Café Exit

Biskopper, imamer og overrabbiner: Danmarks retspolitik er blevet for hård

Tue, 25 May 2021 10:14:55 +0000

Danmarks håndtering af kriminalitet har i alt for høj grad fokus på straf, mens diskussionen om, hvordan vi hjælper indsatte til et lovlydigt liv, har for lav prioritet. De seneste 20 år er debatten kommet til at handle for meget om gengældelse, afskrækkelse og lange fængselsstraffe og for lidt om, hvordan vi forebygger kriminalitet og hjælper offer og gerningsmand til at komme videre med deres liv. Sådan lyder budskabet fra 15 ledende repræsentanter fra folkekirken, flere frikirker, muslimer i Danmark og Det Jødiske Samfund i et fælles debatoplæg, skriver Kristeligt Dagblad.

”Vores budskab er ikke, at kriminelle skal friholdes for straf, men at vi skal blive bedre til at hjælpe gerningsmanden til et liv uden kriminalitet. Vores fokus er også på offeret, der skal tages alvorligt, så skylden placeres rigtigt med en hurtigere retssag og erstatning, så vedkommende kan komme videre med sit liv,” siger formanden for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard, der er en af underskriverne.

Underskriverne efterlyser også, at civilsamfund og erhvervsliv bliver bedre til at hjælpe tidligere indsatte tilbage til samfundet.

• Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsartikel)

Link til relateret artikel:

• Fængselspræst: Vi må ikke glemme, at der er et menneske bag det hårdkogte bandemedlem, Kristeligt Dagblad, 25-05-2021 (betalingsartikel)

Forrige

Staten kan ikke fyre udskældt tolkefirma – firmaet tilbyder nu at stoppe samarbejdet

Wed, 18 Sep 2019 07:51:53 +0000

På trods af store problemer med firmaet EasyTranslate, der leverer tolke
til blandt andet politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen, kan Justitsministeriets
aftale med selskabet ikke opsiges. Det vurderer Kammeradvokaten, skriver Kristeligt
Dagblad. Aftalen løber frem til april 2021.

Meldingen fremgår af et folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis Peter Skaarup (DF). ”Den situation, vi har på tolkeområdet, er utilfredsstillende og kan ikke fortsætte. Kammeradvokaten har konstateret, at der er tilfælde af misligholdelse af kontrakten fra EasyTranslates side. Men Kammeradvokaten vurderer samtidig, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for at hæve kontrakten,” skriver Nick Hækkerup i en kommentar.

Sådan var situationen den 12. september 2019, men efterfølgende har EasyTranslate sendt et brev til justitsministeren, hvor firmaet tilbyder at stoppe samarbejdet, oplyser en række medier den 18. september.

• Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad

• Læs artikel på Politiken.dk om tolkefirmaets brev til justitsministeren (betalingsartikel)

Relaterede artikler

• Tolkekaos løses ikke alene med at opsige samarbejdet med EasyTranslate (leder), Information.dk, 19-09-2019 (betalingsartikel)

• Aflysninger,
klager og anholdte, der går fri – EasyTranslate har skabt rav i retsstaten,
Information.dk, 12-09-2019 (betalingsartikel)

• Kammeradvokaten om politiets nye tolkefirma: Deres tilbud fremstår ”overdrevne eller grænsende til det usande”, Politiken.dk, 12-09-2019

Forrige

Louise Adrian efter 25 år i spidsen for Fangekoret: De indsatte får en følelse af frihed

Tue, 30 Jul 2019 14:28:15 +0000

I 25 år har
korleder Louise Adrian samlet indsatte omkring musik og sang og skabt glæde og
fællesskab i en barsk hverdag. Arbejdet er mere meningsfyldt end nogensinde,
siger hun i et interview i Kristeligt
Dagblad anledning af jubilæet.

”Jobbet som organist i et fængsel er sindssygt meningsfuldt, fordi der er
så meget mere på spil for de indsatte end for os, der lever uden for murene.
Alle de store emner og dilemmaer omkring skyld, skam, tilgivelse, ondskab og
kærlighed bliver skåret ud i pap og i kød og blod. Derfor har mine år i
Kriminalforsorgen været præget af stor intensitet og mange stærke og indimellem
også barske oplevelser. Men først og fremmest har jeg haft oplevelsen af, at
det har været – og er – utrolig meningsfuldt at være der, fordi jeg får lov til
at komme med noget, som er en mangelvare i et fængsel,” siger Louise Adrian til
Kristeligt Dagblad.

• Læs
hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsartikel)

25-års jubilæet markeres ved en koncert med Fangekoret i
Eliaskirken, Vesterbrogade 49, 1620 København V, tirsdag den 20. august kl. 15-16. Efter koncerten er der snak og snack.

Forrige

Gæld sender indsatte ud i ny kriminalitet

Tue, 09 Jul 2019 10:05:12 +0000

Flere indsatte
har en milliongæld til det offentlige. Men kun de færreste har efter løsladelse
mulighed for at betale pengene, og gælden sender mange ud i ny kriminalitet,
skriver
Kristeligt
Dagblad. Avisen har blandt andet interviewet socialkoordinator Hanna
Skovgaard, der leder Cafe Exits økonomi- og gældsrådgivning. Hun siger:

”Vi møder
indsatte, hvor sagsomkostningerne er så høje, at de ikke på nogen måde kan
betale gælden. Sagsomkostninger er en kæmpe hæmsko for at få arbejde og
uddannelse og et liv uden kriminalitet. Vi mener, at samfundet bør udregne den
dømtes betalingsevne inden for en overskuelig årrække, så man kan blive
motiveret for at komme i job og uddannelse,” siger Hanna Skovgaard til Kristeligt
Dagblad.

• Læs
hele artiklen i Kristeligt Dagblad

Forrige

34-årige Morten har været udsat for vold: Ondskaben og vreden kunne have ædt mig op – Vi skal hjælpe voldsmændene til et bedre liv”

Thu, 14 Mar 2019 14:46:54 +0000

Den
34-årige Morten Dam Hansen har to gange været udsat for vold. Det seneste
overfald ligger mere end ti år tilbage, og overfaldene har ændret hans liv for
altid. Man han nægter at være bitter. ”Det er et ret så hårdt liv, men det er også et fantastisk liv,” siger han i et
interview i Kristeligt
Dagblad.

Han lever
med svær PTSD og har konstant hovedpine. Han får førtidspension, men har ikke
fået erstatning, hverken for sine tandskader eller af Erstatningsnævnet. Med
hans egne ord har systemet ”på ingen måde” hjulpet ham efter overfaldene.

”Jeg har
følt, at det var mig, der fik en dom for det overfald. Jeg er blevet straffet
mange gange,” siger han i interviewet – og tilføjer: ”Jeg har været vred, men
får det lov, æder det mig op. Hvis vreden og bitterheden bliver en del af mig,
bliver det den sidste del af mig, der ryger.”

Han bliver
spurgt, om han aldrig har tænkt på, at gerningsmændene havde fortjent en hård
straf?

Han svarer: ”Jeg
synes, at det er forfærdeligt, hvordan vi straffer mennesker i dag. Jeg vil
ikke gøre mig klog på, om straffen skal være kortere eller længere. Men jeg
synes, vi skal gøre mere for, at gerningsmændene ikke slår et andet menneske
igen. Mit ønske er, at de bliver hjulpet til ikke at gøre det igen. … For mig
handler det om at hjælpe voldsmændene til et få et bedre liv. De må have et
elendigt liv, siden de kan gøre den slags, og det ville tjene samfundet langt
bedre, hvis vi kunne hjælpe frem for at straffe.”

• Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsartikel)

Forrige

Søren Pape fortryder blå idé om at sætte 12-15-årige børn i fængsel

Fri, 08 Mar 2019 11:11:46 +0000

De
Konservatives formand, justitsminister Søren Pape Poulsen, har om nogen været
været fortaler for de sidste fire års stramninger af retspolitikken herhjemme.
På ét punkt er han med egne ord ”blevet klogere”. Det var forkert af de blå
partier i 2014 at foreslå den kriminelle lavalder sænket til 12 år, siger han i
et interview
i Kristeligt Dagblad.

Ifølge avisen er der i de seneste fire år foretaget 60 stramninger af
paragraffer og regler på retsområdet, og de fleste er foretaget, mens Søren
Pape Poulsen har været justitsminister. Han bliver i interviewet spurgt:

Når
man taler med eksperter, siger de, at straffens længde ikke er afgørende for,
om nogen tør kaste sig ud i kriminalitet. Det er derimod risikoen for at blive
taget. Om man får fem, syv eller ni års fængsel er ikke afgørende…

”Men det er
afgørende for samfundet,” svarer Søren Pape.

Men ikke for risikoen for, at der begås kriminalitet?

”Der
bliver talt meget om forskning på dette område. Jeg håber, vi kan sætte en
forskning i værk, der baserer sig på et eksempel som bandepakken. Vi er jo
aldrig gået så langt før i Danmark. Det kunne være interessant at få undersøgt,
om det at straffene er blevet så markant højere, har en indflydelse på, hvor
mange der går ind i kriminalitet. Hvis det ikke har nogen indflydelse, er det
selvfølgelig dybt beklageligt, men så har jeg det sådan, at så er det måske
meget godt, at samfundet bliver fri for at have dem rendende imellem sig,”
siger justitsministeren til Kristeligt
Dagblad.

• Læs
hele artiklen i Kristeligt Dagblad

Forrige

Erstatning til voldsofre: Kun i få tilfælde inddrives pengene hos den dømte

Mon, 04 Mar 2019 13:18:12 +0000

Voldsdømte er
over de seneste tre år blevet pålagt at betale 191 millioner kroner til deres
ofre. Det er kun lykkedes at inddrive 6,6 millioner kroner, skriver Kristeligt
Dagblad.

Socialdemokratiets
retsordfører, Trine Bramsen, mener ikke, at det er hensigtsmæssigt. Hun
foreslår en ny model, hvor dømte får et procentvist afslag, hvis de holder sig
ude af kriminalitet efterfølgende. ”Man skal selvfølgelig ikke have afskrevet
hele sin gæld, men det nytter heller ikke, at det er helt urealistisk at komme
ud af gælden, fordi der samtidig løber renter på. Dermed risikerer vi, at gerningsmændene
skaber nye ofre for at få råd til at betale gælden,” siger Trine Bramsen til
Kristeligt Dagblad.

Omvendt ønsker
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, skrappere sanktioner over
for de gerningsmænd, der enten ikke kan eller ikke vil betale. Han foreslår en
model, ”hvor de, der ikke har betalingsevnen eller ikke ønsker at betale, må
sidde den af i fængsel. En slags gældsfængsel.”

Café Exits organisationschef,
Ole Bjørn Andersen, siger i en kommentar til Kristeligt Dagblad, at dømtes manglende
betalingsevne er den primære årsag til, at det sjældent lykkes for staten at
inddrive gælden, som for mange overstiger 250.000 kroner, og derfor kan synes
umulig at se en ende på.

”I stedet bør
man se på folks betalingsevne, når de er færdig med at afsone og forlange af
folk, at de holder sig ude af kriminalitet. Gør de det, bør staten eftergive
gælden. Det er ikke et spørgsmål om, at ofrene ikke får pengene, men om at
staten ikke skal fastholde folk i en økonomisk situation, som de aldrig kan
komme ud af,” siger Ole Bjørn Andersen til Kristeligt Dagblad.

• Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad

Forrige

Sikkerhed står i vejen for fængselsgudstjenester

Mon, 25 Feb 2019 11:09:56 +0000

Politiske
stramninger har de seneste år modarbejdet præsternes arbejde i landets
fængsler. Det betyder, at færre i dag må samles til kirkelig undervisning og
gudstjenester, skriver Kristeligt
Dagblad.

Avisen beskriver et eksempel: I december holdt fængselspræst Jesper Birkler
10 julegudstjenester på to dage i Enner Mark Fængsel ved Horsens. Det høje
antal skyldtes ikke flere fanger end normalt, men en nyindført begrænsning på,
hvor mange indsatte, han måtte samle på én gang. På nogle afdelinger måtte der
for eksempel komme 12 ad gangen, på andre kun 6.

”Så måtte jeg lave gudstjenesterne så korte, at jeg kunne nå dem alle. Det
gik, men betød, at det vigtige samvær efter gudstjenesten, hvor man kan sidde
og få kaffe og brød, også blev presset. Og så giver reglerne generelt en lavere
gudstjenestefrekvens for de indsatte,” siger han til Kristeligt Dagblad.

• Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsartikel)

Forrige

285 dage i snit: Voldsofre må vente stadig længere på at få udbetalt erstatning

Wed, 13 Feb 2019 09:58:11 +0000

Sagsbunkerne i
sager om erstatning til voldsofre fortsætter med at stige. Fra 2015 til 2018 er
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mere end fordoblet, skriver Kristeligt
Dagblad.

Fra 2015 til
2018 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet, der
behandler sager for blandt andre voldsofre, således steget fra 129 dage til 285
dage. Det viser helt nye tal fra Justitsministeriet.

”Sagsbehandlingstiden er bare blevet længere og længere. Det er meget belastende for ofrene og dybt betænkeligt, og det råbte jeg vagt i gevær om for flere år siden,” siger Helle Hald, der er bistandsadvokat for voldsofre og voldtægtsofre og partner i Sirius advokater, til Kristeligt Dagblad.

• Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblad.dk

Forrige

Brugen af isolation i fængslerne er steget dramatisk

Tue, 12 Feb 2019 15:56:30 +0000

Fængslernes
brug af lange isolationsstraffe er steget eksplosivt de seneste fire år. Fra
syv tilfælde i 2015 til 674 sidste år. Kriminalforsorgen erkender selv, at de
hårde straffe mod forventning ikke virker præventivt, skriver Kristeligt
Dagblad.

I 2015 blev syv indsatte i landets fængsler sat i en såkaldt strafcelle i
15 dage eller længere, også kaldet langvarig isolation. Året efter var tallet
223, i 2017 steg tallet til 511, og sidste år steg antallet til 674 indsatte,
som fik en disciplinær straf på mindst 15 dage i fængslets strafcelle. Det
viser de nyeste tal fra Kriminalforsorgen, hvor hele 2018 er opgjort.

Samlet var der sidste år 4.752 tilfælde af isolationsfængsling, fra en dag
og op til fire uger. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2016, hvor
tallet lød på 2.995 isolationsfængslinger. Imens har antallet af indsatte
forholdt sig på samme niveau med 3.777 indsatte i 2015 og 3.756 indsatte i 2018,
skriver Kristeligt Dagblad.

• Læs
hele artiklen på Kristeligt Dagblad.dk (betalingsartikel)

Relateret artikel:

• Fængselsbetjente:
Isolation skal bruges til at tale indsatte til rette, Kristeligt Dagblad,
12-02-2019 (betalingsartikel)