Personer, der har fået en ubetinget fængselsdom i retten, må egentlig ikke
bevæge sig frit omkring. De bliver i stedet indkaldt til at afsone dommen i et
arresthus, fængsel eller med fodlænke. Men lige nu har coronaudbruddet i
Danmark sat en stopper for det. Nye afsonere får ikke lov til at komme ind i de
danske fængsler. Det fortæller sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Brysting
til DR Nyheder.

Stoppet for
nye afsonere betyder ikke, at politiet ikke kan komme med anholdte, der skal varetægtsfængsles.
Og det har heller ikke betydning for dem, der allerede sidder fængslet og
overgår til afsoning. Der sidder lige nu knap 4.000 indsatte i de danske
arresthuse og fængsler.

Selvom
Kriminalforsorgen forsøger at mindske risikoen for, at der kommer coronavirus
bag murene, så har udbruddet i Danmark allerede sat sit aftryk. Enkelte
indsatte har udvist symptomer på coronavirus, skriver DR Nyheder.
Kriminalforsorgen kan ikke oplyse det konkrete antal.

Indsatte har i danske fængsler ret til besøg og fællesskab med hinanden.
Men også det har Kriminalforsorgen efter coronaudbruddet sat regler op for. Det
kan læse mere om her.

Indsatte med mulighed for udgang får heller ikke lov til at besøge
omverdenen i øjeblikket. Alle udgangstilladelser er blevet inddraget, skriver DR Nyheder. Samtidig er al fælles undervisning og aktiviteter for de indsatte i
fængslerne er aflyst, og de indsatte må nu kun ses og lave mad sammen i mindre
grupper.

Læs mere
om, hvordan risikoen for coronasmitte påvirker fængsels- og retsvæsen:

• Vil ikke risikere coronasmitte i fængslerne: Nye dømte
får ikke lov til at afsone, DR Nyheder, 15-03-2020

• Ændrede
besøgsregler pga. coronasituationen, Kriminalforsorgen

• Indsatte i oprør: Måtte pludselig ikke komme på
weekend, Ekstra Bladet, 15-03-2020

• Indsatte udelukket fra fællesskab efter
coronasymptomer, Ekstra Bladet, 12-03-2020

• Udsatte retssager og voksende sagsbunker: Det betyder
coronakrisen for det danske retsvæsen, DR Nyheder, 15-03-2020

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Ca. en gang om måneden lykkes det for behandlingsdømte og
varetægtsfængslede i surrogat at stikke af fra en retspsykiatrisk afdeling. Det
viser nye tal, som Danske Regioner har indsamlet for Jyllands-Posten. Fra 1.
juli 2018 til 1. juli 2019 er der således registreret 11 såkaldte rømninger fra
retspsykiatriske afdelinger i de fem regioner. De fleste – fire sager – stammer
fra Region Hovedstaden, skriver Jyllands-Posten.

Til
sammenligning blev der i de danske fængsler og arresthuse – som huser over seks
gange så mange dømte og varetægtsfængslede som retspsykiatrien – registreret ni
såkaldte undvigelser. To af sagerne omhandlede fængslede, som brød ud og slap
væk, mens de resterende syv fængslede stak af fra udearealer, under transport,
i forbindelse med hospitalsophold eller lignende, skriver Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk

Relaterede artikler:

• Betjente: Indsatte fupper sig til psykiatriske
afdelinger, Ekstra Bladet, 23-11-2019

• Fangeflugt rejser spørgsmål (leder),
Politiken.dk., 24-11-2019 (betalingsartikel)

Forrige

• 23. nov. - 11 rømninger fra retspsykiatrien på 12 måneder – Det er flere end fra fængsler
• 07. feb. - Børne- og socialminister: Forældre, der er dømt for alvorlig kriminalitet, skal som udgangspunkt miste retten til at spille en rolle i deres børns liv
• 05. feb. - Dømtes gæld til staten er steget med en milliard korner på fire år

”I første omgang vil jeg bare tage en åben drøftelse med partierne, og det skal være med det formål at få strammet op på lovgivningen,” siger hun til Ekstra Bladet.

Det kommer efter historier i blandt andet Ekstra Bladet, hvor faren Anders Hansen var stærkt utilfreds med, at han skal dele forældremyndigheden over sin datter med pigens mor, der er idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg på patienter på Nykøbing Falster Sygehus og for ulovlig medicinering af datteren, samt historier i Viborg Folkeblad om blandt andet en mand, der er dømt for overgreb på sin tidligere steddatter, men fortsat har ret til samvær med sin biologiske datter.

I begge sager svarede Mai Mercado, at hun ville undersøge, om der var behov for at ændre eller klargøre reglerne.

”Det har jeg haft lejlighed til at gøre, og det er min holdning, at forældre, der er dømt for alvorlig kriminalitet, pædofili, drab og drabsforsøg med deres gerning som udgangspunkt mister retten til at spille nogen som helst rolle i et barns liv. Jeg skal ikke kunne afvise, at der er nogle former for drabsforsøg, hvor det vil være meningsfuldt, at der er et samvær. Men i udgangspunktet mener jeg faktisk ikke, at man bør have det,” siger Mai Mercado til Ekstra Bladet.

• Link til artikel på EkstraBladet.dk

Forrige

• 23. nov. - 11 rømninger fra retspsykiatrien på 12 måneder – Det er flere end fra fængsler
• 07. feb. - Børne- og socialminister: Forældre, der er dømt for alvorlig kriminalitet, skal som udgangspunkt miste retten til at spille en rolle i deres børns liv
• 05. feb. - Dømtes gæld til staten er steget med en milliard korner på fire år

”Jeg har ikke tal på, hvor mange kriminelle jeg har mødt, som ikke lægger deres liv om på grund af deres gæld. Når halvdelen af deres løn eller kontanthjælp bliver taget hver måned, så de føler sig tvunget til at fortsætte deres kriminalitet eller arbejde sort i stedet,” fortæller Brian til Ekstra Bladet. Han afsoner en dom, og når han løslades, kommer han ud til en gæld på over en million kroner.

Brians oplevelser bliver bakket op af forskningen. Ph.d.-projektet ”Løsladt og gældsat” konkluderer, at gæld gør det svært for dømte at etablere et normalt liv efter løsladelsen. SDU-forskeren Annette Olesen fortæller, at Danmark er et af de lande i Europa, som har de strammeste regler for tilbagebetaling.

”De har enten bedre muligheder for eftergivelse af gælden i andre lande, eller også tager de i modsætning til Danmark hensyn til den dømtes indkomstniveau, når det bliver afgjort, hvor meget der skal betales i sagsomkostninger,” siger Annette Olesen til Ekstra Bladet.

• Link til artikel på Ekstra Bladets hjemmeside

Forrige

• 23. nov. - 11 rømninger fra retspsykiatrien på 12 måneder – Det er flere end fra fængsler
• 07. feb. - Børne- og socialminister: Forældre, der er dømt for alvorlig kriminalitet, skal som udgangspunkt miste retten til at spille en rolle i deres børns liv
• 05. feb. - Dømtes gæld til staten er steget med en milliard korner på fire år