I 2015 har 459 unge været på sikrede afdelinger, heraf er landets fem største kommuner handlekommuner for ca. 40 procent af de unge. Et ophold på sikret afdeling varer gennemsnitlig 60 dage, hvilket er med til at sætte rammerne for kommunernes planlægning af udslusningsforløbet, oplyser Ankestyrelsen.

I et par af undersøgelsens konklusioner hedder det:

”Sagsgennemgangen af de 103 sager viser, at Ankestyrelsen i langt de fleste sager (85 procent) vurderer, at kommunerne samlet set har handlet korrekt i forbindelse med den unges udslusning fra en sikret afdeling. …”

”Generelt viser sagsgennemgangen af de 103 sager, at kommunerne og de sikrede afdelinger i overvejende grad opfylder de forpligtelser …, de har overfor den unge i forbindelse med de unges ophold på og udslusning fra sikrede afdelinger. På trods heraf viser det samlede resultat, at den unge kun i ringe grad kommer i positiv udvikling efter endt ophold på en sikret afdeling.

Den unge har i 50 ud af de 103 sager haft kontakt til politiet i forbindelse med kriminelle forhold inden for to til tre år efter opholdet på en sikret afdeling.”

• Link til artikel på Ankestyrelsens hjemmeside
• Link til Ankestyrelsens rapport

Forrige

• 09. sep. - Ankestyrelsen afgør sag om ”kontanthjælp, afsoning og løbende boligudgifter”

”Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen. Denne regel gælder kun for personer, der afsoner straf i fængsel eller arresthus. Den gælder således ikke for varetægtsfængslede.

Det betyder, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, og den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til den indsattes løbende boligudgifter, kan kommunen ikke yde hjælp til de løbende boligudgifter under afsoningen. Det gælder også, selvom den indsatte benytter boligen under udgang, herunder til samvær med sit barn, og selvom den indsattes ægtefælle bor i boligen.

Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation. …”

• Link til hele resuméet af Ankestyrelsens afgørelse

Forrige

• 09. sep. - Ankestyrelsen afgør sag om ”kontanthjælp, afsoning og løbende boligudgifter”