Café Exit

Offerundersøgelse: I halvdelen af voldstilfældene i 2022 var enten gerningspersonen, offeret eller begge påvirket af alkohol eller stoffer

Fri, 24 Nov 2023 14:45:26 +0000

Ved den årlige offerundersøgelse i 2022 oplyste 1,5 pct. af de adspurgte, at de havde været udsat for vold inden for det seneste år. Andelen svarer til, at 57.000-76.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for vold.

Risikoen for at blive udsat for vold er størst i de unge år frem til midt i 20’erne. I 2022 oplyste 44 procent af voldsofrene, at volden fandt sted på gaden eller et andet offentligt sted. I godt halvdelen af voldstilfældene var enten gerningspersonen, offeret eller begge parter påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer.

Siden 2005 er der årligt gennemført undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Hovedtallene fra offerundersøgelsen i 2022, herunder sammenligninger med tidligere offerundersøgelser, blev offentliggjort i september. Nu har Justitsministeriets Forskningskontor udgivet en rapport med omfattende analyser af undersøgelsen samt separate kapitler om hhv. vold, hadforbrydelser og seksualforbrydelser begået af en nuværende eller tidligere partner.

Udsathed for vold ligger på samme niveau som før COVID-19

Andelen i 2022-undersøgelsen, der har været udsat for vold inden for det seneste år, er statistisk signifikant større end i 2021, men den adskiller sig samlet set ikke signifikant fra de forudgående 10 år (2012-2021) – og den er på niveau med årene op til COVID-19 pandemien.

Set over et længere tidsperspektiv udvikler befolkningens udsathed for vold sig i bølger. Ved fortolkning af udviklingen skal man være opmærksom på, at der kan være sket ændringer i, hvad befolkningen oplever og opfatter som vold. Over årene har mænds voldsrisiko typisk været større end kvinders, men i 2022 var andelen af voldsudsatte mænd og kvinder stort set ens, fremgår det videre af rapporten.

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste 45 procent af ofrene for vold, at de anmeldte det til politiet, eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2021 eller de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Læs mere

• Hent ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022” fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Ungdomskriminaliteten er uændret i 2022 sammenlignet med året før – og væsentligt lavere end for 10-15 år siden

Fri, 11 Aug 2023 11:41:59 +0000

En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige faldt med 11 mistanker/sigtelser fra 2021 til 2022 til 11.764 mistanker/sigtelser. Det er det laveste antal 2016, og det er mere end en halvering i forhold til 2006, hvor der var over 25.000 mistanker/sigtelser mod 10-17-årige for overtrædelse af straffeloven.

Ifølge rapporten er faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i perioden fra 2006 til 2016 er karakteriseret ved:
– at færre børn og unge mistænkes eller sigtes for straffelovsovertrædelser, frem for at de, der mistænkes/sigtes, bliver registreret for færre forhold.
– at unge hyppigere mistænkes/sigtes for straffelovsovertrædelser alene og sjældnere mistænkes/sigtes i sager med andre børn/unge.

• Hent rapporten ”Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2013-2022

Forrige

Ny offerundersøgelse: Frygten for kriminalitet er rekordlav

Tue, 14 Mar 2023 13:59:03 +0000

Bekymringen for at blive udsat for kriminalitet blandt danskere er rekordlav – den har ikke været lavere de seneste omkring 50 år, skriver Det Kriminalpræventive Råd – med henvisning til en ny offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

Offerundersøgelsen viser, at danskerne ikke har været mere trygge i årtier. Kun 9 procent er ”ofte” eller ”næsten hele tiden” bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Tilsvarende er 13 procent af danskerne ”meget” bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger for omkring 50 år siden, skriver Det Kriminalpræventive Råd.

”Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. På specifikke steder, fx S-togstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau, siger Det Kriminalpræventive Råds formand, Erik Christensen.

Selvom langt de fleste danskere er trygge, er der udfordringer på specifikke områder. Kvinder bekymrer sig oftere om at blive udsat for kriminalitet end mænd, og unge på 16-24 år er tilsvarende mere bekymrede end ældre aldersgrupper, viser offerundersøgelsen.

Offerundersøgelsen blev offentliggjort af Det Kriminalpræventive Råd den 8. marts, men allerede den 27. januar blev den offentliggjort på Justitsministeriets hjemmeside. Ministeriet udsendte dog ikke – i modsætning til tidligere år – ikke en pressemeddelelse om offerundersøgelsen.

• Læs hele artiklen på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

• Hent Offerundersøgelserne 2005-2021

• Aldrig har vi følt os tryggere end i dag – men på ét område er frygten steget, Politiken.dk, 08-03-2023

Forrige

Ny offerundersøgelse: Hvert femte voldsoffer angiver, at volden var motiveret af had

Mon, 20 Dec 2021 17:46:03 +0000

I 2020 angav 21 procent af de adspurgte voldsofre, at voldshændelsen med sikkerhed var en hadforbrydelse. Det viser Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, der for første gang også måler på, om volden ifølge offeret har været motiveret af offerets religiøse overbevisning, skriver Justitsministeriet.

Justitsministeriet udarbejder hvert år offerundersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”, der blandt andet viser, hvor udsatte danskerne oplever at være for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Siden 2008 har undersøgelsen desuden søgt at belyse udbredelsen af hadforbrydelser – dvs. forbrydelser, der er motiveret af had over for en bestemt gruppe – med fokus på racisme og offerets formodede seksuelle orientering. Fra 2019 er der desuden spurgt ind til kønsidentitet som motiv for volden, og som noget nyt i 2020 også offerets religiøse overbevisning som motiv.

Den netop offentliggjorte undersøgelse viser, at bekymrende mange har oplevet at være udsat for voldsrelaterede hadforbrydelser: Godt hvert femte offer for vold angiver i 2020, at forbrydelsen mod dem var motiveret af racisme eller had til offerets formodede seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Det svarer til, at mellem 8.300 og 15.100 personer i alderen 16-74 år udsættes for en hadforbrydelse – på et enkelt år, skriver Justitsministeriet.

Offerundersøgelsen anslår også, at 108.000 personer i 2020 blev udsat for psykisk vold. Det er dobbelt så mange, som der rammes af fysisk vold, skriver Det Kriminalpræventive Råd i artikel om psykisk vold.

• Hent offerundersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold, Det Kriminalpræventive Råd, 16-12-2021

Forrige

Rapport fra Justitsministeriet: Det betaler sig at forebygge kriminalitet

Fri, 03 Sep 2021 14:52:51 +0000

Når en indsat får hjælp til at undgå at begå ny kriminalitet eller til at komme i beskæftigelse, har det en klar økonomisk gevinst for samfundet. Det fremgår af en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser, at der er klare positive økonomiske konsekvenser ved indsatser, der hjælper indsatte med at undgå at begå ny kriminalitet samt at komme i beskæftigelse efter løsladelse, skriver Justitsministeriet.

Konkret viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst på ca. 505.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter sin løsladelse. Tilsvarende vinder samfundet ca. 764.000 kroner pr. person over 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelsen.

Også hjælp til beskæftigelse eller uddannelse sparer samfundet for en del penge. Ifølge rapporten er der en positiv økonomisk gevinst på ca. 557.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte er i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter sin løsladelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en kommentar til rapporten, at ”vi skal blive bedre til at få de indsatte i landets fængsler ud af den kriminelle løbebane”. ”Det er vigtigt, at vi bruger kræfterne på de indsatte, som lever op til deres pligter og reelt ønsker at ændre livsbane. De hårdkogte kriminelle og andre indsatte, som for eksempel begår vold i fængslerne, skal til gengæld have et minimum af tilbud. Dette og mange andre emner ser jeg frem til at drøfte i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen,” siger justitsministeren.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Offerundersøgelse: Færre udsat for tyveri, indbrud og vold i 2020

Tue, 15 Jun 2021 15:02:22 +0000

Det samlede antal ofre for tyverier, indbrud, hærværk og voldssager var i 2020 det laveste, der er målt i Justitsministeriets årlige offerundersøgelse siden 2005, hvor den første måling blev foretaget. Flere angiver til gengæld at have været udsat for voldtægt, oplyser Justitsministeriet.

Offerundersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” for 2020 viser samtidig, at der er en mindre bekymring for kriminalitet i befolkningen. 10 % af de adspurgte i 2020 svarede, at de næsten hele tiden eller ofte er bekymrede for personligt at blive udsat for kriminalitet, mens 65 % svarer, at det er noget, de sjældent eller aldrig er bekymrede for. I 2019 lød de tilsvarende tal på henholdsvis 12 og 59 %.

I 2020-versionen af offerundersøgelsen er de adspurgte personer for første gang blevet spurgt til, om de har været udsat for psykisk vold. Her angiver 6,8 % af de adspurgte, at de har været udsat for psykisk vold inden for de seneste fem år, mens det gælder 2,5 % inden for det seneste år.

Hadefulde ytringer på internettet indgår ligeledes som noget nyt i årets undersøgelse, og her svarer 0,5 %, at de har været udsat for hadefulde ytringer inden for det seneste år.

• Hent rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Ny statistik om brug af isolation i forhold til varetægtsfængslede

Thu, 25 Mar 2021 11:35:00 +0000

Der var i 2019 i alt 15 tilfælde, hvor varetægtsfængslede var i isolation. Disse isolationsfængslinger omfatter 13 personer, idet én person har haft tre separate isolationsfængslinger i forbindelse med den samme sag. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser også, at brugen af isolationsfængsling af varetægtsfængslede er faldet markant siden 2001, som er det første år, der er med i statistikken. Tallene for 2019 svarer til, at 0,3 % af de varetægtsfængslede var i isolation – mod 9,5 % i 2001.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Efter flere års fald er børne og ungdomskriminaliteten steget lidt i de seneste år

Mon, 06 Jul 2020 16:30:00 +0000

Fra 2006 til 2016 var der et fald i antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige for straffelovsovertrædelser på 54 %, mens der fra 2016 til 2019 skete en forøgelse på 7 %. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten i perioden 2006-2019.

I 2006 lå antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige vedrørende straffeloven på 25.125 sager. Antallet faldt til 11.645 i 2016, hvorefter det er steget til 12.489 i 2019.

Målt over hele perioden fra 2006 til 2019 er der tale om et fald på 50 %. Faldet er størst blandt de yngste aldersgrupper, idet det er på 62 % for aldersgrupperne under 15 år, mens det er på 45 % for dem over den kriminelle lavalder.

I de allerseneste år – fra 2018 til 2019 – er der sket et fald på 17 % i antallet af mistanker og sigtelser mod børn og unge. For de 10-14-årige er der dog tale om en stigning på 2 % fra 2018 til 2019. Den kraftige reduktion af det samlede antal mistanker og sigtelser skal ses i lyset af, at Umbrellasagen, der medførte et meget stort antal mistanker og sigtelser i 2018, ikke gjorde sig gældende i samme grad i 2019. Umbrellasagen var en sag, hvor over 1.000 personer – de fleste børn og unge – blev mistænkt/sigtet for at have delt en video med sexoptagelser med personer under 18 år.

Udviklingen fra 2006 til 2016

Faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i perioden fra 2006 til 2016 er i øvrigt karakteriseret ved, at:

• Den beror næsten udelukkende på, at færre og færre børn og unge kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet, frem for at de, der gør det, gør det sjældnere.

• Den angår såvel mindre alvorlige former for kriminalitet som alvorligere former for kriminalitet.

• Den skyldes i næsten lige høj grad mindre kriminalitet blandt både drenge og piger.

• Den beror i nogen grad på, at unge hyppigere begår kriminalitet alene og sjældnere gør det sammen med andre.

Udviklingen fra 2016 til 2019

Den stigning i omfanget af registreret børne- og ungdomskriminalitet, der er set fra 2016 til 2019, kan karakteriseres på følgende måde:

• Den beror først og fremmest på, at flere børn under den kriminelle lavalder kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet.

• Den skyldes primært en vækst i antallet af børn under 15 år, som mistænkes for vold. Denne vækst ses i alle aldersklasserne under 15 år. Fra 2018 til 2019 var stigningen i antallet af mistanker for vold og trusler for de 10-14-årige på 86 pct.

• Den skyldes først og fremmest, at flere drenge under 15 år mistænkes for kriminalitet.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Lille stigning i antallet af foranstaltningsdomme

Mon, 06 Jul 2020 16:28:00 +0000

I 2019 blev der afsagt i alt 822 foranstaltningsdomme. De omfatter 812 personer, idet ti personer er blevet idømt en foranstaltningsdom to gange i løbet af 2019. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Det er lidt flere end i de tre foregående år.

65 % af foranstaltningsdommene angår psykisk syge, 20 % mentalt retarderede og 15 % mangelfuldt udviklede. Derudover er der en enkelt sag, der angår forbigående, abnorm rus.

Andelen af domme uden tidsbegrænsning er størst for de psykisk syge (46 %), lidt lavere for mentalt retarderede (39 %) og lavest for mangelfuldt udviklede m.v. (36 %).

De tre hyppigste kriminalitetsformer for både psykisk syge, mangelfuldt udviklede og mentalt retarderede er vold og trusler mod offentligt ansatte, simpel vold samt trusler.

• Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

Forrige

Rapport om offerundersøgelserne 2005-2018 – herunder om udsatheden for vold

Mon, 10 Feb 2020 14:54:49 +0000

Justitsministeriet offentliggjorde i januar 2020 den endelige rapport, der viser resultatet af de årlige offerundersøgelser i perioden 2005-2018. Rapporten indeholder oplysninger om befolkningens udsathed for vold, tyveri, hærværk og andre former for kriminalitet. I et resumé af afsnittet om vold hedder det blandt andet:

I 2018
angav 1,5 pct., at de havde været udsat for vold inden for det seneste år.
Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra hverken 2017 eller
fra perioden 2005-2017 som helhed. Set over et længere tidsperspektiv udvikler
volden sig i bølger. Ved fortolkning af udviklingen skal man være opmærksom på,
at der kan være sket ændringer i, hvad befolkningen oplever og opfatter som
vold. Det er påvist, at der over et længere tidsforløb er sket ændring heri,
således at relativt flere af de faktisk forekommende fysiske overgreb i dag
opleves og opfattes som ”vold”.

Fra
midt i 1990’erne til midt i 00’erne er der sket en stigning i andelen, der
udsættes for vold på et arbejds- eller uddannelsessted. Andelen, der udsættes
for værtshusvold, er i samme periode blevet mindre, mens andelen, der udsættes
for vold på gaden, er steget. I øvrigt er der ikke sket store forandringer fra
midten af 1990’erne til i dag med hensyn til arten af gerningssted.

Anmeldelsestilbøjeligheden
for vold har varieret inden for de seneste 13 år uden en entydig
udviklingstendens. I 2018 ses der ingen statistisk signifikant ændring i
anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til det forudgående år.

Knap
hvert syvende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert
eller måske var motiveret af racisme, mens omkring halvt så mange angiver, at
volden mod dem helt sikkert eller måske skyldtes homo- eller transfobi.

• Hent
rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor