Café Exit

Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet

Mon, 22 Aug 2022 15:03:27 +0000

En gruppe kriminelle, der begår afstumpet og umotiveret vold, skaber så meget utryghed i vores samfund, at det truer danskernes frihed, udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview i Berlingske. Statsministeren bebuder i interviewet en større reform af det danske straffesystem, som regeringen præsenterer tirsdag den 23. august.

Reformen er et centralt led i en udlændinge- og retspolitisk pakke, der har til formål at sætte ind på to fronter: For det første skal straffene for en stribe alvorlige og personfarlige forbrydelser sættes »markant« op. For det andet skal retsområdet tilføres et betydeligt beløb for at sikre, at der er kapacitet til, at folk skal sidde længere tid i fængsel, herunder at der bygges et nyt fængsel.

Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at initiativet primært retter sig mod kriminelle udlændinge, der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, skriver Berlingske.dk.

Statsministerens forslag bliver kritiseret fra flere sider.

Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, siger til DR Nyheder: ”Jeg forstår ikke formålet med dette udspil, for en lang række undersøgelser viser, at længere fængselsstraffe generelt ikke har nogen præventiv virkning. Forskning viser, at det handler om at sætte ind på det forebyggende arbejde, hvis man vil kriminalitet til livs.” Hun påpeger derudover, at længden af den gennemsnitlige ubetingede fængselsstraf allerede er steget markant de seneste 10 år.

Linda Kjær Minke sætter i en artikel i Jyllands-Posten spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens påstand om, at danskerne føler sig utrygge. En undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at 88 % af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Dog angiver hver femte dansker, at de føler sig utrygge i parker, på S-togstationer og ved stoppesteder. I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fra den 19. april 2022 lød det i omtalen af den nye offerundersøgelse, ”at bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet samt for kriminalitet i samfundet er blevet mindre”. ”Så er det da lidt mærkeligt, at statsministeren mindre et halvt år efter siger det modsatte,” siger Linda Kjær Minke til Jyllands-Posten.

Kirminolog Anne Okkels Birk, der er bestyrelsesmedlem i den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, undrer sig i en artikel i Information over statsministerens udmelding og efterlyser fagligt belæg for påstandene. ”Jeg kan ikke lade være med at opfatte det som en dagsorden skabt til lejligheden i en valgkampstid. Forskningen viser, at høje straffe ikke fører til lavere kriminalitet,” siger Anne Okkels Birk og eksemplificerer, at USA har markant højere straffe for drab, men at drabsraten samtidig er cirka fem gange højere end den danske.

Hvis man fra politisk side vil højne retsfølelsen, bør man ifølge Anne Okkels Birk fokusere mere på ofret. ”Straflængde kan være et element, men retsfølelse hos ofrene handler om totaliteten, om ens oplevelse af hjælp fra samfundet. Får man eksempelvis tilbudt psykologhjælp, oplever man, at ens sag bliver efterforsket grundigt af politiet og kommer hurtigt for retten. Lige nu er der enorm ventetid hos domstolene, og det er skidt for retsfølelsen, når ofre i nogle sager skal vente årevis på, at gerningsmænd bliver dømt,” siger Anne Okkels Birk til Information.dk.

• Læs hele interviewet på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Links til andre artikler om emnet:

• Ekspert kritiserer regeringens udspil om højere straffe: Jeg forstår ikke formålet, DR Nyheder, 21-08-2022

• Dagens overblik: Mette Frederiksens forslag om højere straffe møder kritik, Altinget.dk, 22-08-2022

• Statsministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog, Information.dk, 22-08-2022 (betalingsartikel)

• Professor fælder hård dom over Mette Frederiksens udspil om højere straffe, Jyllands-Posten, 21-08-2022 (betalingsartikel)

Forrige

Café Exit og andre NGO’er: Husk civilsamfundet i forhandlingerne om flerårsaftalen for Kriminalforsorgen

Thu, 26 Aug 2021 12:56:00 +0000

Der er brug for større inddragelse af civilsamfundet i Kriminalforsorgens arbejde for at sikre bedre resocialisering af de indsatte, skriver lederne for Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Café Exit og pårørendeforeningen SAVN i et debatindlæg på Altinget.dk.

Lederne for de fire organisationer fremhæver, at civilsamfundet kan tilbyde en anden type resocialiserende indsats, fordi relationen i sig selv er båret af frivillighed:

”Frivilliges resocialiserende indsatser omfatter blandt andet besøg og menneskelig kontakt, støtte til at tage en uddannelse eller et job, retshjælp, økonomi- og gældsrådgivning, terapi og mentorstøtte i overgangen til løsladelse og – nok så vigtigt – vise vej og bygge bro til kommunerne. Og så er der hjælpen til de sociale og familiemæssige forhold, som ofte er under et lige så stort pres, når ens nærmeste fængsles.

De fleste frivillige indsatser har et brobyggende afsæt mellem fængsel og det øvrige samfund. Overgangen tilbage til samfundet kan være vanskelig, og de løsladte kan have brug for støtte til at danne et nyt netværk, blive guidet i sociale koder, og hjælp til praktikaliteter, som vi andre tager for givet for eksempel oprettelse af og brug af NemID.

Fordi den frivillige ikke er en del af myndighedssystemet, men bruger sin fritid på at være noget for et andet menneske, skabes der et (fri-)rum, hvor der kan snakkes om løst og fast, som har betydning for livet efter løsladelsen. Dette underbygges også af national og international forskning og evalueringer,” skriver lederne for Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Café Exit og pårørendeforeningen SAVN.

Helt konkret foreslår de, at:

• der allokeres øremærkede ressourcer til en fast kontaktperson, som udgør civilsamfundsorganisationernes indgang i det enkelte fængsel, arresthus eller på den enkelte pension, og som sikrer øvrige ansattes kendskab til tilbuddene,

• tilbud fra civilsamfundsorganisationer konsekvent tænkes ind i det løbende arbejde, for eksempel i de indsattes handleplaner,

• der på uddannelsen for fængselsbetjente oplyses om og undervises i inddragelse af civilsamfundsaktiviteter.

• Læs hele artiklen på Altinget.dk

Forrige

Lovforslag om indsats mod ungdomskriminalitet vedtaget af regeringen, S og DF

Wed, 19 Dec 2018 16:14:18 +0000

Regeringen har tirsdag den 18. december fået vedtaget de to lovforslag, der udgør den indsats mod ungdomskriminalitet, der blev fremlagt tidligere på året. Som en del af lovpakken bliver der oprettet særlige ungdomskriminalitetsnævn, der skal behandle sager, hvor 10-14-årige mistænkes for at have begået kriminalitet. Regeringspartierne, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte for lovforslagene, mens Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF stemte imod.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

Børne- og socialchefer: Ny ungdomskriminalitetslov er dybt bekymrende

Med den nye ungdomskriminalitetsreform risikerer vi, at flere børn og unge anbringes uden for hjemmet med baggrund i sanktioner, skriver Anne Vang Rasmussen og Helle Linnet i et debatindlæg på Politiken.dk den 19. december 2018. De er hhv. formand for Børne- og Kulturchefforeningen og formand for Socialchefforeningen. Debatindlægget er en kommentar til den nye ungdomskriminalitetsreform, som betyder, at børn helt ned til 10 år vil blive indbragt for et nyt ungdomskriminalitetsnævn.

”Ungdomskriminalitetsnævnet kan blandt andet iværksætte straks-reaktioner, forbedringsforløb eller anbringelser. Det er vidtgående tiltag for børn, der alene er mistænkt for kriminel adfærd. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke ankes. Vi er alvorligt bekymrede for børnenes retssikkerhed,” hedder det blandt andet i debatindlægget på Politiken.dk.

Læs hele debatindlægget på Politiken.dk

Socialchef om ungdomskriminalitet: Reform ignorerer al faglig viden

”Det er svært ikke at blive chokeret og føle afmagt, når man følger Folketingets arbejde med Ungdomskriminalitetsreformen. For den tilsidesætter fuldstændig enhver socialfaglighed, forskningsmæssig viden og praktisk erfaring på en meget bastant måde,” skriver Erik Kaastrup-Hansen i et debatindlæg på Altinget.dk den 11. december 2018. Han er direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Lovforslaget om reformen bliver efter planen vedtaget tirsdag den 18. december.

”Herefter forventes vi i kommunerne efter planen at have den omfattende reform fuldt implementeret små to uger senere,” skriver Erik Kaastrup-Hansen. ”Det kan lyde vanvittigt, men er ikke desto mindre sandt.

Både lovforslaget og den efterfølgende høringsproces demonstrerer markant og bekymrende lille lydhørhed over for den massive mængde af saglige og entydigt kritiske høringssvar. Selv børneombuddene fra vores nabolande bød ind med faglige modargumenter,” skriver socialdirektøren videre.

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk

Forrige

Det Kriminalpræventive Råd: Sæt unge kriminelle sammen med deres ofre

Tue, 20 Mar 2018 13:48:45 +0000

Et stormøde mellem gerningsmand, offer og myndigheder er både forebyggelse og konsekvens for unge kriminelle, skriver Henrik Dam, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd, i et debatindlæg i Altinget.dk.

”Vi (Det Kriminalpræventive Råd, red.) peger på, at det er afgørende for at opnå en kriminalpræventiv effekt, at ungdomsnævnene (foreslået af regeringen, red.) baseres på genopbyggende ret og iværksættelse af virksomme indsatser og ikke straf.
Genopbyggende ret som en del af stormøder, som de kalder det i Norge, har vist særdeles lovende resultater, og i Nordirland har man også gode erfaringer.

Stormøder består af to dele. Den ene baserer sig på at stille den unge til ansvar for sine handlinger.

Det sker gennem mødet med den eller dem, det er gået ud over, sammen med en kreds af relevante fagfolk som for eksempel politi, skole og sociale myndigheder samt personer, som den unge har en relation til.

Det kan være forældre, værge, andre familiemedlemmer eller støttepersoner.

Man kan sige, at der slås ring om den unge, der nu kan høre, hvordan den kriminelle handling har påvirket dem, det er gået ud over, og dermed forstå og erkende konsekvenser af sin adfærd.

Konsekvenserne finder man i dialog med parterne, og det er ikke blødsødent.
Stormødets anden del er en konkret skræddersyet ungdomsplan. Den unge forpligtes til at følge kravene i planen, som skal modvirke ny kriminalitet. …

Ofrene er mere tilfredse og oplever at komme bedre ud af oplevelsen, og vigtigst af alt: Gerningsmændene har større chance for at forlade den kriminelle løbebane, som de var på vej ind i,” skriver Henrik Dam.

Læs hele artiklen på Altinget.dk

Forrige

Forskere: Regeringens forslag om ungdomskriminalitetsnævn er et socialt eksperiment for udsatte unge

Thu, 08 Mar 2018 17:55:27 +0000

Et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden vil i praksis minde om en børnedomstol. Der er intet, der tyder på, at sådan et nævn vil mindske kriminaliteten. Snarere tværtimod, påpeger tre forskere fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – i en artikel, der har været bragt på Altinget.dk.

VIVE-forskerne skriver bl.a.:

I udspillet “Alle handlinger har konsekvenser” foreslår regeringen, at man skal oprette et ungdomskriminalitetsnævn, som skal høre under politiet og have en dommer for bordenden. I udspillet lægges der op til, at man flytter det kriminalpræventive arbejde med de mest socialt udsatte børn og unge, fra socialforvaltningen til de nye nævn. …

Den endelige udformning af udspillet er endnu ikke på plads, men generelt set er der ikke forskningsmæssigt belæg for, at oprettelsen af sådanne ungdomskriminalitetsnævn vil virke præventivt og forhindre socialt udsatte børn og unges fremtidige kriminalitet. Derimod er der international forskning, som viser, at det har negative konsekvenser for børn og unge at blive straffet og komme i konkakt med domstolene eller domstolslignende instanser.

I 2010 viste en systematisk gennemgang af forskningen på området – hvor man havde undersøgt effekten af, at børn og unge kom for en domstol– at de børn og unge, som blev mødt af en domstol rent faktisk blev mere kriminelle end sammenligningsgrupperne. Det vidste sig både, når man sammenlignede med dem, der modtog en anden indsats (fx rådgivning eller uddannelse) og sammenlignede med børn og unge, der slet ikke modtog en indsats.

Herhjemme har vi også helt dugfriske danske forskningsresultater, der viser, at når børn mødes af retssystemet frem for sociale myndigheder, så har det ingen afskrækkende effekt på deres kriminalitet. …

Der er således intet forskningsmæssigt belæg for at antage, at ungdomskriminalitetsnævn – som de facto bliver en domstolslignede instans – kommer til at reducere den enkeltes kriminalitet eller kriminalitetsniveauet i samfundet som helhed. Tværtimod. Med udspillet vil børn helt ned til 12 år blive omfattet, og de 15-17-årige vil blive dobbelt ramt, da de skal møde både for en domstol og siden et ungdomskriminalitetsnævn.

Læs hele artiklen på VIVE’s hjemmeside

Forrige

Det Kriminalpræventive Råd: Kriminelle børn skal opdrages – ikke straffes

Tue, 20 Feb 2018 19:34:00 +0000

”Straf er ikke den rigtige vej at gå, hvis man vil komme kriminalitet blandt børn og unge til livs. Regeringens nye ungdomskriminalitetsnævn skal derfor have en opdragende effekt,” skriver formand Henrik Dam fra Det Kriminalpræventive Råd i et debatindlæg på Altinget.dk. Henrik Dam skriver bl.a.:

”Regeringen har med sit forslag om et ungdomskriminalitetsnævn placeret sig mellem to stole – det sociale system og det retslige. Det er en nervepirrende stoleleg, hvor vi endnu ikke ved, hvilken stol de sætter sig på. Vi har tillid til, at de sætter sig på den rigtige.

Skal børn fremover trækkes igennem et system, hvor de bliver straffet for deres handlinger? Eller skal de opdrages og lære, hvad der er rigtigt og forkert i et socialt system, hvor de skal se deres offer i øjnene og lære om konsekvenserne af deres handlinger?

Vi mener uden tvivl, at man bør vælge sidstnævnte løsning.

Det er paradoksalt, at det ikke er denne debat, der fylder mest i øjeblikket. Flere eksperter har derimod råbt vagt i gevær i forhold til børnenes retssikkerhed, fordi regeringen vil køre børnene igennem, hvad der ifølge dem mest af alt ligner en ungdomsdomstol.

I Det Kriminalpræventive Råd mener vi, at retssikkerhed er en grundlæggende del af vores samfund, uanset om en afgørelse træffes af en forvaltning, eller der afsiges dom ved en domstol. Hvis konsekvens skal være lig med straf, kan det kun ske ved en domstol.

Vi mener imidlertid ikke, at straf er den rigtige vej — og retssikkerheden i forbindelse med sociale reaktioner krænkes ikke af, at de er forvaltningsretlige afgørelser.

Al international forskning tyder på, at når man behandler børn ved domstolene, fastholder man dem i kriminalitet, fordi man stempler dem som kriminelle. Ny dansk forskning har desuden påvist, at den tidligere sænkelse af den kriminelle lavalder ikke gav mindre kriminalitet – tværtimod. 14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, end før lavalderen blev sænket. …”

Link til artikel på Altinget.dk

Forrige

Meningsmåling: Stort flertal ønsker flere minimumsstraffe

Mon, 15 May 2017 13:04:23 +0000

Princippet om et minimumsniveau for straffen bør yderligere udbredes, mener over halvdelen af befolkningen ifølge en meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.dk. Flertallet er størst blandt de blå vælgere, men ikke engang blandt vælgere fra Enhedslisten og Alternativet er der flertal imod øget brug af minimumsstraf, skriver Altinget.dk.

64 procent af vælgerne erklærer sig som tilhængere af, at der kommer minimumsstraf på flere områder i straffeloven. Kun 18 procent er imod, mens 18 procent svarer ”ved ikke”.

88 procent af de konservative vælgere er tilhængere af øget brug af minimumsstraf, mens 12 procent er imod. Og hos Dansk Folkeparti er 76 procent tilhængere, mens kun 9 procent er imod.

Bortset fra Dansk Folkeparti – og delvist Konservative – er der generelt ikke stemning i Folketinget for at indføre flere minimumsstraffe.

Således markerede tidligere justitsminister Søren Pind (V) klart, at det ”ikke blev med ham som justitsminister, der blev indført minimumsstraffe.” Den attitude forværrede kraftigt Pinds forhold til Dansk Folkeparti, skriver Altinget.dk.

Link til artikel på Altinget.dk

Forrige

Tænketank: Strafferetten er blevet en kampplads for holdninger

Thu, 11 May 2017 09:17:45 +0000

“Politikerne skal ikke involvere sig i enkeltsager, detailregulere lovgivningen og begrænse dommernes handlerum. Lovgivere bør give domstolene vide rammer,” skriver formand for den retspolitiske tænketank Forsete, advokat Helle Lokdam, i et debatindlæg på Altinget.dk.

Helle Lokdam skriver blandt andet:

”I gennem mange år har retsudviklingen inden for strafferet bygget på, at politikerne bredt hen over midten var enige om nye tiltag, som var baseret på den viden, man havde fra den løbende forskning på området. Nye love var gennemarbejdede og velovervejede. Den praksis har ført til, at kriminaliteten i Danmark stabilt har været faldende. En udvikling alle – også de forurettede – kan være tilfredse med. Mindre kriminalitet betyder et tryggere samfund at leve i.

Den gunstige udvikling er inden for de seneste år blevet udfordret af, at politikerne i stigende grad har blandet sig i enkeltsager, som har haft pressens opmærksomhed, og de har lovgivet på grundlag heraf. Strafferetten er blevet en kampplads for holdninger, og ofte har synspunkterne været præget af signalpolitik i stedet for sagligt funderet viden med en lind strøm af lovændringer i kølvandet.

Enkeltsager bruges til at signalere, at man er ”tough on crime”. At man er handlekraftig og har nultolerance over for kriminalitet. Også inden for områder, hvor forskning og fagfolks erfaringer tilsiger, at det vil have uønskede virkninger.”

”Jeg vil gerne understrege vigtigheden af,” slutter Helle Lokdam, ”at politikerne:

holder sig fra at detailregulere
ikke blander sig i enkeltsager
ikke begrænser dommernes palet af sanktionsmuligheder.

Disse tre principper må være det mindste, man holder fast i, hvis man vil bevare grundlovens adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt og eksistensen af reelt uafhængige domstole.”

Link til artikel på Altinget.dk

Forrige

Kommentar på Altinget.dk: ”Voldsstraffe hævet med lang forsinkelse”

Mon, 01 May 2017 09:53:55 +0000

“Det kan være en utrolig langsommelig affære at få dommerne til at hæve straffene for personfarlig kriminalitet. Det viser erfaringerne fra den skærpelse af straffe for vold og voldtægt, VK-regeringen fik vedtaget helt tilbage i 2002,” skriver Altingets Erik Holstein i en kommentar på Altinget.dk.

Et halvt år efter VK-regeringens tiltræden besluttede et stort flertal bestående af VK-regeringen, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at hæve straffen for voldtægt og for de tre voldsparagraffer 244, 245 og 246. Af lovens bemærkninger fremgår det, at formålet var at hæve de udmålte voldsstraffe med en tredjedel, mens den udmålte straf for voldtægt skulle hæves med et år, skriver Altinget.dk.

Erik Holstein skriver i sin kommentar videre:

Ti år efter skærpelsen af lovgivningen var man endnu ikke nået i mål. Nærmest kom man ved den milde voldsparagraf 244, hvor der skete en stigning fra et snit på 2,4 måneder i 2002 til 3,0 måned i 2012. En skærpelse med en fjerdedel.

Ved den næst groveste voldsparagraf 245 lå snittet i 2001 på 6,3 måneder – mens gennemsnittet for 2011, 2012 og 2013 lå på 7,6. En stigning med ca. en femtedel.

I løbet af de sidste tre-fire år er niveauet for de mest anvendte voldsparagraffer 244 og 245 omsider nået op på det niveau, politikerne lagde op til i 2002.

De seneste tal fra 2016 viser, at gennemsnittet efter §244 er steget fra de 2,4 måneder i 2001 til nu 3,9 måneder. For §245 er gennemsnittet øget fra 6,3 til 8,2 måneder.

Samtidig røg niveauet for den allergroveste vold i 2016 ned på rekordlave 33 måneder. Her er dog tale om få sager, og et femårigt perspektiv giver et mere retvisende billede. Det viser, at snittet af de udmålte straffe ved §246 lå på nøjagtig samme niveau i perioden 2012-2016 som i 2001. Nemlig på 50,7 måneder.

I år 2000 lå gennemsnitsstraffen for voldtægt på 13,8 måneder. I 2016 var snittet kommet op på 22,2 måneder. Snittet var altså hævet betragteligt, men ikke med det år, der var udgangspunktet.

Link til artikel på Altinget.dk

Forrige

Kronik: Pape gør op med Schlüters fængselspolitik

Wed, 15 Mar 2017 11:18:28 +0000

“De seneste måneder har justitsminister Søren Pape lagt op til en ny retning i retspolitikken, dels i regeringsgrundlaget, dels i interview. Hvis Pape virkelig vil denne drejning, vil det være et markant opgør med den fængselspolitik, som blev indført under Schlüter,” skriver kriminolog og konsulent Anne Okkels i en kronik på Altinget.dk.

I kronikken skriver Anne Okkels bl.a. om, hvad debatten om længere straffe har betydet i praksis – både i forhold til straflængde, fængselsudgifter og det resocialiserende arbejde. Hun skriver videre:

”Tidligere justitsministre har kunnet holde sig til at øge straffene med et par måneder og slå det stort op. Pape, derimod, har behov for at markere sig kraftigere for at redde sit parti fra spærregrænsen.

Retspolitikken er et oplagt valg, men hvis det skal lykkes ham, er han nødt til at skære ned på udgifterne per indsat. Det er sin sag, når Kriminalforsorgen og særligt fængselsbetjentene i forvejen er hårdt presset på grund af reorganiseringer og besparelser.

Og mens amerikanske fagforeninger i 1980’erne og 1990’erne var glade for udsigten til flere jobs, har Fængselsforbundet i Danmark et ganske andet syn på sagerne. De prioriterer løn og arbejdsvilkår højest. Og så kender de sikkert også forholdene i USA godt nok til at vide, at flere fanger ikke betyder flere jobs. I stedet betyder det, at den samme mængde betjente skal tage sig af flere fanger, som er hårdt trængt af hinanden og som den ansatte ikke kan nå at lære at kende.

Pape har altså brug for at skabe sig en ny vej i retspolitikken. Et første skridt tog han ved at indlægge en ny straffekommission i regeringsgrundlaget til at se på emnerne om længere straf, mindre prøveløsladelse mv. Det har ellers været Straffelovrådets opgave at gøre den slags.

Et andet skridt har været at skabe velvilje hos fængselsbetjentene. Pape nedsatte hurtigt en task-force, som skal se på at forbedre deres vilkår, og han gav også deres fagblad hurtig adgang til interview, der faktisk havde indhold.

Her fik Pape elegant taget afstand fra den reorganisering, der det sidste år virkelig er nået frem til betjentene og presser dem i deres dagligdag. Et vigtigt mål med reorganiseringen var at skabe et bedre samarbejde på tværs af den enkeltes vej gennem arresthuse, fængsler og tilsyn.

Ordet “klient” blev valgt for at symbolisere dette samarbejde på tværs. Når Pape tager afstand fra ordet klient, kan ansatte derfor føle, at han tager afstand fra reorganiseringen og dermed at han støtter dem mod det pres, de er ude for. Samtidig kan vælgere der ønsker hårdere forhold i fængslerne relatere sig til det, når han kalder det 70’er-pædagogik – også selvom klient-begrebet snarere handlede om effektivisering.

Et næste skridt kan være at fjerne betjentenes resocialiserende opgaver. Før 1990 var betjentene nøglesvingere, men med de reformer af fængslerne der blev gennemført af Schlüter-regeringen fik betjentene flere opgaver – især sagsbehandling – og højere løn. De blev dyre – for dyre, hvis man gerne vil have flere i fængsel.”

I den sidste del af kronikken forholder Anne Okkels sig til det aktuelle fokus, der er på sikkerhed i fængslerne – og tegner scenarier for, hvordan forholdene måske vil udvikle sig.

Læs hele kronikken på Altinget.dk