Café Exit

Ombudsmanden: Retssikkerheden halter, når danske indsatte straffes med isolation

Mon, 11 May 2020 11:24:07 +0000

Kriminalforsorgen bør gøre mere for at sikre retssikkerhed og psykisk ve og vel for de mange danske indsatte, der straffes med isolation, konkluderer ny rapport fra Folketingets Ombudsmand, skriver Information.dk.

Der har været en voldsom stigning i brugen af langvarig strafcelle i danske fængsler de seneste fem år. I 2015 skete det kun syv gange, at en indsat blev straffet med isolation i mere end 14 dage. Foreløbige tal fra Kriminalforsorgen viser, at det tal var steget til 705 i 2019, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Det er ifølge rapporten Ombudsmandens overordnede vurdering:
• At de indsattes retssikkerhed ikke i alle tilfælde tilgodeses ved ikendelse af strafcelle
• At forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af strafcelle i større omfang kan sikres
• At der på den baggrund med fordel kan foretages ændringer af retningslinjer og praksis på strafcelleområdet.

Institut for Menneskerettigheder bakker op om kritikken. Louise Holck, der er konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder, udtaler på instituttets hjemmeside: ”Straffecelle er den mest indgribende sanktion, indsatte kan udsættes for, og det er derfor afgørende, at der er effektive retsgarantier, der beskytter de indsatte mod uretmæssige beslutninger. Tidligere var isolation som oftest noget, domstolene besluttede i forbindelse med varetægtsfængsling, men de senere år har vi set en meget voldsom stigning i brugen af strafcelle som disciplinærstraf rettet mod de indsatte. I de enkelte fængsler er der i dag vidtgående beføjelser til at sætte indsatte i isolation, og i de tilfælde skal retssikkerheden være fuldstændig på plads. Det er den ikke i dag.”

Gitte Møller Larsen, som er chef for Koncern Klientsagsbehandling i Direktoratet for Kriminalforsorgen, oplyser til Information.dk, at Kriminalforsorgen allerede har igangsat en række initiativer for at forbedre de områder, Ombudsmandens rapport peger på.

» Vi er meget opmærksomme på, at strafcelleanbringelse for nogle indsatte kan være en meget indgribende foranstaltning, og derfor er det også et område, som vi generelt har stort fokus på. Vi vil nu vurdere, om der på baggrund af rapporten er behov for yderligere tiltag, ligesom vi løbende vurderer, om der er behov for justeringer,« skriver hun i en mail til Information.

• Læs hele artiklen på Information.dk (betalingsartikel)

• Læs pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand, 05-05-2020

• Hent rapport fra Folketingets Ombudsmand, 05-05-2020

• Retssikkerheden halter for indsatte i fængslerne, Institut for Menneskerettigheder, 05-05-2020

Forrige

Mindst 70 klager fra indsatte og pårørende over begrænsninger pga. coronakrisen

Tue, 24 Mar 2020 10:09:00 +0000

Indsatte i landets fængsler og arrester har ikke længere mulighed for at få besøg eller komme på udgang. Fængselsportene er smækket i, efter at Kriminalforsorg i løbet af ugen besluttede sig for en målrettet begrænsning af risiko for coronasmitte, som afskærer al færden ind og ud af fængsler og arrester mest muligt, skriver Politiken.dk. Det har ført til mindst 70 klager fra indsatte og pårørende, skriver Folketingets Ombudsmand.

Samtidig har Aske Barfod Sivesgaard og 13 andre indsatte på Kragskovhede Statsfængsel skrevet til Politiken om de aktuelle forhold:

»Listen over
restriktioner bliver længere dag for dag. Man har nu frataget os al orlov og
ledsaget udgang, alle besøg fra pårørende, al mulighed for arbejde og
skolegang, og fængslets træningsfaciliteter er lukket. Samtidig betyder
nedskæringer i fængselspersonalet, at indsatte ikke kan få den nødvendige
socialrådgivning, økonomisk rådgivning eller lægehjælp,« lyder det blandt andet
fra de indsatte.

Strafferetsadvokat
Mette Grith Stage har været i kontakt med fem af sine varetægtsfængslede
klienter, og hun sporer en »kæmpe« frustration. Langt de fleste
varetægtsarrestanter er underlagt besøgs- og brevkontrol. Derfor er det heller
ikke muligt for de indsatte at ringe ud, idet samtalen skal overvåges af
politiet. Advokaten appellerer til politi og anklagemyndighed om at overveje,
om der i det mindste kunne åbnes for en telefonisk kontakt ud af fængslet for
varetægtsarrestanter. Hun foreslår, at politiet lytter med på telefonopkaldet, skriver
Politiken.dk.

Folketingets Ombudsmand oplyser på sin hjemmeside,
at man så hurtigt som muligt vil sende et svar til klagerne og oplyse dem om,
at de først må henvende sig til Kriminalforsorgen, da Ombudsmanden normalt ikke
behandler en klage, før myndigheden selv har taget stilling til sagen.

”Jeg har stor forståelse for, at situationen er ubehagelig for de indsatte,
der er en af de grupper i samfundet, som i særlig grad mærker virkningen af de
tiltag, der tages for at bekæmpe spredningen af coronavirus. Noget tyder
desværre på, at der i landets fængsler har spredt sig en opfattelse af, at
ombudsmanden kan give strafafbrydelse. Det kan jeg ikke,” siger Folketingets
Ombudsmand, Niels Fenger. Han beder i stedet de indsatte og pårørende om i
første omgang at henvende sig til Kriminalforsorgen.

• Læs
hele artiklen på Politiken.dk

Relaterede artikler:

• 14
fængselsindsatte om coronaregler: Vores rettigheder bliver
krænket. Vi må ikke engang have videoopkald med vores børn, Politiken.dk, 21-03-2020
(betalingsartikel)

• Stort
antal indsatte klager over coronatiltag, Folketingets Ombudsmand, 21-03-2020

Forrige

Sikret institution har ikke ret til at kontrollere beboeres post

Wed, 06 Sep 2017 15:18:31 +0000

Sikrede institutioner for kriminelle psykisk udviklingshæmmede må ikke længere åbne beboernes post, fremgår det af en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand.

”Når en beboer på specialinstitutionen Kofoedsminde på Lolland modtager breve eller pakker, bliver beboeren bedt om at åbne posten i overværelse af to medarbejdere. Vil beboeren ikke det, returneres posten uåbnet. Hvis beboeren samtykker i åbning, inddrages indholdet, hvis det f.eks. er farlige genstande eller euforiserende stoffer. Ombudsmanden har forståelse for ordningen, men den er efter hans opfattelse ikke lovlig. Ombudsmanden har derfor henstillet til Kofoedsminde, at ordningen stopper,” hedder det i en artikel på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.

”Myndigheders kontrol med beboernes post er et intensivt indgreb i individets privatliv. Hvis en institution som Kofoedsminde skal have mulighed for det, kræver det et sikkert retligt grundlag. Det er der imidlertid ikke”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Forrige

Ombudsmanden rejser spørgsmål om behandling af 15-17-årige indsatte i Kriminalforsorgen

Tue, 05 Sep 2017 18:48:28 +0000

Under et tilsynsbesøg i Kolding Arrest sagde en ung indsat til Ombudsmandens medarbejdere, at han troede, at han var ”ved at blive vanvittig”. Den unge var henvist til at være alene på sin celle i ca. 45 dage – bortset fra 4 dage, hvor han havde fællesskab med en anden indsat. Den unge i Kolding Arrest var angiveligt under 18 år. Derfor havde byretten besluttet, at han ikke skulle være i et fængsel, men på en sikret døgninstitution, når der blev en ledig plads. Det havde dog ikke været muligt at finde en plads, fordi han som asylansøger endnu ikke var aldersbestemt. Kort tid efter tilsynsbesøget fik den unge mand en plads på en sikret døgninstitution, skriver Folketingets Ombudsmand i en artikel på Ombudsmandens hjemmeside.

Tilsynsbesøget i Kolding Arrest og et tilsynsbesøg i Ungeafdelingen i Vestre Fængsel har nu fået Ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af forholdene for 15-17-årige indsatte i Kriminalforsorgen.

Ombudsmanden har rejst en række spørgsmål over for Direktoratet for Kriminalforsorgen om behandlingen af indsatte mellem 15 og 17 år. Han har f.eks. spurgt, hvordan det sikres, at personalet i Kriminalforsorgen kender til de særlige regler, der gælder for 15-17-årige indsatte. Der er bl.a. regler, der foreskriver, at det skal overvejes at flytte en ung til en anden institution, hvor der er mulighed for fællesskab, hvis den unge ikke kan tillades fællesskab i den institution, hvor den unge er indsat. Ombudsmanden har også stillet direktoratet nogle spørgsmål om undervisning af indsatte i den undervisningspligtige alder.

Den unge mand i Kolding Arrest var blevet afvist af to døgninstitutioner. Ombudsmanden har derfor også rejst en sag om sikrede døgninstitutioners afvisning af unge på grund af manglende aldersbestemmelse. Dette spørgsmål er sendt til Region Midtjylland, som er blevet bedt om at sende sit svar til Ombudsmanden via Børne- og Socialministeriet.

Læs mere om sagen på Folketingets Ombudsmands hjemmeside