Café Exit

Regeringen foreslår ny model for opkrævning af sagsomkostninger

Fri, 23 May 2025 15:58:00 +0000

SVM-regeringen vil indføre en ny model for opkrævning af sagsomkostninger i straffesager med henblik på at motivere flere dømte til at leve et kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen. Det fremgår af regeringens udspil til en strafreform, der blev præsenteret den 22. maj.

I dag er det sådan, at mange dømte efter endt afsoning står med en gæld til det offentlige, som for nogles vedkommende ligger på et 6- eller 7- cifret beløb.

Regeringen skriver, at gælden til det offentlige kan være en forhindring i forhold til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, og at det særligt for unge kan betyde, at de falder tilbage i kriminalitet for at kunne betale af på deres gæld. ”Forskning på området peger på, at gældsættelse generelt øger risikoen for kriminalitet. Eksempelvis viser undersøgelser, at unge indsatte med gæld er fem gange mere tilbøjelige til at vende tilbage til kriminalitet efter løsladelse end unge indsatte uden gæld. Gældsbyrden er således en selvstændig og væsentlig risikofaktor for dem i forhold til tilbagefald til kriminalitet,” skriver regeringen.

Regeringen foreslår derfor en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger. Den indebærer, at fremtidige krav på sagsomkostninger bortfalder, hvis den pågældende holder sig kriminalitetsfri i en femårig periode.

Ordningen skal omfatte følgende grupper:
1) Personer i alderen 15-24 år, ”da der i denne gruppe typisk vil være mange førstegangsdømte med et stort potentiale for succesfuld kriminalitetsforebyggelse”.
2) Personer over 24 år første gang, de idømmes en fængselsstraf eller foranstaltning.

Desuden skal personer, der bærer rundt på en eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger, som blev stiftet, da de pågældende var under 25 år, have bedre mulighed for et gældsfrit og kriminalitetsfrit liv ved at lade det resterende krav på gælden falde bort, hvis de i en periode på 5 år holder sig ude af kriminalitet. Denne ordning skal gælde for personer, hvor der maksimalt er gået 15 år fra den seneste relevante dom inden det fyldte 25 år.

Herudover er regeringens udspil begrænset til kun at gælde for personer, som er idømt en fængselsstraf på under seks måneder. Modellen gælder heller ikke personer, der har begået grov vold eller bandekriminalitet, ”medmindre den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program”. Ligeledes omfatter initiativet ikke personer, der alene idømmes bødestraf.

Der er ikke vedtaget noget endnu om at ændre opkrævningen af sagsomkostninger. Ovenstående er et udspil fra SVM-regeringen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) indledte den 28 maj forhandlinger med Folketingets partier om udspillet, og der er ifølge Justitsministeriet planlagt en række forhandlingsmøder frem mod sommerferien. Og afhængigt af, hvornår der indgås en politisk aftale om strafreformen, vil der kunne blive fremsat et lovforslag om implementering af de dele af strafreformen, som kræver lovændringer, inden årets udgang.

Forrige

Ny offerundersøgelse: Stigning i kriminelle overgreb skyldes bl.a. øget IT-kriminalitet

Tue, 06 May 2025 15:33:05 +0000

I 2024 tilkendegav 22,9 pct. af de 16-79-årige, at de inden for det seneste år forud for udspørgningstidspunktet havde været udsat for et eller flere af de kriminelle overgreb, de blev adspurgt om. Dette svarer til godt og vel 1 million mennesker. Det fremgår af Justitsministeriets offerundersøgelse for 2024. Der er sket en statistisk signifikant stigning i andelen, der har været udsat for de belyste overgreb fra 2023 til 2024, fra 21,1 pct. til 22,9 pct. Det beror primært, men dog ikke udelukkende, på en stigning i den andel af befolkningen, der har været udsat for kriminalitet på eller via internettet.

De kriminelle overgreb, der indgår i undersøgelsen, er tyveri, indbrud, hærværk, fysisk vold, psykisk vold i nære relationer, voldtægt, andre former for seksuelle krænkelser, partnerovergreb, kriminalitet på eller via internettet og hadforbrydelser.

Historisk udvikling

I undersøgelsens resumé tegnes der følgende karakteristik af udviklingen i de seneste årtier: ”I tidligere offerundersøgelser har man benyttet sig af en slags samlet målestok for udsatheden for ”traditionelle straffelovsovertrædelser”, omfattende tyveri/indbrudstyveri, hærværk og vold. Andelen, der har været udsat herfor, steg fra knapt 20 pct. i begyndelsen af 1970’erne til et niveau omkring 25 pct., der holdt sig fra begyndelsen af 1990’erne til begyndelsen af indeværende årtusinde. Siden da har den været faldende og har de seneste år ligget på godt 10 pct.

Det er bemærkelsesværdigt, dels at risikoen for at blive udsat for ”traditionelle straffelovsovertrædelser” nu ligger på det laveste niveau i det halve århundrede, hvor man har målt den, og dels at udsatheden for overgreb samlet set i 2024, der indbefatter adskillelige yderligere former for overgreb og lovovertrædelser, ikke mindst udsathed for kriminalitet på internettet, i 2024 er lidt mindre end risikoen for ”alene” at blive udsat for ”traditionelle straffelovsovertrædelser” var i begyndelsen af indeværende årtusinde (26 pct. i år 2000).”

Personovergreb

Offerundersøgelsen viser, at 6,6 pct. af de adspurgte i 2024 ”havde oplevet sig udsat for fysisk vold”, sammenlignet med 6,2 pct. i 2023. Denne forskel er ifølge undersøgelsen ikke statistisk signifikant, så der er sandsynligvis ikke sket nogen stigning i personovergreb fra 2023 til 2024.

Det hedder videre i undersøgelsen: ”Skulle man pege på grupper, der synes at have behov for en særlig ”beskyttelsesindsats” i forhold til personovergreb, er det især personer, der socialt befinder sig i en svær situation som modtagere af kontanthjælp, værende under revalidering eller som er langtidssyge mv. 15,1 pct. af disse personer har været udsat for personovergreb. Køns-aldersmæssigt er det i særlig grad de 16-24-årige kvinder, der er udsat for personovergreb: 16,5 pct. har været udsat.”

Bekymring for kriminalitet

Blandt de adspurgte i 2024 oplyste 13 pct., at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” er bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Denne andel er statistisk signifikant større end i 2023, men på niveau med de forudgående 10 år (2014-2023) samlet set.

11 pct. af de adspurgte oplyste, at de er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet. Også dette er en statistisk signifikant større andel end i 2023, men en mindre andel end i de forudgående 10 år (2014-2023) samlet set.

Kvinder bekymrer sig generelt oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet end mænd, og det er især blandt de yngste kvinder i undersøgelsen – de 16-24-årige – der findes et højt niveau af personlig bekymring for kriminaliteten.

Flere rammes af IT-kriminalitet

Flere danskere end nogensinde oplever at blive ramt af digital svindel – it-kriminalitet er blevet et udbredt samfundsproblem, skriver Det Kriminalpræventive Råd med udgangspunkt i offerundersøgelsen.

Ofrene bliver snydt ved handel på nettet, udsat for misbrug af deres betalingskort eller kontaktet af svindlere, der narrer dem til at overføre penge: Knap 6 pct. af de adspurgte i undersøgelsen angav i 2024 at være udsat for digital svindel, hvilket svarer til 274.000 danskere. Det er en stigning på hele 45 pct. fra 2023, hvor tallet var 189.000 ofre for digital kriminalitet.

Offerundersøgelsen 2024 er udarbejdet af AFFORD (Akademiet for Forebyggelse Danmark) for Justitsministeriet og støttet af Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.

Læs mere

• Hent rapporten om offerundersøgelserne 2005-2024, Justitsministeriet, 29-04-2025

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet, Justitsministeriet, 29-04-2025

• Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel, Det Kriminalpræventive Råd, 30-04-2025

Forrige

Alle partier med i ny flerårsaftale om domstolene

Fri, 24 Nov 2023 14:43:00 +0000

Regeringen og alle Folketingets partier har indgået en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Domstolene er i dag udfordrede af stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og ældre it-systemer, som betyder, at både borgere og virksomheder i dag venter længe på at få deres sag afgjort. Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kroner over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer, skriver Justitsministeriet.

Den nye aftale giver domstolene mulighed for at ansætte flere dommere og et stort antal domstolsjurister og kontorfunktionærer. Samtidig skal den sikre flere og bedre retssale, så flere retter har de rigtige rammer til at behandle det stigende antal komplekse og langvarige straffesager med mange tiltalte.

Besparelser som følge af ændringer i retsplejen

Regeringen og aftalepartierne vil som led i aftalen gennemføre en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet.

Partierne er bl.a. enige om, at grænsen for domsmænds medvirken hæves til sager med fængselsstraf på mere end 30 dage. Dog med den undtagelse, at ”retten vil konkret kunne træffe beslutning om medvirken af domsmænd i sager med fængselsstraf på op til 30 dage, hvis sagen skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse,” fremgår det af et bilag til aftalen. Denne ændring skønnes at kunne give en besparelse på 6,4 mio. kroner, når den er fuldt implementeret.

Aftalen betyder flere andre ændringer i retsplejen, og ”det estimeres, at forenklingerne vil frigøre ressourcer i domstolene svarende til ca. 50 mio. kroner”, når de er fuldt indfaset.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Hent aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027

• Hent bilag om forenklinger af retsplejen

Links til andre artikler om emnet:

• Problemet er enormt, men advokater frygter ofring af retssikkerhed for kortere ventetid, DR Nyheder, 22-11-2023

• Flere dommere og større retssale skal mindske behandlingstider, Politiken.dk, 22-11-2023

• Nye retssikkerhedsmæssige kvaler følger med flerårsaftalen, K-NEWS.dk, 22-11-2023

Forrige

Bredt forlig sikrer finansiering af aftalen om Kriminalforsorgen

Tue, 07 Mar 2023 13:16:40 +0000

Et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er blevet enige om en fornyet aftale om Kriminalforsorgens økonomi, oplyser Justitsministeriet. Aftalen indebærer, at Kriminalforsorgen sikres næsten 200 millioner kroner, så man kan fortsætte det vigtige arbejde med at genoprette det danske fængselsvæsen i de kommende år og sætte gang i en række initiativer, som har været sat på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet to nye udslusningsfængsler og penge til en pulje for civilsamfundsorganisationer.

I december 2021 indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi, som afsatte i alt cirka 4 milliarder kroner til en nødvendig genopretning af Kriminalforsorgen, skriver Justitsministeriet. Aftalen indebar blandt andet udvidelse af fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser, forbedring af forholdene for fængselsbetjentene samt leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge.

I aftalen var det forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., og at provenuet på cirka 225 millioner kroner årligt ville tilgå Kriminalforsorgen som en del af finansieringen af aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien, hvorfor det var nødvendigt at sætte fire initiativer fra aftalen i bero. De fire initiativer, som med det nye forlig kan sættes i gang igen, er:

• To nye udslusningsfængsler. Der skal efter planen etableres et udslusningsfængsel på Vestsjælland og et udslusningsfængsel i trekantområdet.

• Aflastning af fængselsbetjentene via opgaveforflytning: Der skal ansættes flere medarbejdere, herunder transportbetjente, logistikmedarbejdere, socialrådgivere og administrative medarbejdere, der skal aflaste fængselsbetjentene i de kommende år.

• Flere skærpede sikkerhedspladser og ny ’sikkerhedsklasse 0’ for de farligste indsatte, der skal skabe større sikkerhed for både fængselspersonalet og de indsatte.

• Pulje til civilsamfundsorganisationer, som skal understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at bygge bro mellem indsattes liv inden for og uden for murene.

Kriminalforsorgen glæder sig over nyt flertal bag flerårsaftalen

”Jeg er rigtig glad for, at der nu igen er fuld finansiering og flertal bag vores flerårsaftale,” siger direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, i en kommentar til den politiske aftale. ”Aftalen giver os rammerne for, at vi kan fortsætte det vigtige arbejde med at bringe Kriminalforsorgen tilbage i balance, så det er en rigtig en god nyhed for os alle. Jeg ved, at det vil give en tiltrængt ro til at arbejde med de mange virkelig gode initiativer i aftalen.”

• Læs hele aftalen om Kriminalforsorgens økonomi 2023-2025

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Link til nyhed fra Kriminalforsorgen

Forrige

Offerundersøgelsen fra 2021: Samtykkeloven kan have ændret borgernes opfattelse af voldtægt

Tue, 19 Apr 2022 09:07:03 +0000

Andelen af personer, der oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå, var i 2021 på det højeste niveau, der er målt i Justitsministeriets årlige offerundersøgelse nogensinde. Målingen af udsathed for voldtægt blev første gang foretaget i 2008. Stigningen kan være relateret til samtykkelovgivningen, der trådte i kraft 1. januar 2021, skriver Justitsministeriet.

Rapporten for 2021 viser bl.a., at flere kvinder end tidligere oplever at blive udsat for voldtægt. I 2021 angav 3,4 % af de adspurgte kvinder, at de var blevet udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år. Det svarer til 62.000-81.000 kvindelige ofre i alderen 16-74 år. I 2020 var tallet 2,4 % svarende til 43.000-59.000 kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år.

Den nye offerundersøgelse indikerer dog generelt et fald i de fleste af de forbrydelser, som undersøgelsen måler på.

Særligt er andelen af ofre for kriminalitet begået på internettet faldet sammenlignet med 2020. I 2021 angav 3,7 pct. af de adspurgte – svarende til 142.000-171.000 personer i befolkningen – at de var blevet udsat for kriminalitet på nettet. I 2020 var tallet 4,5 pct. Det relativt store fald i 2021 skyldes primært et fald i antallet af personer, som har været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger. Dette fald kan skyldes, at det siden 11. januar 2021 har været et krav, at betalinger på nettet skal ske ved anvendelse af tofaktor-godkendelse. Indførelsen af denne autentifikationsform har sandsynligvis gjort det sværere at misbruge betalingskortoplysninger til nethandel, skriver Justitsministeriet.

• Hent rapport om offerundersøgelserne fra Justitsministeriets Forskningskontor

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Der blev anmeldt markant flere voldtægter i 2020 end året før

Mon, 20 Dec 2021 17:44:52 +0000

Nye tal fra politiet viser, at der siden indførelsen af en ny samtykkelovgivning i begyndelsen af året er sket en betydelig stigning i antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt, skriver Justitsministeriet.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der efter knap et år med den nye samtykkelovgivning er sket en stigning i både antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt. I 2020 var der samlet set 1.392 anmeldelser og 1.078 sigtelser for voldtægt. I perioden 1. januar til den 23. november 2021 er der allerede foretaget flere anmeldelser og rejst flere sigtelser end i 2020, idet politiet har registreret 1.720 anmeldelser og rejst 1.315 sigtelser for voldtægt. (Tallene er forbundet med en vis usikkerhed, da tallene er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem, POLSAS, der ikke er et egentligt statistiksystem – og tallene ikke er endelige.)

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Links til andre artikler om emnet:

• Festerne har været færre. Men imens er antallet af voldtægtsanmeldelser steget dramatisk, Politiken.dk, 06-12-2021 (betalingsartikel)

• På politistationen i Bellahøj kommer flere ind, som har tænkt: Ej, det var sgu ikke i orden, det, der skete dengang, Politiken.dk, 07-12-2021 (betalingsartikel)

• Markant flere har anmeldt voldtægter i første år med den nye samtykkelov, Altinget.dk, 07-12-2021

Forrige

Flertal vil styrke stalking-indsats og lave selvstændig stalkingbestemmelse i straffeloven

Mon, 23 Aug 2021 09:29:00 +0000

Regeringen er enige med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet om i alt 14 initiativer i et nyt udspil, der skal sætte ind over for stalking. Blandt initiativerne er en selvstændig bestemmelse om stalking i straffeloven, skriver Justitsministeriet.

Stalkingofre lever under et stort pres med chikane og trusler. En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at op mod halvdelen af ofrene må foretage ændringer i deres hverdagsrutiner som følge af stalkingen. Der er altså tale om en alvorlig forbrydelse, der sætter spor i ofrene.

Stalking kan i nogle tilfælde straffes med de gældende regler. Nemlig i de tilfælde, hvor en person, der er meddelt et tilhold i forhold til en bestemt person, fortsætter med at kontakte den pågældende. I de tilfælde kan personen i henhold til tilholdsloven straffes med op til to års fængsel. Partierne bag aftalen ønsker, at der bliver en selvstændig stalkingbestemmelse i straffeloven, som gør det muligt at straffe stalking, selv om der ikke på forhånd er meddelt et tilhold – med bøde eller fængsel i op til tre år.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Forrige

Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning

Wed, 07 Apr 2021 13:34:06 +0000

Kriminalforsorgen har besluttet at genåbne 66 åbne pladser i Møgelkær Fængsel ved Horsens i Jylland for at afhjælpe det aktuelle pres i de åbne fængsler, skriver Justitsministeriet. Ministeriet oplyser, at der er udsigt til et belæg på over 104 procent i år. De nye pladser bliver efter planen taget i brug i juni i år.

Som følge af COVID-19 blev der ikke indkaldt nye indsatte til afsoning i perioden fra 10. december 2020 til 8. februar 2021. Det betød et kortvarigt og midlertidigt fald i belægget, især i landets åbne fængsler. Men det betyder samtidig, at der er oparbejdet en kø af personer, der skal ind og afsone, og som betyder, at der vil være ekstra pres på de åbne fængselspladser i den kommende tid. Det er det pres, genåbningen af de 66 pladser i Møgelkær Fængsel skal afhjælpe. “Kriminalforsorgen vurderer, at genåbningen af de åbne fængselspladser kan tilrettelægges sådan, at det håndteres inden for den nuværende bemandingssituation,” skriver Justitsministeriet.

Foruden de genåbnede pladser har regeringen allerede taget en række andre initiativer til at håndtere det høje belæg i Kriminalforsorgen. Med dette års finanslov er der bl.a. sat penge af til etablering og forberedelse af op imod 250 nye pladser til indsatte, oplyser Justitsministeriet.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, siger, at beslutningen om at genåbne 66 pladser i Møgelkær Fængsel er en ”rigtig god nyhed”. Han tilføjer, at der i de seneste tre år har været et historisk overbelæg, og det derfor er oplagt at genåbne fængslet. ”Jeg håber dog, at der er tilstrækkeligt med mandskab til at dække vagterne, for betjentmanglen er jo som bekendt et stort problem – også i Midt- og Nordjylland,” siger Bo Yde Sørensen.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Link til pressemeddelelse fra Fængselsforbundet

Forrige

19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Peberspray anvendt ved næsten dobbelt så mange forbrydelser i 2019 som i 2018

Fri, 09 Oct 2020 10:04:23 +0000

Fra 2018 til 2019 er der sket en næsten fordobling af fældende afgørelser, hvor peberspray har været en del af sagen, skriver Justitsministeriet. En evaluering af pebersprayordningen viser, at gerningsmænd pr. 9. november 2019 havde anvendt peberspray i 1.660 sager, hvor der blev afsagt en dom. Det var næsten en fordobling i forhold til 2018, hvor der blev anvendt peberspray i 893 sager, hvor der blev afsagt en dom.

Pebersprayordningen trådte i kraft i 2018. Ordningen giver bl.a. private mulighed for at have peberspray i sit eget hjem for at kunne beskytte sig i tilfælde af hjemmerøveri. Evalueringen af ordningen viser dog, at der kun har været en enkelt sag, hvor peberspray har været anvendt mod gerningspersoner ved et røveri, og i nul tilfælde er peberspray anvendt til selvforsvar mod hjemmerøveri i eget hjem.

På den baggrund har justitsminister Nick Hækkerup (S) besluttet, at pebersprays fremover kun skal være tilladt for særligt udsatte personer med en tilladelse fra politiet, skriver Justitsministeriet. Pebersprayordningen gør det nemlig også muligt for fx personer, som vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking at søge om tilladelse til at gå med peberspray på gaden. Evalueringen viser dog, at der kun er givet et mindre antal tilladelser til særligt udsatte personer til at besidde peberspray i det offentlige rum.

”Noget tyder på, at selve tilladelsesordningen i dag er en hindring for mange, og derfor vil justitsministeren se på, om det kan gøres lettere for f.eks. personer, som vurderes at være i risiko for overfald i forbindelse med æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking – og andre der kan have et særligt behov for beskyttelse og tryghed – at få tilladelse til at bære peberspray i det offentlige rum,” skriver Justitsministeriet.

Ministeriet regner med at fremsætte et lovforslag om ændring af pebersprayordningen i løbet af efteråret.

• Hent pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Hent evalueringsrapport om pebersprayordningen

Links til relaterede artikler

• Papes peberspraylov var en eklatant fiasko (leder), Information.dk, 03-10-2020 (betalingsartikel)

• Hækkerup vil rulle lov tilbage og forbyde peberspray i hjem, Politiken.dk, 01-10-2020

• Butik fjernede peberspray fra hylden: Folk ville åbenlyst ikke bruge dem efter hensigten, DR Nyheder, 02-10-2020

Forrige

Fængsler og arrester skal udvides med ca. 250 pladser i de kommende år

Fri, 04 Sep 2020 12:43:05 +0000

Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat yderligere ca. 95 mio. kroner til Kriminalforsorgen. Pengene skal sikre, at den nuværende drift kan fastholdes samtidig med, at der etableres op imod 250 nye pladser til indsatte i fængsler og arrester i de kommende år, skriver Justitsministeriet.

Kriminalforsorgen er i dag særdeles presset, bl.a. fordi antallet af indsatte er steget markant de seneste år. I 2021 forventes et belæg på over 103 pct. mod de ca. 96 pct., der blev forudsat ved indgåelsen af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen i 2017. Det høje belæg lægger et stort pres på fængselsbetjentene og kan være med til at højne konfliktniveauet hos de indsatte.

I 2020 er der lagt op til en udvidelse på ca. 60 ekstra pladser. Derudover vil der nu blive igangsat kapacitetsudvidelser af Helsingør Arrest, Horserød Fængsel, Køge Arrest samt Ringe Fængsel, hvor den planlagte udvidelse forøges med yderligere pladser. De fire kapacitetsudvidelser vil samlet give ca. 90 nye pladser, som forventes at stå klar i løbet af 2022. Dette står dog ikke alene. Regeringen vil også påbegynde forberedelserne til yderligere kapacitetsudvidelser af Sdr. Omme Fængsel og Nyborg Fængsel. Disse kapacitetsudvidelser vil kunne medføre i alt ca. 160 pladser, der vil kunne stå klar i 2022-2023, skriver Justitsministeriet.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet