SF har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at ændre reglerne om sagsomkostninger i straffesager, så der lægges større vægt på resocialisering og forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet.

Om baggrunden for forslaget skriver SF:

”Mange indsatte i institutioner under kriminalforsorgen står efter endt afsoning i en situation med betydelig gæld til det offentlige, fordi de hæfter for sagsomkostningerne i forbindelse med straffesagen. Det kan dreje sig om ganske store beløb, som de pågældende reelt ikke har mulighed for at betale.

For mange tidligere indsatte er konsekvensen af en uoverskuelig og uoverstigelig gæld til det offentlige, at de ikke har noget økonomisk incitament til at indgå på arbejdsmarkedet, men i stedet forsørger sig ved offentlige ydelser, sort arbejde eller ny kriminalitet. Den nuværende ordning er hindrende for resocialisering af tidligere indsatte. Hertil kommer, at langt størstedelen af sagsomkostningerne reelt aldrig inddrives, men alligevel bruger staten mange ressourcer til at administrere og forsøge at inddrive gælden. …

Renten for gæld til straffesagsomkostninger er desuden meget høj, og Gældsstyrelsen har mulighed for at inddrive gælden fra straffesagsomkostninger ved at indeholde skyldige beløb i lønindkomsten. Samtidig betyder en særregel i reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige, at det stort set er umuligt at få eftergivet gæld fra straffesagsomkostninger. Gælden fra straffesagsomkostninger kan derfor i sig selv være med til at fastholde nogle domfældte i en kriminel tilværelse og gøre vejen ud af kriminalitet sværere.

Socialistisk Folkeparti foreslår på den baggrund en gentænkning af den gældende ordning for pålæg af og betaling for sagsomkostninger i straffesager, herunder muligheden for at afskaffe pålæg af sagsomkostninger og hel eller delvis eftergivelse af gæld fra sagsomkostninger. Forslaget vil efter forslagsstillernes vurdering få begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige – om nogen overhovedet – da forslaget vil bevirke en bedre resocialisering af tidligere kriminelle og begrænse tilbagefald til kriminalitet, og da det samtidig kun er en meget begrænset del af gælden fra sagsomkostninger, der er muligt at inddrive.”

Det vides endnu ikke, hvornår forslaget skal behandles i folketingssalen.

• Læs SF’s beslutningsforslag

• Læs mere om undersøgelsen ”Sagsomkostninger i straffesager – ny viden om et gammelt problem”

Forrige

• 30. nov. - Bandekriminelle kan forbydes ophold i kommuner, hvor de har begået kriminalitet

Med de nye regler kan domstolene fremover forbyde en person, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i en periode på 1 til 10 år, oplyser Justitsministeriet.

Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller opholde sig i det område, som omfattes af forbuddet. Det skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den dømtes kriminalitet har fundet sted.

Politiet kan give tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis der foreligger særlige grunde.

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud, så det nuværende krav om tilknytning til Danmark for at opnå ret til de fulde ydelser strammes, ved at optjeningsperioden på to års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Stramningen af optjeningsprincippet skal finansiere Bandepakke III, og stramningen vil især berøre flygtningefamilier og andre sårbare familier. Ifølge lovforslaget vil besparelserne berøre omkring 19.500 børn i 2024, når stramningerne er fuldt implementeret. Det er 12.000 flere børn, end det antal børn, der ville blive berørt i 2024, hvis de gældende regler forblev uændrede. Disse stramninger træder i kraft den 1. januar 2018.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet
• Link til lovforslaget i sin helhed

Forrige

• 30. nov. - Bandekriminelle kan forbydes ophold i kommuner, hvor de har begået kriminalitet