Markant færre indsatte i danske fængsler bliver straffet med et langvarigt ophold i isolation, hvis de bryder reglerne i fængslet, skriver DR Nyheder med henvisning til nye tal, som Kriminalforsorgen har givet i et svar til Folketinget.

I perioden fra oktober 2023 til og med maj i år blev indsatte i de danske fængsler 60 gange straffet med mere end 14 dage i en såkaldt strafcelle. I samme periode året før skete det 380 gange. Det er et fald på 84 procent. Der er også sket et fald i brugen af kortere isolationsfængslinger som straf til indsatte.

I en strafcelle bliver den indsatte udelukket fra fællesskabet og sidder isoleret i en celle størstedelen af døgnets 24 timer. Det er en af de straffe, som indsatte kan få, hvis de bryder reglerne i fængslet ved eksempelvis at udøve vold, begå groft hærværk, besidde narko eller andet.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

• Læs svaret til Folketingets Retsudvalg

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

En gruppe kriminelle, der begår afstumpet og umotiveret vold, skaber så meget utryghed i vores samfund, at det truer danskernes frihed, udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview i Berlingske. Statsministeren bebuder i interviewet en større reform af det danske straffesystem, som regeringen præsenterer tirsdag den 23. august.

Reformen er et centralt led i en udlændinge- og retspolitisk pakke, der har til formål at sætte ind på to fronter: For det første skal straffene for en stribe alvorlige og personfarlige forbrydelser sættes »markant« op. For det andet skal retsområdet tilføres et betydeligt beløb for at sikre, at der er kapacitet til, at folk skal sidde længere tid i fængsel, herunder at der bygges et nyt fængsel.

Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at initiativet primært retter sig mod kriminelle udlændinge, der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, skriver Berlingske.dk.

Statsministerens forslag bliver kritiseret fra flere sider.

Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, siger til DR Nyheder: ”Jeg forstår ikke formålet med dette udspil, for en lang række undersøgelser viser, at længere fængselsstraffe generelt ikke har nogen præventiv virkning. Forskning viser, at det handler om at sætte ind på det forebyggende arbejde, hvis man vil kriminalitet til livs.” Hun påpeger derudover, at længden af den gennemsnitlige ubetingede fængselsstraf allerede er steget markant de seneste 10 år.

Linda Kjær Minke sætter i en artikel i Jyllands-Posten spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens påstand om, at danskerne føler sig utrygge. En undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at 88 % af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Dog angiver hver femte dansker, at de føler sig utrygge i parker, på S-togstationer og ved stoppesteder. I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fra den 19. april 2022 lød det i omtalen af den nye offerundersøgelse, ”at bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet samt for kriminalitet i samfundet er blevet mindre”. ”Så er det da lidt mærkeligt, at statsministeren mindre et halvt år efter siger det modsatte,” siger Linda Kjær Minke til Jyllands-Posten.

Kirminolog Anne Okkels Birk, der er bestyrelsesmedlem i den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, undrer sig i en artikel i Information over statsministerens udmelding og efterlyser fagligt belæg for påstandene. ”Jeg kan ikke lade være med at opfatte det som en dagsorden skabt til lejligheden i en valgkampstid. Forskningen viser, at høje straffe ikke fører til lavere kriminalitet,” siger Anne Okkels Birk og eksemplificerer, at USA har markant højere straffe for drab, men at drabsraten samtidig er cirka fem gange højere end den danske.

Hvis man fra politisk side vil højne retsfølelsen, bør man ifølge Anne Okkels Birk fokusere mere på ofret. ”Straflængde kan være et element, men retsfølelse hos ofrene handler om totaliteten, om ens oplevelse af hjælp fra samfundet. Får man eksempelvis tilbudt psykologhjælp, oplever man, at ens sag bliver efterforsket grundigt af politiet og kommer hurtigt for retten. Lige nu er der enorm ventetid hos domstolene, og det er skidt for retsfølelsen, når ofre i nogle sager skal vente årevis på, at gerningsmænd bliver dømt,” siger Anne Okkels Birk til Information.dk.

• Læs hele interviewet på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Links til andre artikler om emnet:

• Ekspert kritiserer regeringens udspil om højere straffe: Jeg forstår ikke formålet, DR Nyheder, 21-08-2022

• Dagens overblik: Mette Frederiksens forslag om højere straffe møder kritik, Altinget.dk, 22-08-2022

• Statsministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog, Information.dk, 22-08-2022 (betalingsartikel)

• Professor fælder hård dom over Mette Frederiksens udspil om højere straffe, Jyllands-Posten, 21-08-2022 (betalingsartikel)

Forrige

• 26. aug. - Café Exit og andre NGO’er: Husk civilsamfundet i forhandlingerne om flerårsaftalen for Kriminalforsorgen
• 19. dec. - Lovforslag om indsats mod ungdomskriminalitet vedtaget af regeringen, S og DF
• 20. mar. - Det Kriminalpræventive Råd: Sæt unge kriminelle sammen med deres ofre
• 08. mar. - Forskere: Regeringens forslag om ungdomskriminalitetsnævn er et socialt eksperiment for udsatte unge
• 20. feb. - Det Kriminalpræventive Råd: Kriminelle børn skal opdrages – ikke straffes

Flere brancher skriger efter arbejdskraft. Nu ansætter flere virksomheder tidligere straffede, skriver DR Nyheder.

En enkelt plet på straffeattesten kan være en kæmpe hæmsko, hvis den dømte gerne vil have et arbejde eller en læreplads efter afsoningen. Det oplevede Sebastian, da han kom ud af fængslet efter at have afsonet to og et halvt år. Men siden januar har han været i lære som maler.

Sebastian er langt fra den eneste, som er kommet ud på den anden side ved at komme i lære eller i arbejde. Det viser tal fra organisationen High:five, som siden 2006 har arbejdet med at få tidligere straffede i arbejde eller videre i uddannelse.

I 2021 fik de på landsplan 236 tidligere straffede ud i arbejde og uddannelsesforløb i virksomheder. I 2020 var tallet 186, og året før var det 169, skriver DR Nyheder.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Mens 38-årige Isak Morten Jiman sad i fængslet, fik han tid til at revurdere sit liv – efter en ubetinget fængselsdom på otte år, fordi han havde smuglet hash fra Marokko ind i Danmark. ”Jeg vidste i hvert fald, at jeg ikke skulle ud og være kriminel, men jeg havde ikke de helt store fremtidsplaner,” fortæller han til magasinet Public Service på P1.

Han havde ingen uddannelse, men havde dog en svag drøm om at blive bygningskonstruktør, og så havde han en vision om, at hans eftermæle ikke skulle være en kriminel løbebane skriver DR Nyheder. Med hjælp fra en studiestøtte fra Ungdommens Røde Kors fik Isak taget en HF-uddannelse, imens han afsonede sin straf. Det blev adgangsbilletten til ingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet, som han nu er i gang med.

Det er halvandet år siden, Isak Morten Jiman blev løsladt, og i dag bor han på Nørrebro i Købehavn med sin kæreste og sin datter.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

”For et år siden blev 35-årige Mikkel Vestergaard prøveløsladt fra Nørre Snede Fængsel. I fire et halvt år sad han bag tremmer. Dømt for blandt andet produktion af hash, narkokriminalitet, hæleri og tyveri. Dengang kom han i bandemiljøet.” Sådan begynder en web-feature på DR’s hjemmeside, hvor Mikkel Vestergaard fortæller om fængselsopholdet, og hvad der er sket efter prøveløsladelsen.

Da har forlod fængslet, var det med ét ønske: Han ville have et normalt liv. Ikke flere stoffer. Ikke mere bande. Ikke mere kriminalitet. Han ønskede i stedet: Et job. En dame. Et parcelhus. Et par rollinger.

Nu, et år efter, fortæller Mikkel Vestergaard, at han er nået længere, end han havde regnet med. Han er blandt andet kommet i praktik i en genbrugsbutik.

• Læs og se hele featuren på DR’s hjemmeside

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Konflikterne i rocker- og bandemiljøet kostede sidste år 16 mennesker livet. Det er dobbelt så mange som året før, skriver DR Nyheder. Det viser en rapport, som Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet har offentliggjort.

Oveni de mange dræbte blev 49 personer såret under de talrige opgør i bander og rockergrupper som Loyal To Familia, der er blevet forbudt, Brothas, Brabrandgruppen, Bandidos, NNV-gruppen og Gremium MC. I 2019 blev 37 personer såret ved opgør blandt bander og rockergrupper. De voldelige episoder skyldes ifølge rapporten blandt andet gruppernes ønske om ekspansion. Men også “eksisterende og nye modsætningsforhold” er ifølge rapporten årsag til den brutale optræden.

Frem til den 4. januar 2021 havde politiet registreret 1.233 personer som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Disse personer blev i 2020 sigtet 3.446 gange for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

• Hent rapporten ”Rocker- og bandesituationen i Danmark. Nøgletal for 2020”

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Indsatte med mindreårige børn må efter over to måneders nedlukning af landets fængsler få ét besøg hver 14. dag. Det samme kan indsatte i alderen 15-17 år få lov til, og alle besøg skal ske med en afstand på en til to meter til de besøgende, skriver DR Nyheder. Samtidig står en stor gruppe indsatte tilbage uden svar på, hvornår de igen kan få lov til at se deres familie og pårørende eller komme på udgang. Og det kan få store negative konsekvenser, advarer flere eksperter.

”De indsatte er meget påvirkede af den her situation. Besøg og udgang er den indsattes mulighed for at bevare kontakt til pårørende og det omgivende samfund,” siger kriminolog Linda Kjær Minke. Hun advarer om, at det både er psykisk svært at håndtere for de indsatte, men at man også kan risikere at tabe nogen, der var på “rette vej”.

Hos Fængselsforbundet frygter formand Bo Yde Sørensen, at de kommende uger kan blive et “decideret minefelt”, når én gruppe kan få besøg – og en anden ikke kan. ”De er allerede frustrerede over situationen, og når man så ser, at nogle af de andre begynder at få besøg af familie, så vokser frustrationerne,” siger han til DR Nyheder.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Links til relaterede artikler:

• Kriminalforsorgens information om COVID-19

• Alex Sørensen har ikke set sine børn i to måneder: Ingen tænker på os indsatte lige nu, Information.dk, 16-05-2020

• Nogen må se konen – jeg må ikke, EkstraBladet.dk, 16-05-2020

• To lange måneder: Ali savner sex i fængslet, EkstraBladet.dk, 11-05-2020

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

De danske domstole har med en ny bred politisk aftale fået grønt lys til at åbne for retssalene og igen begynde at tage fat på den kæmpe sagspukkel, der ligger og venter, skriver DR Nyheder.

Domstolsstyrelsen oplyser, at landets domstole åbner den 27. april, hvor op imod 75 procent af alle sager herefter kan gennemføres. Langt de fleste retssager har været sat i bero, siden store dele af Danmark – herunder domstolene – lukkede helt eller delvist ned 13. marts.

I første omgang vil retterne have fokus på genoptagelsen af straffesager og civile sager – herunder familieretssager. Direktør for Domstolsstyrelsen Kristian Hertz forsikrer, at genåbningen vil ske, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

• Læs hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Personer, der har fået en ubetinget fængselsdom i retten, må egentlig ikke
bevæge sig frit omkring. De bliver i stedet indkaldt til at afsone dommen i et
arresthus, fængsel eller med fodlænke. Men lige nu har coronaudbruddet i
Danmark sat en stopper for det. Nye afsonere får ikke lov til at komme ind i de
danske fængsler. Det fortæller sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Brysting
til DR Nyheder.

Stoppet for
nye afsonere betyder ikke, at politiet ikke kan komme med anholdte, der skal varetægtsfængsles.
Og det har heller ikke betydning for dem, der allerede sidder fængslet og
overgår til afsoning. Der sidder lige nu knap 4.000 indsatte i de danske
arresthuse og fængsler.

Selvom
Kriminalforsorgen forsøger at mindske risikoen for, at der kommer coronavirus
bag murene, så har udbruddet i Danmark allerede sat sit aftryk. Enkelte
indsatte har udvist symptomer på coronavirus, skriver DR Nyheder.
Kriminalforsorgen kan ikke oplyse det konkrete antal.

Indsatte har i danske fængsler ret til besøg og fællesskab med hinanden.
Men også det har Kriminalforsorgen efter coronaudbruddet sat regler op for. Det
kan læse mere om her.

Indsatte med mulighed for udgang får heller ikke lov til at besøge
omverdenen i øjeblikket. Alle udgangstilladelser er blevet inddraget, skriver DR Nyheder. Samtidig er al fælles undervisning og aktiviteter for de indsatte i
fængslerne er aflyst, og de indsatte må nu kun ses og lave mad sammen i mindre
grupper.

Læs mere
om, hvordan risikoen for coronasmitte påvirker fængsels- og retsvæsen:

• Vil ikke risikere coronasmitte i fængslerne: Nye dømte
får ikke lov til at afsone, DR Nyheder, 15-03-2020

• Ændrede
besøgsregler pga. coronasituationen, Kriminalforsorgen

• Indsatte i oprør: Måtte pludselig ikke komme på
weekend, Ekstra Bladet, 15-03-2020

• Indsatte udelukket fra fællesskab efter
coronasymptomer, Ekstra Bladet, 12-03-2020

• Udsatte retssager og voksende sagsbunker: Det betyder
coronakrisen for det danske retsvæsen, DR Nyheder, 15-03-2020

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før

Stik imod
politiske ønsker straffer nyt nævn ikke børn og unge, og det er godt, mener juraprofessor
Eva Smith. Det skriver DR
Nyheder. Hun gik så
langt i sin kritik af det nye Ungdomskriminalitetsnævn som til at oprette en underskriftsamling med
titlen “Nej til børnefængsel”.

Nævnets opgave har siden 1. januar 2019
været at træffe afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, der er
mistænkt for at have eller har begået kriminalitet.

Men efter at
de 12 nævn – ét i hver politikreds – nu har arbejdet i godt et år og haft mere
end 600 børn og unge igennem, foretager den anerkendte professor emerita Eva
Smith fra Københavns Unversitet en spektakulær kovending og roser nævnet. Den
vigtigste årsag til, at hun vender på en tallerkenen, er nye
tal, der viser, at nævnene kun i 16 ud af 470 sager i 2019 har givet en såkaldt
straksreaktion i form af at feje gader og stræder, vaske brandbiler
eller fjerne grafitti – stik imod de politiske intentioner.

”Nævnet har jo gjort noget helt andet
end at bruge straksreaktioner og har anlagt en social attitude og sagt, at her
er et barn i krise, og hvordan kan vi hjælpe det. Så er det jo fint med sådan
et nævn. Det har gjort et forbilledligt arbejde,” siger Eva Smith til DR Nyheder.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før