Café Exit https://cafeexit.dk Café Exit Mon, 04 May 2026 05:46:55 +0000 da-DK hourly 1 https://cafeexit.dk/wp-content/themes/cafeexit/images/feed.png144144Café Exithttps://cafeexit.dk Fængselspræst: ”Hvis relationerne går i stykker, er der også noget, der går i stykker hos den indsatte” https://cafeexit.dk/faengselspraest-hvis-relationerne-gaar-i-stykker-er-der-ogsaa-noget-der-gaar-i-stykker-hos-den-indsatte/ Mon, 15 Dec 2025 18:51:56 +0000 https://cafeexit.dk/?p=10143 Strafudmåling.dk, nr. 2, 2025

Fængselspræst Erik Adrian fortæller i et interview i magasinet Strafudmåling.dk om arbejdet som fængselspræst i Vestre Fængsel i København – herunder om følgerne af lange varetægtsfængslinger:

”Der er en kæmpe forskel på at være varetægtsfængslet og på at afsone en dom i et fængsel, påpeger Erik Adrian: ”Især hvis domstolen også har efterkommet politiets anmodning om at sætte en indsat i brev- og besøgskontrol. Så har du højst et besøg hver 14. dag, som i øvrigt er overvåget, og du har ingen adgang til telefoner. Det vil sige, at du får cuttet tilgangen til dine børn, som er det allermest sårbare. Det går ikke kun udover den indsatte, men i høj grad også børnene.”

Noget af det, der fylder allermest i de samtaler, Erik Adrian har med de indsatte er derfor smerten over ikke at kunne se eller følge sine børn, ”og hvis de relationer går i stykker, så er der også noget, der går i stykker i den indsatte. For så er det ikke kun friheden, der er blevet taget fra ham, men også hans egen familie, der er blevet taget fra ham. Det er sådan det føles, og det opleves som en straf oveni straffen.”

En nylig udgivet rapport, udarbejdet af tænketanken Justitia og Advokatsamfundet, viser, at gennemsnitslængden på varetægtsfængslinger er steget fra 3,3 måneder til 6,2 måneder i perioden fra 2018 til 2024. Og antallet af personer, der afslutter et varetægtsforløb efter at have været varetægtsfængslet i mere end 2 år, var i 2024 på over 100 personer. Det er en seksdobling på 6 år. Hele 38 af disse arrestanter havde endda været varetægtsfængslet i mere end 3 år, og 11 af disse i mere end 4 år. Det er tidskategorier, som for blot et par år siden var nærmest ikke-eksisterende,” skriver Strafudmåling.dk.

• Læs hele artiklen på Strafudmåling.dk

Forrige

]]>

Strafudmåling.dk, nr. 2, 2025

Fængselspræst Erik Adrian fortæller i et interview i magasinet Strafudmåling.dk om arbejdet som fængselspræst i Vestre Fængsel i København – herunder om følgerne af lange varetægtsfængslinger:

”Der er en kæmpe forskel på at være varetægtsfængslet og på at afsone en dom i et fængsel, påpeger Erik Adrian: ”Især hvis domstolen også har efterkommet politiets anmodning om at sætte en indsat i brev- og besøgskontrol. Så har du højst et besøg hver 14. dag, som i øvrigt er overvåget, og du har ingen adgang til telefoner. Det vil sige, at du får cuttet tilgangen til dine børn, som er det allermest sårbare. Det går ikke kun udover den indsatte, men i høj grad også børnene.”

Noget af det, der fylder allermest i de samtaler, Erik Adrian har med de indsatte er derfor smerten over ikke at kunne se eller følge sine børn, ”og hvis de relationer går i stykker, så er der også noget, der går i stykker i den indsatte. For så er det ikke kun friheden, der er blevet taget fra ham, men også hans egen familie, der er blevet taget fra ham. Det er sådan det føles, og det opleves som en straf oveni straffen.”

En nylig udgivet rapport, udarbejdet af tænketanken Justitia og Advokatsamfundet, viser, at gennemsnitslængden på varetægtsfængslinger er steget fra 3,3 måneder til 6,2 måneder i perioden fra 2018 til 2024. Og antallet af personer, der afslutter et varetægtsforløb efter at have været varetægtsfængslet i mere end 2 år, var i 2024 på over 100 personer. Det er en seksdobling på 6 år. Hele 38 af disse arrestanter havde endda været varetægtsfængslet i mere end 3 år, og 11 af disse i mere end 4 år. Det er tidskategorier, som for blot et par år siden var nærmest ikke-eksisterende,” skriver Strafudmåling.dk.

• Læs hele artiklen på Strafudmåling.dk

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/faengselspraest-hvis-relationerne-gaar-i-stykker-er-der-ogsaa-noget-der-gaar-i-stykker-hos-den-indsatte/feed/ Analyse: Børn, der vokser op med alvorlige belastninger, bliver oftere dømt for kriminalitet som voksne https://cafeexit.dk/analyse-boern-der-vokser-op-med-alvorlige-belastninger-bliver-oftere-doemt-for-kriminalitet-som-voksne/ Wed, 16 Jul 2025 13:36:30 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9824 Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, bliver som voksne oftere dømt for kriminalitet end børn, som kun har haft få belastninger under opvæksten. Ligeledes ender mange af børnene med tunge belastninger med at modtage sociale ydelser på et niveau, der er mellem dobbelt og otte gange så højt, som blandt personer, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, som har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-årsalderen. Helt præcist drejer det sig om 567.035 personer, der først i årene 1980-1991.

Forskerne undersøgte først, hvor mange stressbelastninger eller traumer barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen i form af materielle afsavn (fattigdom i familien, forældrenes langtidsledighed), tab i familien – eller risiko for tab (dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom) og/eller belastet familiedynamik (fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet).

På grundlag af undersøgelsens resultater opstiller forskerne fem grupper/niveauer af belastninger:

  • Lav belastning: Børn opvokset uden eller kun med få belastninger (48,3 %).
  • Materielle afsavn tidligt i livet: børn opvokset med fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs, indtil 5-års alderen (22,6 %).
  • Vedvarende materielle afsavn: Børn opvokset med materielle afsavn gennem hele barndommen (17,8 %).
  • Tab eller risiko for tab: Alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i blandt forældre eller søskende (7,7 %).
  • Høj belastning: Børn opvokset med et højt og stigende antal belastninger af alle tre typer. I denne grupper findes også børn, som blev anbragt uden for hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom (3,6 % eller godt 20.000 personer).

Børn opvokset med høj belastning kommer som voksne oftere i kontakt med retsvæsenet og gør oftere brug af sociale ydelser og sundhedsvæsenet, end børn med lav belastning

Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet, fra personen var 18 år og op til 40-årsalderen.

Denne analyse viste, at alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning.

Især gør børn, som har oplevet en høj belastning i barndommen, oftere brug af offentlige ydelser i voksenlivet (40 %) end børn med lav belastning (5 %). Deres kontakt med retsvæsenet ligger på 43 %, sammenlignet med 14 % for børn med lav belastning, og mønstret er det samme, når det gælder brug af sundhedsvæsenet: 22 % for dem med høj belastning, sammenlignet med 7 % for børn med lav belastning.

Den gruppe børn, der har den næsthøjeste kontakt til retssystemet (27 %), er børn, som voksede op med vedvarende materielle afsavn.

Analysen giver, ifølge forskerne, et ”fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt langt ind i voksenlivet. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og –stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet. Dette er mest tydeligt blandt de børn, der vokser op med mange belastninger i barndommen, hvilket indikerer, at nogle familier er fanget i cyklusser af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste.”

Kilde:
• En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet, Rockwool Fonden, marts 2025

Forrige

]]>

Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, bliver som voksne oftere dømt for kriminalitet end børn, som kun har haft få belastninger under opvæksten. Ligeledes ender mange af børnene med tunge belastninger med at modtage sociale ydelser på et niveau, der er mellem dobbelt og otte gange så højt, som blandt personer, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, som har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-årsalderen. Helt præcist drejer det sig om 567.035 personer, der først i årene 1980-1991.

Forskerne undersøgte først, hvor mange stressbelastninger eller traumer barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen i form af materielle afsavn (fattigdom i familien, forældrenes langtidsledighed), tab i familien – eller risiko for tab (dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom) og/eller belastet familiedynamik (fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet).

På grundlag af undersøgelsens resultater opstiller forskerne fem grupper/niveauer af belastninger:

  • Lav belastning: Børn opvokset uden eller kun med få belastninger (48,3 %).

  • Materielle afsavn tidligt i livet: børn opvokset med fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs, indtil 5-års alderen (22,6 %).

  • Vedvarende materielle afsavn: Børn opvokset med materielle afsavn gennem hele barndommen (17,8 %).

  • Tab eller risiko for tab: Alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i blandt forældre eller søskende (7,7 %).

  • Høj belastning: Børn opvokset med et højt og stigende antal belastninger af alle tre typer. I denne grupper findes også børn, som blev anbragt uden for hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom (3,6 % eller godt 20.000 personer).

Børn opvokset med høj belastning kommer som voksne oftere i kontakt med retsvæsenet og gør oftere brug af sociale ydelser og sundhedsvæsenet, end børn med lav belastning

Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet, fra personen var 18 år og op til 40-årsalderen.

Denne analyse viste, at alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning.

Især gør børn, som har oplevet en høj belastning i barndommen, oftere brug af offentlige ydelser i voksenlivet (40 %) end børn med lav belastning (5 %). Deres kontakt med retsvæsenet ligger på 43 %, sammenlignet med 14 % for børn med lav belastning, og mønstret er det samme, når det gælder brug af sundhedsvæsenet: 22 % for dem med høj belastning, sammenlignet med 7 % for børn med lav belastning.

Den gruppe børn, der har den næsthøjeste kontakt til retssystemet (27 %), er børn, som voksede op med vedvarende materielle afsavn.

Analysen giver, ifølge forskerne, et ”fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt langt ind i voksenlivet. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og –stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet. Dette er mest tydeligt blandt de børn, der vokser op med mange belastninger i barndommen, hvilket indikerer, at nogle familier er fanget i cyklusser af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste.”

Kilde:
• En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet, Rockwool Fonden, marts 2025

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/analyse-boern-der-vokser-op-med-alvorlige-belastninger-bliver-oftere-doemt-for-kriminalitet-som-voksne/feed/ Fodlænken fylder 20 år https://cafeexit.dk/fodlaenken-fylder-20-aar/ Fri, 04 Jul 2025 13:07:05 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9815 ”Fodlænken har i to årtier været et effektivt alternativ til fængselsstraf og et vigtigt værktøj i kriminalitetsforebyggelsen,” skriver Kriminalforsorgen om ’elektroniske fodlænke’, der blev taget i brug den 1. juli 2005. Siden har omkring 40.000 kvinder og mænd afsonet deres straf – eller dele af straffen – på deres bopæl med en fodlænke spændt om anklen.  

”Med fodlænken er det muligt at passe en uddannelse eller et arbejde, at opretholde kontakten til sine børn og i det hele taget fortsætte med de ting, vi ved kan forebygge ny kriminalitet, mens man afsoner. Derfor er det værd at markere fodlænkens 20 års fødselsdag,” siger Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen.

I dag kan fodlænken bruges på to måder. Fodlænken bruges både som en fuld afsoningsform af fængselsstraffe i op til seks måneder eller som led i udslusning efter et fængselsophold. De to typer kendes også som ’front door’ og back door’. ’Front door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner hele deres straf med fodlænke. ’Back door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner sidste del af deres straf i fodlænke efter at have afsonet i fængsel.

For at afsone hele straffen med fodlænke (front door) skal den dømte opfylde en række betingelser. Blandt andet have en bolig, der er egnet til afsoning, og som udgangspunkt være i arbejde eller under uddannelse. Med enkelte undtagelser er det muligt for de dømte, der lever op til det tidsmæssige krav, at søge om at afsone med fodlænke. Efterfølgende er det Kriminalforsorgen, der vurderer, om den indsatte kan afsone med fodlænke – fx kan dømte, der har begået voldtægt, ikke afsone med fodlænke.

Med den nye strafreform udvides brugen af fodlænke, så grænsen for fængselsstraf øges fra seks til 12 måneder for dømte, der kan afsone hele deres straf med fodlænke. Desuden sænkes grænsen for, hvornår dømte, der afsoner en fængselsstraf, kan overgå fra fængselsstraf til afsoning i egen bopæl med fodlænke, så det bliver muligt efter en fjerdedel afsoning, dog tidligst 10 måneder før forventet prøveløsladelse. De kommende udvidelser gælder dog ikke for personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet.

• Læs mere om fodlænkens 20-årige historie på Kriminalforsorgens hjemmeside

Kurvegrafikken viser udviklingen i brugen af afsoning med fodlænke. Målt i dagligt belæg toppede det samlede antal (rød kurve) i 2015, hvorefter det faldt i de følgende år frem til 2020. Stigningen i 2022-2023 skyldes især, at flere dømte får lov til at afsone den sidste del af deres straf med fodlænke.

Flere ændringer siden 2005

I begyndelsen var det kun personer, som var idømt en ubetinget fængselsstraf på op til tre måneders fængsel for overtrædelse af færdselsloven, der kunne søge om at afsone med fodlænke.

Ordningen er siden gradvist udvidet til omfatte personer med domme på op til et halvt års fængsel – og ikke kun for overtrædelse af færdselsloven, men også for andre former for kriminalitet.

I 2013 blev det muligt for dømte med længere fængselsstraffe at afsone den sidste del af deres dom i fodlænke som led i et udslusningsforløb.

Der er i de seneste år også indført begrænsninger for, hvem der har mulighed for at afsone med fodlænke, fx blev personer dømt for voldtægt med virkning fra 2024 afskåret fra at afsone
med fodlænke.

• Læs mere om betingelserne for at afsone med fodlænke

Forrige

]]>

”Fodlænken har i to årtier været et effektivt alternativ til fængselsstraf og et vigtigt værktøj i kriminalitetsforebyggelsen,” skriver Kriminalforsorgen om ’elektroniske fodlænke’, der blev taget i brug den 1. juli 2005. Siden har omkring 40.000 kvinder og mænd afsonet deres straf – eller dele af straffen – på deres bopæl med en fodlænke spændt om anklen.  

”Med fodlænken er det muligt at passe en uddannelse eller et arbejde, at opretholde kontakten til sine børn og i det hele taget fortsætte med de ting, vi ved kan forebygge ny kriminalitet, mens man afsoner. Derfor er det værd at markere fodlænkens 20 års fødselsdag,” siger Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen.

I dag kan fodlænken bruges på to måder. Fodlænken bruges både som en fuld afsoningsform af fængselsstraffe i op til seks måneder eller som led i udslusning efter et fængselsophold. De to typer kendes også som ’front door’ og back door’. ’Front door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner hele deres straf med fodlænke. ’Back door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner sidste del af deres straf i fodlænke efter at have afsonet i fængsel.

For at afsone hele straffen med fodlænke (front door) skal den dømte opfylde en række betingelser. Blandt andet have en bolig, der er egnet til afsoning, og som udgangspunkt være i arbejde eller under uddannelse. Med enkelte undtagelser er det muligt for de dømte, der lever op til det tidsmæssige krav, at søge om at afsone med fodlænke. Efterfølgende er det Kriminalforsorgen, der vurderer, om den indsatte kan afsone med fodlænke – fx kan dømte, der har begået voldtægt, ikke afsone med fodlænke.

Med den nye strafreform udvides brugen af fodlænke, så grænsen for fængselsstraf øges fra seks til 12 måneder for dømte, der kan afsone hele deres straf med fodlænke. Desuden sænkes grænsen for, hvornår dømte, der afsoner en fængselsstraf, kan overgå fra fængselsstraf til afsoning i egen bopæl med fodlænke, så det bliver muligt efter en fjerdedel afsoning, dog tidligst 10 måneder før forventet prøveløsladelse. De kommende udvidelser gælder dog ikke for personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet.

• Læs mere om fodlænkens 20-årige historie på Kriminalforsorgens hjemmeside

Kurvegrafikken viser udviklingen i brugen af afsoning med fodlænke. Målt i dagligt belæg toppede det samlede antal (rød kurve) i 2015, hvorefter det faldt i de følgende år frem til 2020. Stigningen i 2022-2023 skyldes især, at flere dømte får lov til at afsone den sidste del af deres straf med fodlænke.

Flere ændringer siden 2005

I begyndelsen var det kun personer, som var idømt en ubetinget fængselsstraf på op til tre måneders fængsel for overtrædelse af færdselsloven, der kunne søge om at afsone med fodlænke.

Ordningen er siden gradvist udvidet til omfatte personer med domme på op til et halvt års fængsel – og ikke kun for overtrædelse af færdselsloven, men også for andre former for kriminalitet.

I 2013 blev det muligt for dømte med længere fængselsstraffe at afsone den sidste del af deres dom i fodlænke som led i et udslusningsforløb.

Der er i de seneste år også indført begrænsninger for, hvem der har mulighed for at afsone med fodlænke, fx blev personer dømt for voldtægt med virkning fra 2024 afskåret fra at afsone
med fodlænke.

• Læs mere om betingelserne for at afsone med fodlænke

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/fodlaenken-fylder-20-aar/feed/ Regeringen foreslår ny model for opkrævning af sagsomkostninger https://cafeexit.dk/regeringen-foreslaar-ny-model-for-opkraevning-af-sagsomkostninger/ Fri, 23 May 2025 15:58:00 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9686

SVM-regeringen vil indføre en ny model for opkrævning af sagsomkostninger i straffesager med henblik på at motivere flere dømte til at leve et kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen. Det fremgår af regeringens udspil til en strafreform, der blev præsenteret den 22. maj.

I dag er det sådan, at mange dømte efter endt afsoning står med en gæld til det offentlige, som for nogles vedkommende ligger på et 6- eller 7- cifret beløb.

Regeringen skriver, at gælden til det offentlige kan være en forhindring i forhold til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, og at det særligt for unge kan betyde, at de falder tilbage i kriminalitet for at kunne betale af på deres gæld. ”Forskning på området peger på, at gældsættelse generelt øger risikoen for kriminalitet. Eksempelvis viser undersøgelser, at unge indsatte med gæld er fem gange mere tilbøjelige til at vende tilbage til kriminalitet efter løsladelse end unge indsatte uden gæld. Gældsbyrden er således en selvstændig og væsentlig risikofaktor for dem i forhold til tilbagefald til kriminalitet,” skriver regeringen.

Regeringen foreslår derfor en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger. Den indebærer, at fremtidige krav på sagsomkostninger bortfalder, hvis den pågældende holder sig kriminalitetsfri i en femårig periode.

Ordningen skal omfatte følgende grupper:
1) Personer i alderen 15-24 år, ”da der i denne gruppe typisk vil være mange førstegangsdømte med et stort potentiale for succesfuld kriminalitetsforebyggelse”.
2) Personer over 24 år første gang, de idømmes en fængselsstraf eller foranstaltning.

Desuden skal personer, der bærer rundt på en eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger, som blev stiftet, da de pågældende var under 25 år, have bedre mulighed for et gældsfrit og kriminalitetsfrit liv ved at lade det resterende krav på gælden falde bort, hvis de i en periode på 5 år holder sig ude af kriminalitet. Denne ordning skal gælde for personer, hvor der maksimalt er gået 15 år fra den seneste relevante dom inden det fyldte 25 år.

Herudover er regeringens udspil begrænset til kun at gælde for personer, som er idømt en fængselsstraf på under seks måneder. Modellen gælder heller ikke personer, der har begået grov vold eller bandekriminalitet, ”medmindre den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program”. Ligeledes omfatter initiativet ikke personer, der alene idømmes bødestraf.

Der er ikke vedtaget noget endnu om at ændre opkrævningen af sagsomkostninger. Ovenstående er et udspil fra SVM-regeringen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) indledte den 28 maj forhandlinger med Folketingets partier om udspillet, og der er ifølge Justitsministeriet planlagt en række forhandlingsmøder frem mod sommerferien. Og afhængigt af, hvornår der indgås en politisk aftale om strafreformen, vil der kunne blive fremsat et lovforslag om implementering af de dele af strafreformen, som kræver lovændringer, inden årets udgang.

Forrige

]]>

SVM-regeringen vil indføre en ny model for opkrævning af sagsomkostninger i straffesager med henblik på at motivere flere dømte til at leve et kriminalitetsfrit liv efter løsladelsen. Det fremgår af regeringens udspil til en strafreform, der blev præsenteret den 22. maj.

I dag er det sådan, at mange dømte efter endt afsoning står med en gæld til det offentlige, som for nogles vedkommende ligger på et 6- eller 7- cifret beløb.

Regeringen skriver, at gælden til det offentlige kan være en forhindring i forhold til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, og at det særligt for unge kan betyde, at de falder tilbage i kriminalitet for at kunne betale af på deres gæld. ”Forskning på området peger på, at gældsættelse generelt øger risikoen for kriminalitet. Eksempelvis viser undersøgelser, at unge indsatte med gæld er fem gange mere tilbøjelige til at vende tilbage til kriminalitet efter løsladelse end unge indsatte uden gæld. Gældsbyrden er således en selvstændig og væsentlig risikofaktor for dem i forhold til tilbagefald til kriminalitet,” skriver regeringen.

Regeringen foreslår derfor en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger. Den indebærer, at fremtidige krav på sagsomkostninger bortfalder, hvis den pågældende holder sig kriminalitetsfri i en femårig periode.

Ordningen skal omfatte følgende grupper:
1) Personer i alderen 15-24 år, ”da der i denne gruppe typisk vil være mange førstegangsdømte med et stort potentiale for succesfuld kriminalitetsforebyggelse”.
2) Personer over 24 år første gang, de idømmes en fængselsstraf eller foranstaltning.

Desuden skal personer, der bærer rundt på en eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger, som blev stiftet, da de pågældende var under 25 år, have bedre mulighed for et gældsfrit og kriminalitetsfrit liv ved at lade det resterende krav på gælden falde bort, hvis de i en periode på 5 år holder sig ude af kriminalitet. Denne ordning skal gælde for personer, hvor der maksimalt er gået 15 år fra den seneste relevante dom inden det fyldte 25 år.

Herudover er regeringens udspil begrænset til kun at gælde for personer, som er idømt en fængselsstraf på under seks måneder. Modellen gælder heller ikke personer, der har begået grov vold eller bandekriminalitet, ”medmindre den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program”. Ligeledes omfatter initiativet ikke personer, der alene idømmes bødestraf.

Der er ikke vedtaget noget endnu om at ændre opkrævningen af sagsomkostninger. Ovenstående er et udspil fra SVM-regeringen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) indledte den 28 maj forhandlinger med Folketingets partier om udspillet, og der er ifølge Justitsministeriet planlagt en række forhandlingsmøder frem mod sommerferien. Og afhængigt af, hvornår der indgås en politisk aftale om strafreformen, vil der kunne blive fremsat et lovforslag om implementering af de dele af strafreformen, som kræver lovændringer, inden årets udgang.

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/regeringen-foreslaar-ny-model-for-opkraevning-af-sagsomkostninger/feed/ Ny offerundersøgelse: Stigning i kriminelle overgreb skyldes bl.a. øget IT-kriminalitet https://cafeexit.dk/ny-offerundersoegelse-stigning-i-kriminelle-overgreb-skyldes-bl-a-oeget-it-kriminalitet/ Tue, 06 May 2025 15:33:05 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9647 I 2024 tilkendegav 22,9 pct. af de 16-79-årige, at de inden for det seneste år forud for udspørgningstidspunktet havde været udsat for et eller flere af de kriminelle overgreb, de blev adspurgt om. Dette svarer til godt og vel 1 million mennesker. Det fremgår af Justitsministeriets offerundersøgelse for 2024. Der er sket en statistisk signifikant stigning i andelen, der har været udsat for de belyste overgreb fra 2023 til 2024, fra 21,1 pct. til 22,9 pct. Det beror primært, men dog ikke udelukkende, på en stigning i den andel af befolkningen, der har været udsat for kriminalitet på eller via internettet.

De kriminelle overgreb, der indgår i undersøgelsen, er tyveri, indbrud, hærværk, fysisk vold, psykisk vold i nære relationer, voldtægt, andre former for seksuelle krænkelser, partnerovergreb, kriminalitet på eller via internettet og hadforbrydelser.

Historisk udvikling

I undersøgelsens resumé tegnes der følgende karakteristik af udviklingen i de seneste årtier: ”I tidligere offerundersøgelser har man benyttet sig af en slags samlet målestok for udsatheden for ”traditionelle straffelovsovertrædelser”, omfattende tyveri/indbrudstyveri, hærværk og vold. Andelen, der har været udsat herfor, steg fra knapt 20 pct. i begyndelsen af 1970’erne til et niveau omkring 25 pct., der holdt sig fra begyndelsen af 1990’erne til begyndelsen af indeværende årtusinde. Siden da har den været faldende og har de seneste år ligget på godt 10 pct.

Det er bemærkelsesværdigt, dels at risikoen for at blive udsat for ”traditionelle straffelovsovertrædelser” nu ligger på det laveste niveau i det halve århundrede, hvor man har målt den, og dels at udsatheden for overgreb samlet set i 2024, der indbefatter adskillelige yderligere former for overgreb og lovovertrædelser, ikke mindst udsathed for kriminalitet på internettet, i 2024 er lidt mindre end risikoen for ”alene” at blive udsat for ”traditionelle straffelovsovertrædelser” var i begyndelsen af indeværende årtusinde (26 pct. i år 2000).”

Personovergreb

Offerundersøgelsen viser, at 6,6 pct. af de adspurgte i 2024 ”havde oplevet sig udsat for fysisk vold”, sammenlignet med 6,2 pct. i 2023. Denne forskel er ifølge undersøgelsen ikke statistisk signifikant, så der er sandsynligvis ikke sket nogen stigning i personovergreb fra 2023 til 2024.

Det hedder videre i undersøgelsen: ”Skulle man pege på grupper, der synes at have behov for en særlig ”beskyttelsesindsats” i forhold til personovergreb, er det især personer, der socialt befinder sig i en svær situation som modtagere af kontanthjælp, værende under revalidering eller som er langtidssyge mv. 15,1 pct. af disse personer har været udsat for personovergreb. Køns-aldersmæssigt er det i særlig grad de 16-24-årige kvinder, der er udsat for personovergreb: 16,5 pct. har været udsat.”

Bekymring for kriminalitet

Blandt de adspurgte i 2024 oplyste 13 pct., at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” er bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Denne andel er statistisk signifikant større end i 2023, men på niveau med de forudgående 10 år (2014-2023) samlet set.

11 pct. af de adspurgte oplyste, at de er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet. Også dette er en statistisk signifikant større andel end i 2023, men en mindre andel end i de forudgående 10 år (2014-2023) samlet set.

Kvinder bekymrer sig generelt oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet end mænd, og det er især blandt de yngste kvinder i undersøgelsen – de 16-24-årige – der findes et højt niveau af personlig bekymring for kriminaliteten.

Flere rammes af IT-kriminalitet

Flere danskere end nogensinde oplever at blive ramt af digital svindel – it-kriminalitet er blevet et udbredt samfundsproblem, skriver Det Kriminalpræventive Råd med udgangspunkt i offerundersøgelsen.

Ofrene bliver snydt ved handel på nettet, udsat for misbrug af deres betalingskort eller kontaktet af svindlere, der narrer dem til at overføre penge: Knap 6 pct. af de adspurgte i undersøgelsen angav i 2024 at være udsat for digital svindel, hvilket svarer til 274.000 danskere. Det er en stigning på hele 45 pct. fra 2023, hvor tallet var 189.000 ofre for digital kriminalitet.

Offerundersøgelsen 2024 er udarbejdet af AFFORD (Akademiet for Forebyggelse Danmark) for Justitsministeriet og støttet af Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.

Læs mere

• Hent rapporten om offerundersøgelserne 2005-2024, Justitsministeriet, 29-04-2025

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet, Justitsministeriet, 29-04-2025

• Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel, Det Kriminalpræventive Råd, 30-04-2025

Forrige

]]>

I 2024 tilkendegav 22,9 pct. af de 16-79-årige, at de inden for det seneste år forud for udspørgningstidspunktet havde været udsat for et eller flere af de kriminelle overgreb, de blev adspurgt om. Dette svarer til godt og vel 1 million mennesker. Det fremgår af Justitsministeriets offerundersøgelse for 2024. Der er sket en statistisk signifikant stigning i andelen, der har været udsat for de belyste overgreb fra 2023 til 2024, fra 21,1 pct. til 22,9 pct. Det beror primært, men dog ikke udelukkende, på en stigning i den andel af befolkningen, der har været udsat for kriminalitet på eller via internettet.

De kriminelle overgreb, der indgår i undersøgelsen, er tyveri, indbrud, hærværk, fysisk vold, psykisk vold i nære relationer, voldtægt, andre former for seksuelle krænkelser, partnerovergreb, kriminalitet på eller via internettet og hadforbrydelser.

Historisk udvikling

I undersøgelsens resumé tegnes der følgende karakteristik af udviklingen i de seneste årtier: ”I tidligere offerundersøgelser har man benyttet sig af en slags samlet målestok for udsatheden for ”traditionelle straffelovsovertrædelser”, omfattende tyveri/indbrudstyveri, hærværk og vold. Andelen, der har været udsat herfor, steg fra knapt 20 pct. i begyndelsen af 1970’erne til et niveau omkring 25 pct., der holdt sig fra begyndelsen af 1990’erne til begyndelsen af indeværende årtusinde. Siden da har den været faldende og har de seneste år ligget på godt 10 pct.

Det er bemærkelsesværdigt, dels at risikoen for at blive udsat for ”traditionelle straffelovsovertrædelser” nu ligger på det laveste niveau i det halve århundrede, hvor man har målt den, og dels at udsatheden for overgreb samlet set i 2024, der indbefatter adskillelige yderligere former for overgreb og lovovertrædelser, ikke mindst udsathed for kriminalitet på internettet, i 2024 er lidt mindre end risikoen for ”alene” at blive udsat for ”traditionelle straffelovsovertrædelser” var i begyndelsen af indeværende årtusinde (26 pct. i år 2000).”

Personovergreb

Offerundersøgelsen viser, at 6,6 pct. af de adspurgte i 2024 ”havde oplevet sig udsat for fysisk vold”, sammenlignet med 6,2 pct. i 2023. Denne forskel er ifølge undersøgelsen ikke statistisk signifikant, så der er sandsynligvis ikke sket nogen stigning i personovergreb fra 2023 til 2024.

Det hedder videre i undersøgelsen: ”Skulle man pege på grupper, der synes at have behov for en særlig ”beskyttelsesindsats” i forhold til personovergreb, er det især personer, der socialt befinder sig i en svær situation som modtagere af kontanthjælp, værende under revalidering eller som er langtidssyge mv. 15,1 pct. af disse personer har været udsat for personovergreb. Køns-aldersmæssigt er det i særlig grad de 16-24-årige kvinder, der er udsat for personovergreb: 16,5 pct. har været udsat.”

Bekymring for kriminalitet

Blandt de adspurgte i 2024 oplyste 13 pct., at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” er bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Denne andel er statistisk signifikant større end i 2023, men på niveau med de forudgående 10 år (2014-2023) samlet set.

11 pct. af de adspurgte oplyste, at de er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet. Også dette er en statistisk signifikant større andel end i 2023, men en mindre andel end i de forudgående 10 år (2014-2023) samlet set.

Kvinder bekymrer sig generelt oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet end mænd, og det er især blandt de yngste kvinder i undersøgelsen – de 16-24-årige – der findes et højt niveau af personlig bekymring for kriminaliteten.

Flere rammes af IT-kriminalitet

Flere danskere end nogensinde oplever at blive ramt af digital svindel – it-kriminalitet er blevet et udbredt samfundsproblem, skriver Det Kriminalpræventive Råd med udgangspunkt i offerundersøgelsen.

Ofrene bliver snydt ved handel på nettet, udsat for misbrug af deres betalingskort eller kontaktet af svindlere, der narrer dem til at overføre penge: Knap 6 pct. af de adspurgte i undersøgelsen angav i 2024 at være udsat for digital svindel, hvilket svarer til 274.000 danskere. Det er en stigning på hele 45 pct. fra 2023, hvor tallet var 189.000 ofre for digital kriminalitet.

Offerundersøgelsen 2024 er udarbejdet af AFFORD (Akademiet for Forebyggelse Danmark) for Justitsministeriet og støttet af Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.

Læs mere

• Hent rapporten om offerundersøgelserne 2005-2024, Justitsministeriet, 29-04-2025

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet, Justitsministeriet, 29-04-2025

• Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel, Det Kriminalpræventive Råd, 30-04-2025

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-offerundersoegelse-stigning-i-kriminelle-overgreb-skyldes-bl-a-oeget-it-kriminalitet/feed/ Årsrapport: Fortsat mange lange varetægtsfængslinger https://cafeexit.dk/aarsrapport-fortsat-mange-lange-varetaegtsfaengslinger/ Mon, 07 Apr 2025 14:22:30 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9547 Selvom der er sket et fald i antallet af langvarige varetægtsfængslinger fra 2023 til 2024, så var der stadig 1.674 langvarige varetægtsfængslinger i 2024. Den gennemsnitlige varighed for langvarige varetægtsfængslingsforløb er desuden steget, så den i 2024 lå på 9,6 måneder, skriver Institut for Menneskerettigheder i sin beretning for 2024. Her anbefaler instituttet, at regeringen og Folketinget sikrer, at varetægtsarrestanters forhold og rettigheder fastsættes ved lov.

Instituttet anbefaler også, at regeringen og Folketinget sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng mellem fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af fængselsbetjente og fængselsbetjentes opgaver, så risikoen for menneskeretsbrud begrænses. Det sker med henvisning til, at antallet af indsatte fortsat ligger meget højt, og fængselskapaciteten ikke kan følge med. Kriminalforsorgen håndterede i 2024 en gennemsnitlig belægningsprocent på 100,7 procent. Det presser de fysiske rammer, hvor fællesrum inddrages, og der etableres dobbeltbelæg på celler, så der i celler, som er beregnet til én person, indsættes to.

Institut for Menneskerettigheder skriver, at manglen på fængselspersonale giver samtidig mindre eller ingen tid til at sikre gode relationer mellem ansatte og indsatte, så konflikter kan afværges, og betjentene kan støtte op om de indsattes resocialisering. ”Der er dog sket et meget stort fald i brugen af disciplinærstraffen langvarig strafcelle i over 15 dage fra 2023 (424 tilfælde) til 2024 (88 tilfælde). Faldet skyldes formentligt, at et nyt disciplinærstraffesystem trådte i kraft i september 2023, hvorefter strafcelle som udgangspunkt kun kan anvendes i 14 dage.”

Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at Justitsministeriet og/eller Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsætter generelle regler for at sikre en forsvarlig procedure for beslutningen om frivillig isolation og forpligter den enkelte institution til løbende at vurdere, om isolationen kan afsluttes, og tager skridt til at afhjælpe eventuelle skadevirkninger af isolationen. 

• Læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Hent Institut for Menneskerettigheders årsberetning for 2024

Forrige

]]>

Selvom der er sket et fald i antallet af langvarige varetægtsfængslinger fra 2023 til 2024, så var der stadig 1.674 langvarige varetægtsfængslinger i 2024. Den gennemsnitlige varighed for langvarige varetægtsfængslingsforløb er desuden steget, så den i 2024 lå på 9,6 måneder, skriver Institut for Menneskerettigheder i sin beretning for 2024. Her anbefaler instituttet, at regeringen og Folketinget sikrer, at varetægtsarrestanters forhold og rettigheder fastsættes ved lov.

Instituttet anbefaler også, at regeringen og Folketinget sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng mellem fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af fængselsbetjente og fængselsbetjentes opgaver, så risikoen for menneskeretsbrud begrænses. Det sker med henvisning til, at antallet af indsatte fortsat ligger meget højt, og fængselskapaciteten ikke kan følge med. Kriminalforsorgen håndterede i 2024 en gennemsnitlig belægningsprocent på 100,7 procent. Det presser de fysiske rammer, hvor fællesrum inddrages, og der etableres dobbeltbelæg på celler, så der i celler, som er beregnet til én person, indsættes to.

Institut for Menneskerettigheder skriver, at manglen på fængselspersonale giver samtidig mindre eller ingen tid til at sikre gode relationer mellem ansatte og indsatte, så konflikter kan afværges, og betjentene kan støtte op om de indsattes resocialisering. ”Der er dog sket et meget stort fald i brugen af disciplinærstraffen langvarig strafcelle i over 15 dage fra 2023 (424 tilfælde) til 2024 (88 tilfælde). Faldet skyldes formentligt, at et nyt disciplinærstraffesystem trådte i kraft i september 2023, hvorefter strafcelle som udgangspunkt kun kan anvendes i 14 dage.”

Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at Justitsministeriet og/eller Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsætter generelle regler for at sikre en forsvarlig procedure for beslutningen om frivillig isolation og forpligter den enkelte institution til løbende at vurdere, om isolationen kan afsluttes, og tager skridt til at afhjælpe eventuelle skadevirkninger af isolationen. 

• Læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

• Hent Institut for Menneskerettigheders årsberetning for 2024

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/aarsrapport-fortsat-mange-lange-varetaegtsfaengslinger/feed/ Uændret tilbagefald til kriminalitet https://cafeexit.dk/uaendret-tilbagefald-til-kriminalitet/ Thu, 14 Nov 2024 13:19:46 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9245 31 pct. af de personer, der i 2020 blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år. Det viser Danmarks Statistiks opdatering af statistikken over tilbagefald til kriminalitet.

Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer, der blev løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, som i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2020 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct.

Statistikken viser, at tilbagefaldsprocenten i hele perioden var over 30 pct. for mænd, mens den for kvinder steg fra 14 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020.

• Du kan læse mere i statistikken fra Danmarks Statistik.

Forrige

]]>

31 pct. af de personer, der i 2020 blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år. Det viser Danmarks Statistiks opdatering af statistikken over tilbagefald til kriminalitet.

Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer, der blev løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, som i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2020 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct.

Statistikken viser, at tilbagefaldsprocenten i hele perioden var over 30 pct. for mænd, mens den for kvinder steg fra 14 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020.

• Du kan læse mere i statistikken fra Danmarks Statistik.

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/uaendret-tilbagefald-til-kriminalitet/feed/ Ny analyse: Markant fald i flygtninges kriminalitet https://cafeexit.dk/ny-analyse-markant-fald-i-flygtninges-kriminalitet/ Thu, 17 Oct 2024 18:40:07 +0000 https://cafeexit.dk/?p=9112 Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt kriminaliteten blandt nyankomne flygtninge i perioden 1985-2019.

Fx havde knap 28 procent af de mandlige flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 1985-1989, fået mindst én dom for en straffelovsovertrædelse inden for de første 10 år af deres ophold i Danmark. Denne andel er faldet til godt 8 procent for mandlige flygtninge, som kom til Danmark i perioden 2010-2014.

Den samme tendens (at en faldende andel begår kriminalitet) gør sig også gældende blandt indvandrere (ikke flygtninge) fra ikke-vestlige, vestlige indvandrere samt for etniske danskere, fremgår det af analysen. Den viser også, kriminalitetsniveauet blandt flygtninge – trods faldet – fortsat er væsentligt højere end for etniske danskere.

Flygtningebilledet har ændret sig flere gange i perioden fra 1985 og frem til 2019. I hovedparten af årene er der kommet flest flygtninge fra lande i Mellemøsten og Nordafrika. I perioden 1985-1989 udgjorde flygtninge fra Iran og Libanon langt størstedelen af alle flygtninge. I sidste halvdel af 1990’erne udgjorde bosnierne en stor del, mens flygtninge i de seneste år i langt overvejende grad er kommet fra Syrien.

• Link til analysen fra Rockwool Fonden

Links til andre artikler om emnet:

• Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet, Politiken.dk, 17-10-2024 (betalingsartikel)

• Flygtninge er væsentligt mindre kriminelle end hidtil – men forsker har et afgørende forbehold: »Det er vigtigt ikke at negligere udfordringerne«, Berlingske.dk, 16-10-2024 (betalingsartikel)

Forrige

]]>

Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt kriminaliteten blandt nyankomne flygtninge i perioden 1985-2019.

Fx havde knap 28 procent af de mandlige flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 1985-1989, fået mindst én dom for en straffelovsovertrædelse inden for de første 10 år af deres ophold i Danmark. Denne andel er faldet til godt 8 procent for mandlige flygtninge, som kom til Danmark i perioden 2010-2014.

Den samme tendens (at en faldende andel begår kriminalitet) gør sig også gældende blandt indvandrere (ikke flygtninge) fra ikke-vestlige, vestlige indvandrere samt for etniske danskere, fremgår det af analysen. Den viser også, kriminalitetsniveauet blandt flygtninge – trods faldet – fortsat er væsentligt højere end for etniske danskere.

Flygtningebilledet har ændret sig flere gange i perioden fra 1985 og frem til 2019. I hovedparten af årene er der kommet flest flygtninge fra lande i Mellemøsten og Nordafrika. I perioden 1985-1989 udgjorde flygtninge fra Iran og Libanon langt størstedelen af alle flygtninge. I sidste halvdel af 1990’erne udgjorde bosnierne en stor del, mens flygtninge i de seneste år i langt overvejende grad er kommet fra Syrien.

• Link til analysen fra Rockwool Fonden

Links til andre artikler om emnet:

• Der er sket et markant fald i flygtninges kriminalitet, Politiken.dk, 17-10-2024 (betalingsartikel)

• Flygtninge er væsentligt mindre kriminelle end hidtil – men forsker har et afgørende forbehold: »Det er vigtigt ikke at negligere udfordringerne«, Berlingske.dk, 16-10-2024 (betalingsartikel)

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/ny-analyse-markant-fald-i-flygtninges-kriminalitet/feed/ ”Måske har Fangekoret sunget om de svære følelser for sidste gang” https://cafeexit.dk/maaske-har-fangekoret-sunget-om-de-svaere-foelelser-for-sidste-gang/ Wed, 31 Jul 2024 13:56:30 +0000 https://cafeexit.dk/?p=8866 Det er overskriften på en artikel på Fængselsforbundets hjemmeside, hvor forbundet skriver, at Fangekorets leder, Louise Adrian, er alvorligt syg – og bl.a. nævner, at korlederen blev hædret med et stort tak fra statsminister Mette Frederiksen på Folkemødet i juni på Bornholm.

”Hvis jeg kunne få tre ønsker opfyldt, skulle det ene være, at der måtte findes flere Louiser her i verden,” sagde Mette Frederiksen efter koncerten og fortsatte: ”Vi håber alle, at der fremover vil blive mere plads i fængslerne, til at samfundet kan støtte op om de ansattes arbejde frem mod et bedre liv for de indsatte efter endt afsoning.”

Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen mener, at korlederens indsats har været unik: ”Louise Adrian er et menneske drevet af troen på andre mennesker og ønsket om at finde det bedste i alle. Det har hun gjort i mere end 30 år, og hun har skabt noget helt unikt i Fangekoret. Hun har via musikken og sit eget personlige engagement givet håb til uendeligt mange mennesker gennem tiden. Og hun har rørt lige så mange mennesker med de koncerter, hun har stået i spidsen for,” siger hun.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er enig: ”Det, Louise Adrian har skabt, er enestående. Hun har været ansigtet på en menneskelig Kriminalforsorg. En livskraft og et symbol på alt det positive arbejde, der udføres hver dag i fængslerne for at få indsatte på rette fod igen. Jeg var glad for at opleve den sidste koncert. Der sker altid noget særligt, når Louise og Fangekoret går på scenen. Hun fortjener til fulde statsministerens anerkendelse.”

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

]]>

Det er overskriften på en artikel på Fængselsforbundets hjemmeside, hvor forbundet skriver, at Fangekorets leder, Louise Adrian, er alvorligt syg – og bl.a. nævner, at korlederen blev hædret med et stort tak fra statsminister Mette Frederiksen på Folkemødet i juni på Bornholm.

”Hvis jeg kunne få tre ønsker opfyldt, skulle det ene være, at der måtte findes flere Louiser her i verden,” sagde Mette Frederiksen efter koncerten og fortsatte: ”Vi håber alle, at der fremover vil blive mere plads i fængslerne, til at samfundet kan støtte op om de ansattes arbejde frem mod et bedre liv for de indsatte efter endt afsoning.”

Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen mener, at korlederens indsats har været unik: ”Louise Adrian er et menneske drevet af troen på andre mennesker og ønsket om at finde det bedste i alle. Det har hun gjort i mere end 30 år, og hun har skabt noget helt unikt i Fangekoret. Hun har via musikken og sit eget personlige engagement givet håb til uendeligt mange mennesker gennem tiden. Og hun har rørt lige så mange mennesker med de koncerter, hun har stået i spidsen for,” siger hun.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er enig: ”Det, Louise Adrian har skabt, er enestående. Hun har været ansigtet på en menneskelig Kriminalforsorg. En livskraft og et symbol på alt det positive arbejde, der udføres hver dag i fængslerne for at få indsatte på rette fod igen. Jeg var glad for at opleve den sidste koncert. Der sker altid noget særligt, når Louise og Fangekoret går på scenen. Hun fortjener til fulde statsministerens anerkendelse.”

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/maaske-har-fangekoret-sunget-om-de-svaere-foelelser-for-sidste-gang/feed/ Markant fald i brugen af isolation som straf til indsatte https://cafeexit.dk/markant-fald-i-brugen-af-isolation-som-straf-til-indsatte/ Mon, 15 Jul 2024 16:09:23 +0000 https://cafeexit.dk/?p=8861 Markant færre indsatte i danske fængsler bliver straffet med et langvarigt ophold i isolation, hvis de bryder reglerne i fængslet, skriver DR Nyheder med henvisning til nye tal, som Kriminalforsorgen har givet i et svar til Folketinget.

I perioden fra oktober 2023 til og med maj i år blev indsatte i de danske fængsler 60 gange straffet med mere end 14 dage i en såkaldt strafcelle. I samme periode året før skete det 380 gange. Det er et fald på 84 procent. Der er også sket et fald i brugen af kortere isolationsfængslinger som straf til indsatte.

I en strafcelle bliver den indsatte udelukket fra fællesskabet og sidder isoleret i en celle størstedelen af døgnets 24 timer. Det er en af de straffe, som indsatte kan få, hvis de bryder reglerne i fængslet ved eksempelvis at udøve vold, begå groft hærværk, besidde narko eller andet.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

• Læs svaret til Folketingets Retsudvalg

Forrige

]]>

Markant færre indsatte i danske fængsler bliver straffet med et langvarigt ophold i isolation, hvis de bryder reglerne i fængslet, skriver DR Nyheder med henvisning til nye tal, som Kriminalforsorgen har givet i et svar til Folketinget.

I perioden fra oktober 2023 til og med maj i år blev indsatte i de danske fængsler 60 gange straffet med mere end 14 dage i en såkaldt strafcelle. I samme periode året før skete det 380 gange. Det er et fald på 84 procent. Der er også sket et fald i brugen af kortere isolationsfængslinger som straf til indsatte.

I en strafcelle bliver den indsatte udelukket fra fællesskabet og sidder isoleret i en celle størstedelen af døgnets 24 timer. Det er en af de straffe, som indsatte kan få, hvis de bryder reglerne i fængslet ved eksempelvis at udøve vold, begå groft hærværk, besidde narko eller andet.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

• Læs svaret til Folketingets Retsudvalg

Forrige

]]> https://cafeexit.dk/markant-fald-i-brugen-af-isolation-som-straf-til-indsatte/feed/