Café Exit

Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet

Mon, 22 Aug 2022 15:03:27 +0000

En gruppe kriminelle, der begår afstumpet og umotiveret vold, skaber så meget utryghed i vores samfund, at det truer danskernes frihed, udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview i Berlingske. Statsministeren bebuder i interviewet en større reform af det danske straffesystem, som regeringen præsenterer tirsdag den 23. august.

Reformen er et centralt led i en udlændinge- og retspolitisk pakke, der har til formål at sætte ind på to fronter: For det første skal straffene for en stribe alvorlige og personfarlige forbrydelser sættes »markant« op. For det andet skal retsområdet tilføres et betydeligt beløb for at sikre, at der er kapacitet til, at folk skal sidde længere tid i fængsel, herunder at der bygges et nyt fængsel.

Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at initiativet primært retter sig mod kriminelle udlændinge, der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, skriver Berlingske.dk.

Statsministerens forslag bliver kritiseret fra flere sider.

Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, siger til DR Nyheder: ”Jeg forstår ikke formålet med dette udspil, for en lang række undersøgelser viser, at længere fængselsstraffe generelt ikke har nogen præventiv virkning. Forskning viser, at det handler om at sætte ind på det forebyggende arbejde, hvis man vil kriminalitet til livs.” Hun påpeger derudover, at længden af den gennemsnitlige ubetingede fængselsstraf allerede er steget markant de seneste 10 år.

Linda Kjær Minke sætter i en artikel i Jyllands-Posten spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens påstand om, at danskerne føler sig utrygge. En undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at 88 % af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Dog angiver hver femte dansker, at de føler sig utrygge i parker, på S-togstationer og ved stoppesteder. I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fra den 19. april 2022 lød det i omtalen af den nye offerundersøgelse, ”at bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet samt for kriminalitet i samfundet er blevet mindre”. ”Så er det da lidt mærkeligt, at statsministeren mindre et halvt år efter siger det modsatte,” siger Linda Kjær Minke til Jyllands-Posten.

Kirminolog Anne Okkels Birk, der er bestyrelsesmedlem i den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, undrer sig i en artikel i Information over statsministerens udmelding og efterlyser fagligt belæg for påstandene. ”Jeg kan ikke lade være med at opfatte det som en dagsorden skabt til lejligheden i en valgkampstid. Forskningen viser, at høje straffe ikke fører til lavere kriminalitet,” siger Anne Okkels Birk og eksemplificerer, at USA har markant højere straffe for drab, men at drabsraten samtidig er cirka fem gange højere end den danske.

Hvis man fra politisk side vil højne retsfølelsen, bør man ifølge Anne Okkels Birk fokusere mere på ofret. ”Straflængde kan være et element, men retsfølelse hos ofrene handler om totaliteten, om ens oplevelse af hjælp fra samfundet. Får man eksempelvis tilbudt psykologhjælp, oplever man, at ens sag bliver efterforsket grundigt af politiet og kommer hurtigt for retten. Lige nu er der enorm ventetid hos domstolene, og det er skidt for retsfølelsen, når ofre i nogle sager skal vente årevis på, at gerningsmænd bliver dømt,” siger Anne Okkels Birk til Information.dk.

• Læs hele interviewet på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Links til andre artikler om emnet:

• Ekspert kritiserer regeringens udspil om højere straffe: Jeg forstår ikke formålet, DR Nyheder, 21-08-2022

• Dagens overblik: Mette Frederiksens forslag om højere straffe møder kritik, Altinget.dk, 22-08-2022

• Statsministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog, Information.dk, 22-08-2022 (betalingsartikel)

• Professor fælder hård dom over Mette Frederiksens udspil om højere straffe, Jyllands-Posten, 21-08-2022 (betalingsartikel)

Forrige

Tidligere bandemedlem: Politiet kom aldrig, da jeg begik kriminalitet med mine hvide venner

Mon, 18 Jan 2021 10:26:00 +0000

Da jeg begik kriminalitet med mine hvide venner i provinsen, var politiet ingen steder at finde. Men når jeg tog til ghettoområdet i nabobyen, blev vi patruljeret og mistænkeliggjort konstant. Vi bør derfor forholde os meget kritisk til kriminalstatistikken, skriver tidligere bandemedlem Iman Azamigilan i en kronik på Information.dk.

Han skriver bl.a.: “Jeg havde i perioden, hvor jeg boede i den fynske provinsby, også venner og bekendtskaber i et af de områder af Odense, som er placeret på landets ghettoliste. Jeg kom af og til også i et af disse boligområder for at være sammen med venner og bekendte. Her mødte jeg en helt anden virkelighed, end jeg var vant til: Her var politiets tilstedeværelse ufatteligt massiv, og der gik ikke ti minutter uden synet af en politibil, der kørte forbi de forskellige boligblokke og kiggede mistænkeligt på os unge.”

Han skriver videre – med reference til en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd – at etniske minoriteter sigtes oftere, uden at det fører til dom, samt at de oftere mistænkes og stoppes sammenlignet med andre danskere. … Rapporten understøtter også, at der er en stærkt forøget risiko for at blive opdaget i kriminelle handlinger i de udsatte boligområder, da det er en del af politiets operative strategier at have en skærpet indsats i disse områder.”

• Læs hele kronikken på Information.dk

Links til relaterede artikler:

• Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle (kronik), Information.dk, 05-09-2020

• Kriminalitet og etniske minoriteter, Det Kriminalpræventive Råd, februar 2019

Forrige

Ombudsmanden: Retssikkerheden halter, når danske indsatte straffes med isolation

Mon, 11 May 2020 11:24:07 +0000

Kriminalforsorgen bør gøre mere for at sikre retssikkerhed og psykisk ve og vel for de mange danske indsatte, der straffes med isolation, konkluderer ny rapport fra Folketingets Ombudsmand, skriver Information.dk.

Der har været en voldsom stigning i brugen af langvarig strafcelle i danske fængsler de seneste fem år. I 2015 skete det kun syv gange, at en indsat blev straffet med isolation i mere end 14 dage. Foreløbige tal fra Kriminalforsorgen viser, at det tal var steget til 705 i 2019, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Det er ifølge rapporten Ombudsmandens overordnede vurdering:
• At de indsattes retssikkerhed ikke i alle tilfælde tilgodeses ved ikendelse af strafcelle
• At forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af strafcelle i større omfang kan sikres
• At der på den baggrund med fordel kan foretages ændringer af retningslinjer og praksis på strafcelleområdet.

Institut for Menneskerettigheder bakker op om kritikken. Louise Holck, der er konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder, udtaler på instituttets hjemmeside: ”Straffecelle er den mest indgribende sanktion, indsatte kan udsættes for, og det er derfor afgørende, at der er effektive retsgarantier, der beskytter de indsatte mod uretmæssige beslutninger. Tidligere var isolation som oftest noget, domstolene besluttede i forbindelse med varetægtsfængsling, men de senere år har vi set en meget voldsom stigning i brugen af strafcelle som disciplinærstraf rettet mod de indsatte. I de enkelte fængsler er der i dag vidtgående beføjelser til at sætte indsatte i isolation, og i de tilfælde skal retssikkerheden være fuldstændig på plads. Det er den ikke i dag.”

Gitte Møller Larsen, som er chef for Koncern Klientsagsbehandling i Direktoratet for Kriminalforsorgen, oplyser til Information.dk, at Kriminalforsorgen allerede har igangsat en række initiativer for at forbedre de områder, Ombudsmandens rapport peger på.

» Vi er meget opmærksomme på, at strafcelleanbringelse for nogle indsatte kan være en meget indgribende foranstaltning, og derfor er det også et område, som vi generelt har stort fokus på. Vi vil nu vurdere, om der på baggrund af rapporten er behov for yderligere tiltag, ligesom vi løbende vurderer, om der er behov for justeringer,« skriver hun i en mail til Information.

• Læs hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

• Læs pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand, 05-05-2020

• Hent rapport fra Folketingets Ombudsmand, 05-05-2020

• Retssikkerheden halter for indsatte i fængslerne, Institut for Menneskerettigheder, 05-05-2020

Forrige

Ny rapport: Hvert fjerde drab i Danmark i 2012-2017 blev begået af en psykisk syg

Thu, 30 Jan 2020 08:57:51 +0000

I en ny rapport fra
Justitsministeriet analyseres domme for drab mellem 2012 og 2017. I hele 24
procent af sagerne har retten vurderet, at gerningsmanden var psykisk syg,
skriver Information.dk.
Analysen omfatter 156 gerningspersoner og 150 ofre.

En anden gruppe drab, der fylder
meget i undersøgelsen, er partnerdrab: 23 procent af ofrene i undersøgelsen
blev slået ihjel af en partner eller ekspartner. Tre ud af fire ofre var kvinder.

Denne gruppe gerningsmænd er ifølge
undersøgelsen ikke ramt af psykisk sygdom og sjældent dømt for tidligere
kriminalitet.

Ifølge rapporten bliver børn i syv
procent af sagerne også ofre for drab. Tallet er formentlig højere, fordi
gerningsmænd, der begår selvmord, ikke er medtaget i rapporten – og det sker
ganske ofte efter familiedrab. Gerningsmændene er altid barnets forældre.
Halvdelen af de dømte var psykisk syge på gerningstidspunktet.

Overordnet viser rapporten, ”Typer af drab i Danmark”, at mange gerningsmænd har et
misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer – nogle gange begge dele – og at
halvdelen var påvirkede på gerningstidspunktet.

Omkring halvdelen af gerningsmændene
er tidligere straffet for anden kriminalitet. Og en tredjedel er enten
efterkommere, indvandrere eller udlændinge.

Rapporten slår også fast, at langt,
langt de fleste drab bliver begået mellem mennesker, der kender hinanden, skriver Information.dk.

• Læs
hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

Relaterede links

• Her
syv ting, vi kan lære af 156 danske drabsdomme, Information.dk, 30-01-2020 (betalingsartikel)

• Tre ministre om drab: Vi har som samfund ikke gjort det godt nok, Information.dk, 30-01-2020 (betalingsartikel)

• ”Typer af drab i Danmark” (rapport), Justitsministeriet, 30-01-2020

• Ny rapport: Hver fjerde drabsmand er psykisk syg i gerningsøjeblikket (pressemeddelelse), Justitsministeriet, 30-01-2020

Forrige

Omsorg frem for straf: På besøg i Danmarks eneste sikrede institution for dømte udviklingshæmmede

Sat, 25 Jan 2020 17:24:00 +0000

I Danmark må
udviklingshæmmede ikke anbringes i almindeligt fængsel. I tilfælde af særlig
personfarlig eller gentagen kriminalitet kan de dømmes til anbringelse på
Kofoedsminde. Her mødes de med pædagogik og omsorg frem for straf. Til gengæld
er anbringelsen tidsubestemt, skriver Information.dk, der har besøgt institutionen Kofoedsminde i Rødby.

Beboerne på
Kofoedsminde har typisk begået brandstiftelse, vold og drab samt grove
seksuelle krænkelser – herunder også på børn. På grund af deres
udviklingshæmning har de ikke de samme stopklodser som os andre, og mange af
dem kan ikke forstå rækkevidden af deres handlinger.

• Læs hele artiklen på Information.dk
(betalingsartikel)

Forrige

Juridisk rådgiver hos Dignity: Flere og flere straffes med isolationsfængsel. Gør noget, politikere

Mon, 20 Jan 2020 10:24:00 +0000

”Da Europarådets
Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) for nylig udgav deres rapport om
Danmark, indeholdt den alvorlig kritik af Danmarks omfattende brug af isolation
som straf – såkaldt strafcelle – og især langvarig isolation i over 14 dage,”
skriver Elna Søndergaard, der er seniorjuridisk rådgiver i Dignity, Dansk Institut
mod Tourtur, i et debatindlæg i Politiken. Hun skriver videre blandt andet:

”Internationalt refererer isolation til et indgreb, hvor den indsatte
indespærres i sin celle i minimum 22 timer med meget begrænset menneskelig
kontakt. Internationale standarder fastslår, at anvendelsen af isolation skal
være undtagelsen, og hvis det sker, skal det være så kortvarigt som muligt. Der
sættes også en øvre grænse på 14 dages isolation for voksne samt et totalt
forbud for børn og andre sårbare grupper. Det er standarder, som Danmark selv
har været med til at udforme, og i danske fængsler er strafcelle den allermest
alvorlige disciplinære sanktion. Andre mere milde straffe omfatter advarsler
eller bøder.

På trods af det fandt CPT, at brugen af strafcelle i Danmark – og især
strafcelle i længere tid end de to uger – er steget eksplosivt de seneste fem
år. I 2013 var der således lige under 3.000 (2.959) tilfælde – i 2018 over
4.700 (4.752). I samme periode er tilfælde af strafcelle i mere end 2 uger
steget fra 5 til 674 – altså en regulær eksplosion.

Dansk lovgivning tillader, at man anbringer både børn og voksne i
strafcelle i op til 28 dage, og de seneste års stramninger af lovgivningen har
betydet, at selv mindre forseelser som rygning på uautoriserede steder eller
brug af bandeord kan føre til strafcelle. Også uden at personalet har mulighed
for at vurdere, om det er det mest hensigtsmæssige.”

• Læs hele artiklen på Politiken.dk
(betalingsartikel)

Relaterede artikler og links:

• SF vil begrænse brugen af isolation i danske fængsler
med nyt beslutningsforslag, Information.dk, 20-01-2020 (betalingsartikel)

• SF’s beslutningsforslag om anvendelse af
disciplinærstraf, Folketinget.dk, 14-01-2020

Forrige

Partier kræver redegørelse efter ny udvikling i teledata-skandale

Wed, 27 Nov 2019 14:23:35 +0000

Enhedslisten,
De Radikale og Dansk Folkeparti vil have svar på, om der blev reageret, da
Rigspolitiets ledelse blev advaret om problemer med teledata. Advarslen kom, ni
år før teledatasagen kom frem i offentligheden, skriver Information.dk.

Teledatasagen
kom frem i offentligheden i sommer og handler om, at der i en årrække har været
problemer med politiets håndtering af de oplysninger om telefontrafik, som
teleselskaberne logger. Torsdag kunne Information så fortælle, at Rigspolitiets
øverste ledelse allerede ni år forinden var blevet orienteret om problemer i
den enhed, der håndterer teledata.

• Læs hele artiklen på Information.dk
(betalingsartikel)

Relaterede artikler:

• 10
dømte vil have genoptaget sag efter telefejl, Politiken.dk, 27-11-2019
(betalingsartikel)

• Teleskandale forsinker udvisninger af dømte kriminelle, Politiken.dk, 27-11-2019 (betalingsartikel)

Forrige

Debatindlæg: Indsatte i danske fængsler har også ret til sundhed

Thu, 07 Nov 2019 19:33:51 +0000

Jeg har i mit
arbejde som læge besøgt mange arresthuse og fængsler i Danmark sammen med
Folketingets Ombudsmand og Institut for Menneskerettigheder. Vores tilsyn har
til formål at sikre, at Danmark lever op til FN’s torturkonvention, og jeg har
sammen med mine kolleger især fokus på, om de indsattes ret til sundhed bliver
overholdt. Efter fire års tilsyn må jeg konstatere, at sundhedsplejen i de
danske fængsler og arresthuse halter i en grad, så det truer patientsikkerheden,
skriver overlæge Marie Brasholt i et debatindlæg i Information.

• Læs hele debatindlægget på Information.dk

Forrige

Brugen af langvarig isolation i fængsler er steget fra 7 tilfælde i 2015 til 674 i 2018

Thu, 17 Oct 2019 16:17:31 +0000

Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget
eksplosivt i de danske fængsler. Hvor syv indsatte i 2015 som en disciplinærstraf
kom i isolation 23 timer i døgnet i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Det
er en stigning på 9.528 procent, skriver Information.dk.

Men den udbredte brug af isolation i danske fængsler er på centrale områder
problematisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er
skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer seniorforsker Peter Vedel Kessing
fra Institut for Menneskerettigheder i en videnskabelig artikel i tidsskriftet
Juristen.

»Hvis danske indsatte klager over isolation, får de ikke udskudt
afsoningen, indtil klagesagen er afgjort. Og når de idømmes isolation, er det
før, at en domstol har afgjort, om de er skyldige i det forhold, de er dømt
for. Begge forhold lever efter alt at dømme ikke op til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention,« siger Peter Vedel Kessing til Information.dk.

• Læs
hele artiklen på Information.dk

Relaterede artikler

• Regeringens
støttepartier: Isolationsstraf skal begrænses og praksis skal ændres, Information,
17-10-2019 (betalingsartikel)

• Langvarig isolation af indsatte er en barbarisk straf, som omgående burde afskaffes (leder), Information, 17-10-2019 (betalingsartikel)

Forrige

10.000 retssager skal undersøges: Her er centrale punkter i teledataskandalen

Sat, 05 Oct 2019 12:55:04 +0000

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har kaldt teledatasagen for »en vaskeægte
skandale«, der har rokket ved borgernes tillid til retssystemet, skriver Information.dk. Kort fortalt
kan skandalen have medført, at uskyldige er blevet straffet, mens gerningsmænd
er gået fri, fordi politiets brug af oplysninger fra mobiltelefonernes
telemaster har vist sig ikke at være pålidelig.

Det betyder blandt andet, at flere end 10.000 retssager helt tilbage til
oktober 2010 skal gennemgås for at klarlægge, om og hvordan
telemasteoplysninger har været brugt i bevisførelsen.

Flere anholdte er således blevet løsladt, og efter ordre fra Rigsadvokaten
er telemaster nu udeladt fra verserende retssager.

Justitsministeriet udsendte før weekenden en 92 sider lang redegørelse fra
Rigspolitiet og Rigsadvokaten, en 16 siders redegørelse fra Justitsministeriet,
en 83 sider lang undersøgelse og et otte siders notat fra revisionsfirmaet
Deloitte samt en 16-punktplan for nye tiltag. Information gennemgår i artiklen
de vigtigste oplysningerne i redegørelserne.

Justitsministeriet udsendte torsdag den 3. oktober en pressemeddelelse,
der indeholder links til redegørelserne samt justitsminister Nick Hækkerups (S)
kommentarer til redegørelserne. Dagen efter udsendte ministeriet en
pressemeddelelse med link til ”Fakta
om tiltag i teledatasagen”.

Politisk er der rejst krav om en uvildig undersøgelse
af teledatasagen, som det fremgår af en artikel på DR
Nyheder.

• Læs
hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

Relaterede artikler

• Justitsministerens
reaktion på teledata-redegørelser, Justitsministeriet, 03-10-2019

• Fakta
om tiltag i teledatasagen, Justitsministeriet, 04-10-2019

• Teleskandale
dør ikke efter ministers pressemøde: Partier kræver undersøgelser og samråd,
DR Nyheder, 04-10-2019

• OVERBLIK:
Her er hovedpersonerne med noget på spil i teledatasagen, DR Nyheder,
04-10-2019

• Minister lover snarlig brug af teledata i retssager, Information, 04-10-2019