Selvom der er sket et fald i antallet af langvarige varetægtsfængslinger fra 2023 til 2024, så var der stadig 1.674 langvarige varetægtsfængslinger i 2024. Den gennemsnitlige varighed for langvarige varetægtsfængslingsforløb er desuden steget, så den i 2024 lå på 9,6 måneder, skriver Institut for Menneskerettigheder i sin beretning for 2024. Her anbefaler instituttet, at regeringen og Folketinget sikrer, at varetægtsarrestanters forhold og rettigheder fastsættes ved lov.

Instituttet anbefaler også, at regeringen og Folketinget sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng mellem fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af fængselsbetjente og fængselsbetjentes opgaver, så risikoen for menneskeretsbrud begrænses. Det sker med henvisning til, at antallet af indsatte fortsat ligger meget højt, og fængselskapaciteten ikke kan følge med. Kriminalforsorgen håndterede i 2024 en gennemsnitlig belægningsprocent på 100,7 procent. Det presser de fysiske rammer, hvor fællesrum inddrages, og der etableres dobbeltbelæg på celler, så der i celler, som er beregnet til én person, indsættes to.

Institut for Menneskerettigheder skriver, at manglen på fængselspersonale giver samtidig mindre eller ingen tid til at sikre gode relationer mellem ansatte og indsatte, så konflikter kan afværges, og betjentene kan støtte op om de indsattes resocialisering. ”Der er dog sket et meget stort fald i brugen af disciplinærstraffen langvarig strafcelle i over 15 dage fra 2023 (424 tilfælde) til 2024 (88 tilfælde). Faldet skyldes formentligt, at et nyt disciplinærstraffesystem trådte i kraft i september 2023, hvorefter strafcelle som udgangspunkt kun kan anvendes i 14 dage.”

Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at Justitsministeriet og/eller Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsætter generelle regler for at sikre en forsvarlig procedure for beslutningen om frivillig isolation og forpligter den enkelte institution til løbende at vurdere, om isolationen kan afsluttes, og tager skridt til at afhjælpe eventuelle skadevirkninger af isolationen. 

• Læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Hent Institut for Menneskerettigheders årsberetning for 2024

Forrige

• 26. sep. - Institut for Menneskerettigheder: Sagsomkostninger fra straffesager rammer unge ekstra hårdt
• 10. jun. - Institut for Menneskerettigheder: Både fremskridt og tilbageskridt på fængselsområdet i 2021
• 12. nov. - Ny rapport: Forhøjet risiko for krænkelse – Manglende kapacitet i fængsler udfordrer menneskerettighederne
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 05. aug. - Konference i september om brugen af isolation som straf i danske fængsler

Hverken domstole eller politi tager hensyn til alder, når unge skal betale sagens omkostninger i en straffesag. Sagsomkostningerne kan fastholde unge i gæld og i værste fald hindre, at de kommer ud af kriminalitet, skriver Institut for Menneskerettigheder, der har offentliggjort en ny rapport om unges gæld fra sagsomkostninger.

Rapporten viser, at 680 børn og unge mellem 15 og 17 år i 2022 skyldte den danske stat cirka 16 millioner kroner for omkostninger fra en straffesag. De færreste af dem, der har fået en dom, vil kunne indfri deres gæld fra sagsomkostninger, skriver Institut for Menneskerettigheder.

En af de unge er Theis, der har fra sagsomkostninger i de to straffesager, han blev idømt, da han var henholdsvis 15 og 16 år. “Jeg skylder nok 250.000 kroner i sagsomkostninger. Det er mange penge, når man lige er fyldt 17 år. Jeg bliver aldrig fri af gælden. … Det er stressende at tænke på, at når jeg kommer ud, har jeg gæld, som sidder fast på mig resten af mit liv. Det kan godt gøre mig ked af det,” siger han i rapporten.

Institut for Menneskerettigheders gennemgang af dansk retspraksis viser, at domstolene sjældent tager hensyn til alder, når unge samtidig med en dom bliver pålagt at betale sagsomkostningerne. ”Det er vigtigt at få tydeliggjort i lovgivningen, at både domstole og politi har pligt til at tage hensyn til alder i forhold til sagsomkostninger. I dag bliver det ikke gjort tilstrækkeligt, så unge risikerer at slæbe rundt på gæld, de aldrig kommer af med,” siger Marya Akhtar, der er juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at hensynet til den dømtes alder skal fremgå udtrykkeligt af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven i forhold til opkrævning af sagsomkostninger.

Læs mere

• Læs hele artiklen på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Hent rapporten ”Jeg bliver aldrig fri af gælden”

• Et knivstikkeri efterlod Haidar Ansari med en gæld på 300.000 kroner, Politiken.dk, 26-09-2023 (betalingsartikel)

Forrige

• 16. jul. - Analyse: Børn, der vokser op med alvorlige belastninger, bliver oftere dømt for kriminalitet som voksne
• 04. jul. - Fodlænken fylder 20 år
• 23. maj. - Regeringen foreslår ny model for opkrævning af sagsomkostninger
• 06. maj. - Ny offerundersøgelse: Stigning i kriminelle overgreb skyldes bl.a. øget IT-kriminalitet
• 07. apr. - Årsrapport: Fortsat mange lange varetægtsfængslinger

Der skete både fremskridt og tilbageskridt på fængselsområdet i 2021, skriver Institut for Menneskerettigheder i sin beretning for 2021. På plussiden noteres, at den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgen kan være med til at lette presset på fængslernes personale og den fysiske kapacitet, og at Folketinget lægger op til, at strafcelle som udgangspunkt højst må benyttes i 14 dage.

Derimod bliver menneskeretten udfordret, når Danmark fx vil flytte fængselspladser til Kosovo. På minussiden nævnes endvidere en lovændring, som betyder, at det nu er muligt administrativt at indføre nye sikringsmidler som for eksempel håndjern og sikringscelle, uden at Folketinget høres, og at en ændring af straffuldbyrdelsesloven indskrænker livstids- og forvaringsdømtes ret til kontakt med omverdenen i de første 10 år af deres afsoning.

• Læs artiklen på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Læs hele kapitlet om fængsler og frihedsberøvelse

• Hent beretningen for 2021

Forrige

• 16. jul. - Analyse: Børn, der vokser op med alvorlige belastninger, bliver oftere dømt for kriminalitet som voksne
• 04. jul. - Fodlænken fylder 20 år
• 23. maj. - Regeringen foreslår ny model for opkrævning af sagsomkostninger
• 06. maj. - Ny offerundersøgelse: Stigning i kriminelle overgreb skyldes bl.a. øget IT-kriminalitet
• 07. apr. - Årsrapport: Fortsat mange lange varetægtsfængslinger

Manglende kapacitet, overbelægning og mangel på fængselsbetjente i danske fængsler påvirker de indsatte og deres menneskerettigheder, skriver Institut for Menneskerettigheder, der netop har udgivet en rapport om udviklingen i Kriminalforsorgen.

Rapporten viser bl.a., at fængslerne lider under overbelægning og underbemanding, og der er rekordmange episoder med vold og trusler mellem de indsatte. Samtidig bliver der i stort omfang anvendt magt og disiplinærstraffe.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at

• Regeringen og Folketinget sikrer, at der til enhver tid er den fornødne sammenhæng mellem den givne fængselskapacitet, antallet af indsatte og antallet af fængselsbetjente, herunder omfanget af opgaver, de skal udføre.
• Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen har skærpet opmærksomhed på og tager konkrete skridt til at sikre, at fængselsbetjente har tilstrækkelig tid til og mulighed for at arbejde med resocialiseringstiltag.
• Regeringen og Folketinget tager initiativ til at revidere straffuldbyrdelsesloven og afskaffe den obligatoriske ikendelse af disciplinærstraf og strafcelle, der blev indført ved en lovændring i 2016.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen har skærpet opmærksomhed på og tager konkrete skridt til at sikre, at fængselsbetjente har tilstrækkelig tid til og mulighed for relationsarbejde, dynamisk sikkerhed og konfliktmægling, således at magtanvendelse og disciplinærstraf nedbringes til det absolut nødvendige i overensstemmelse med menneskeretlige anbefalinger og standarder.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen har skærpet opmærksomhed på, at krisen i Kriminalforsorgen særligt kan påvirke sårbare indsatte, og tager konkrete skridt til at sikre sårbare indsattes rettigheder, herunder at de ikke udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3.
• ​Direktoratet for Kriminalforsorgen genoptager de årlige brugerundersøgelser blandt indsatte i fængsler og arresthuse.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen sikrer en rutinemæssig systematisk indsamling og anvendelse af statistiske oplysninger om indsattes afsoningsvilkår og -forhold, herunder for eksempel omfanget af dobbeltbelæg i celler og langvarige strafcelleanbringelser over 15 dage.

• Læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Hent rapporten på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Links til andre artikler om emnet:

• Den menneskeretlige situation i fængsler og arresthuse (brief), Institut for Menneskerettigheder, 04-10-2021

• Institut for Menneskerettigheder: Kriminalforsorgen er under stort pres, Fængselsforbundet, 11-11-2021

Forrige

• 16. jul. - Analyse: Børn, der vokser op med alvorlige belastninger, bliver oftere dømt for kriminalitet som voksne
• 04. jul. - Fodlænken fylder 20 år
• 23. maj. - Regeringen foreslår ny model for opkrævning af sagsomkostninger
• 06. maj. - Ny offerundersøgelse: Stigning i kriminelle overgreb skyldes bl.a. øget IT-kriminalitet
• 07. apr. - Årsrapport: Fortsat mange lange varetægtsfængslinger

Konference på Christiansborg bød på mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Danmark bør holde helt op med at benytte isolation som disciplinær straf for indsatte i fængslerne. Det var det dominerende synspunkt, da Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur – den 1. september inviterede til konference om emnet på Christiansborg.

I 2015 var der i alt ca. 2.600 anbringelser i strafcelle. Det tal var sidste år steget til over 4.000. Og hvis man ser på de tilfælde, hvor den indsatte har siddet mere end to uger i isolation, har stigningen været endnu større: Fra syv i 2015 til 637 i 2020.

”Danmarks brug af strafcelle er et alvorligt menneskeretligt problem. Jeg håber, at vi med konferencen har været med til at påvirke de politikere, som bør gøre noget ved det,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

• Læs hele artiklen på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Links til andre artikler om emnet:

• Bo Yde Sørensen: ”Det er vigtigt, vi tænker os grundigt om i brugen af strafcelle”, Fængselsforbundet, 01-09-2021

• I 2015 blev langvarige strafceller brugt 7 gange i danske fængsler. Så udvidede Folketinget anvendelsen af dem. Og så tog det fart, Politiken, 01-09-2021 (betalingsartikel)

• Martin blev smidt i strafcelle: »Jeg var som en rasende alligator lukket inde på 8 kvadratmeter«, Politiken, 11-11-2018 (betalingsartikel)

Mand med autisme har været isolationsfængslet i over et år

En indsat med autisme har siddet isolationsfængslet i mere end et år. Han har stævnet Kriminalforsorgen og ønsker rettens ord for, at afsoningsforholdene udgør mishandling i strid med Menneskerettighedskonventionen, skriver Politiken.dk.

Mandens autisme gør, at han ikke kan kapere alle de sanseindtryk, der normalt er i et fængsel. Men Kriminalforsorgen har afvist en lægelig anbefaling om at lade ham afsone sin straf i en særlig institution med forhold, der tager hensyn til hans autisme. Derfor har han ifølge sin advokat, Frederik Blicher Jepsen, følt sig tvunget til selv at bede om at sidde i isolation. Manden afsoner en dom for økonomisk kriminalitet.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur sætter brugen af strafcelle i danske fængsler på dagsordenen ved en konference, der holdes på Christiansborg den 1. september kl. 9-13.

”Isolation som straf i danske fængsler er steget markant over de sidste to årtier og har derfor også været genstand for kritik – både fra aktører i Danmark og internationalt. Strafcelle er skadeligt for den enkelte, langvarig isolation er i strid med grundlæggende rettigheder og isolation kan også skade det vigtige relationsarbejde, som danske betjente ellers er gode til. Alligevel har vi set en voldsom stigning i antal af sager om strafcelle, og vi hører ofte argumentet om, at strafcelle er nødvendigt for både tryghed og sikkerhed. Men kunne vi gøre det anderledes?,” spørges der i oplægget til konferencen.

Programmet byder på indlæg af fagfolk fra ind- og udland, Kriminalforsorgens direktør, Fængselsforbundets formand, retspolitiske ordførere fra flere af Folketingets partier, en tidligere indsat samt flere andre.

Der er gratis at deltage i konference, men man skal tilmelde sig på forhånd. Det er også muligt at deltage via livestreaming.

• Læs hele om konferencen og tilmelding på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Se programmet for konferencen om brug af strafcelle i danske fængsler

Kronik: Mere end 4.000 gange om året straffes indsatte med isolation

Mere end 4.000 gange om året bliver indsatte i danske fængsler sendt i isolation som straf, fordi de har brudt fængslets regler. Danmark bør lade sig inspirere af Norge og Sverige, hvor indsatte straffes helt uden sundhedsskadelig isolation, skriver Louise Holck (direktør for Institut for Menneskerettigheder) og Rasmus Grue Christensen (direktør i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur) i en kronik på Politiken.dk.

De skriver blandt andet: ”Kigger man over Sundet og mod nord til Sverige og Norge, ser situationen helt anderledes ud. Her bruges strafcelle slet ikke som disciplinærstraf. Her er fokus i højere grad på at sikre de indsattes resocialisering i samfundet – og dermed undgå en så skadelig straf som isolation.

I norske fængsler kan indsatte som straf få en skriftlig advarsel, blive frataget retten til udgang i en periode på op til 4 måneder eller miste retten til dagpenge eller andre privilegier i en periode. De kan også blive udelukket fra fællesskab med andre indsatte i op til 20 dage. Derudover skiller fængselsbetjentene de såkaldt ’negativt styrende’ indsatte fra resten. Og indsatte, der bryder reglerne på grund af et misbrug, pålægges misbrugssamtaler.”

• Læs hele kronikken på Politiken.dk (betalingsartikel)

Forrige

Kriminalforsorgen bør gøre mere for at sikre retssikkerhed og psykisk ve og vel for de mange danske indsatte, der straffes med isolation, konkluderer ny rapport fra Folketingets Ombudsmand, skriver Information.dk.

Der har været en voldsom stigning i brugen af langvarig strafcelle i danske fængsler de seneste fem år. I 2015 skete det kun syv gange, at en indsat blev straffet med isolation i mere end 14 dage. Foreløbige tal fra Kriminalforsorgen viser, at det tal var steget til 705 i 2019, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Det er ifølge rapporten Ombudsmandens overordnede vurdering:
• At de indsattes retssikkerhed ikke i alle tilfælde tilgodeses ved ikendelse af strafcelle
• At forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af strafcelle i større omfang kan sikres
• At der på den baggrund med fordel kan foretages ændringer af retningslinjer og praksis på strafcelleområdet.

Institut for Menneskerettigheder bakker op om kritikken. Louise Holck, der er konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder, udtaler på instituttets hjemmeside: ”Straffecelle er den mest indgribende sanktion, indsatte kan udsættes for, og det er derfor afgørende, at der er effektive retsgarantier, der beskytter de indsatte mod uretmæssige beslutninger. Tidligere var isolation som oftest noget, domstolene besluttede i forbindelse med varetægtsfængsling, men de senere år har vi set en meget voldsom stigning i brugen af strafcelle som disciplinærstraf rettet mod de indsatte. I de enkelte fængsler er der i dag vidtgående beføjelser til at sætte indsatte i isolation, og i de tilfælde skal retssikkerheden være fuldstændig på plads. Det er den ikke i dag.”

Gitte Møller Larsen, som er chef for Koncern Klientsagsbehandling i Direktoratet for Kriminalforsorgen, oplyser til Information.dk, at Kriminalforsorgen allerede har igangsat en række initiativer for at forbedre de områder, Ombudsmandens rapport peger på.

» Vi er meget opmærksomme på, at strafcelleanbringelse for nogle indsatte kan være en meget indgribende foranstaltning, og derfor er det også et område, som vi generelt har stort fokus på. Vi vil nu vurdere, om der på baggrund af rapporten er behov for yderligere tiltag, ligesom vi løbende vurderer, om der er behov for justeringer,« skriver hun i en mail til Information.

• Læs hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

• Læs pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand, 05-05-2020

• Hent rapport fra Folketingets Ombudsmand, 05-05-2020

• Retssikkerheden halter for indsatte i fængslerne, Institut for Menneskerettigheder, 05-05-2020

Forrige

• 24. mar. - Mindst 70 klager fra indsatte og pårørende over begrænsninger pga. coronakrisen
• 06. sep. - Sikret institution har ikke ret til at kontrollere beboeres post
• 05. sep. - Ombudsmanden rejser spørgsmål om behandling af 15-17-årige indsatte i Kriminalforsorgen

Kriminelle,
der er psykisk syge, får længere domme end kriminelle, der ikke er psykisk
syge. Samtidig får flere psykisk syge behandlingsdomme og havner dermed i retspsykiatrien.

Det viser en
undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der konkluderer, at de
dømtes rettigheder er under pres under de nuværende forhold i retspsykiatrien,
skriver DR Nyheder.

Institut for
Menneskerettigheder mener, at der er brug for en gennemgribende reform af
retspsykiatrien.

Både Radikale
Venstre og Enhedslisten opfordrer justitsminister Nick Hækkerup (S) til at se
nærmere på problemstillingen med de lange behandlingsdomme. I et skriftligt
svar til DR Nyheder lægger ministeren dog vægt på, at behandlingsdomme for ham
ikke handler om at straffe folk.

”Man skal
huske, at en behandlingsdom handler om at behandle folk og ikke om at straffe.
I de sager, hvor dømte er så syge, at de ikke skal i fængsel, er det vigtigste,
at de får den bedst mulige hjælp, så de kan blive raske. Det er også derfor, at
både dommere og læger løbende skal vurdere, hvilken behandling der er bedst for
den enkelte,” skriver Nick Hækkerup til DR Nyheder.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Relaterede artikler:

• Psykisk syge får alt for lange domme, Institut for
Menneskerettigheder, 13-11-2019

• Behandlingsdømt: Violas dom har ingen slutdato, DR Nyheder, 12-11-2019

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Ifølge Kriminalforsorgen
var der 3. september 2019 134 indsatte fordelt på 67 celler beregnet til én person.
Cellerne var gennemsnitligt 9,4 kvm. Det svarer til, at hver indsat har omkring
4,7 kvm personlig plads. De mindste celler med dobbeltbelæg var på 7 kvm svarende
til 3,5 kvm personlig plads til hver indsat, inklusiv plads til seng og møbler,
oplyser Institut for Menneskerettigheder i et faktaark
om overbelæg i danske fængsler.

Instituttet
skriver videre, at Kriminalforsorgen og fængslernes ledelser i den forbindelse skal
være opmærksomme på, at både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets
Torturkomité giver indsatte ret til et minimum af plads i cellerne.

Overbelægningen
i fængslerne skyldes, at antallet at indsatte er steget de seneste år, og at
der samtidig er blevet færre fængselsbetjente.

• Læs
hele faktaarket på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Relaterede artikler

• Hårdere
straffe for vold øger presset på fængsler, Politiken.dk, 17-10-2019
(betalingsartikel)

• Dobbeltbelæg i fængslerne bør være en nødløsning, Fængselsforbundet, 15-10-2019

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver