøg fra pårørende, al mulighed for arbejde og
skolegang, og fængslets træningsfaciliteter er lukket. Samtidig betyder
nedskæringer i fængselspersonalet, at indsatte ikke kan få den nødvendige
socialrådgivning, økonomisk rådgivning eller lægehjælp,« lyder det blandt andet
fra de indsatte.

Strafferetsadvokat
Mette Grith Stage har været i kontakt med fem af sine varetægtsfængslede
klienter, og hun sporer en »kæmpe« frustration. Langt de fleste
varetægtsarrestanter er underlagt besøgs- og brevkontrol. Derfor er det heller
ikke muligt for de indsatte at ringe ud, idet samtalen skal overvåges af
politiet. Advokaten appellerer til politi og anklagemyndighed om at overveje,
om der i det mindste kunne åbnes for en telefonisk kontakt ud af fængslet for
varetægtsarrestanter. Hun foreslår, at politiet lytter med på telefonopkaldet, skriver
Politiken.dk.

Folketingets Ombudsmand oplyser på sin hjemmeside,
at man så hurtigt som muligt vil sende et svar til klagerne og oplyse dem om,
at de først må henvende sig til Kriminalforsorgen, da Ombudsmanden normalt ikke
behandler en klage, før myndigheden selv har taget stilling til sagen.

”Jeg har stor forståelse for, at situationen er ubehagelig for de indsatte,
der er en af de grupper i samfundet, som i særlig grad mærker virkningen af de
tiltag, der tages for at bekæmpe spredningen af coronavirus. Noget tyder
desværre på, at der i landets fængsler har spredt sig en opfattelse af, at
ombudsmanden kan give strafafbrydelse. Det kan jeg ikke,” siger Folketingets
Ombudsmand, Niels Fenger. Han beder i stedet de indsatte og pårørende om i
første omgang at henvende sig til Kriminalforsorgen.

• Læs
hele artiklen på Politiken.dk

Relaterede artikler:

• 14
fængselsindsatte om coronaregler: Vores rettigheder bliver
krænket. Vi må ikke engang have videoopkald med vores børn, Politiken.dk, 21-03-2020
(betalingsartikel)

• Stort
antal indsatte klager over coronatiltag, Folketingets Ombudsmand, 21-03-2020

Forrige

Umbrella-sagen: 334 er dømt for at dele videoklip med børneporno

Sat, 25 Jan 2020 18:59:00 +0000

Knap 1.000 sager er afgjort i den
såkaldte Umbrella-sag om deling af videoer af seksuel karakter, hvor to
15-årige ses, skriver Politiken.dk.

I alt er 969
sager blevet afgjort. 334 sager er endt med domme for børneporno, mens der i
444 sager er straffet for krænkende billeddeling, som i de fleste sager har
resulteret i en bøde på 1.500 kroner. De sidste sager er enten endt med
frifindelse eller opgivet af anklagemyndigheden – blandt andet fordi den
sigtede var under 15 år.

Langt de fleste, der er dømt for
børneporno, er idømt betinget fængsel i omkring 7-20 dage.

De betingede domme skyldes blandt
andet, at der er tale om ellers ustraffede unge. Desuden har sagerne været
længe undervejs.

Kuno Sørensen, der er psykolog i Red
Barnet, fortæller, at det har store konsekvenser for de unge at blive dømt for
deling af børneporno, når de får en plet på børneattesten. Pletten kan have
betydning for, om de kan arbejde med børn eller få lov til at rejse ind i USA. Derfor
mener Red Barnet, at dommeren i konkrete sager skal kunne beslutte, at der
trods dom for børneporno ikke skal være plet på børneattesten.

Der er fortsat 128 verserende sager.
Desuden er det i 19 sager ikke besluttet, om der skal rejses tiltale.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Relateret link

• Tænk, før du deler – Deling af
billeder, Det Kriminalpræventive Råd