Café Exit søger ny organisationschef

Café Exit søger ny organisationschef

Da Café Exits organisationschef Ole Bjørn Andersen har opsagt sin stilling pr. 31. juli 2019, søger Café Exit en udviklingsorienteret, driftssikker og visionær leder, som kan videreføre og udvikle organisationen som en væsentlig aktør i arbejdet med at gøre flere indsatte til værdsatte samfundsborgere. Ansøgningsfristen udløber den 13. maj kl. 8.00.

 

Kultureftermiddagen i København i dag, den 25. april, holdes alligevel i Apostelkirken

Kultureftermiddagen i dag, torsdag den 25. april, holdes alligevel i Apostelkirkens menighedslokaler, Saxogade 13, 1662 København V. Den planlagte renovering af menighedssalen og kirkens køkken er endnu ikke begyndt, og derfor kan vi holde kultureftermiddagen i vores vante omgivelser.

 

Seminar om kirken og mennesker i fængsel:
Vigtigt at opbygge ligeværdige relationer

Det er vigtigt, at der er bliver tale om et ligeværdigt møde mellem alle parter, når fx kirken ønsker at støtte indsatte til at leve uden kriminalitet. At man mødes på lige fod og tør se hinanden i øjnene. Det blev understreget flere gange ved det seminar, der blev holdt mandag den 1. april 2019 i Apostelkirken.

Dr. Ruth Armstrong, der er professor i kriminologi ved Cambridge University, sagde i sit oplæg, at det er vigtigt at arbejde sammen med den eller de personer, vi gerne vil hjælpe på deres vej – fremfor at arbejde for dem. Vi skal væk fra en ”dem”-og-”os”-tænkning og frem til en ”vi”-tænkning. Hun understregede videre, at det er vigtigt med inkluderende fællesskaber.

 

Café Exits generalforsamling: Mange indsatte har en stor gæld ved løsladelsen pga. sagsomkostninger

Mange indsatte står med en stor gæld, når de løslades. Det er ikke ualmindeligt, at de skal betale et 6-cifferet beløb tilbage som følge af sagsomkostningerne. Café Exit møder mange indsatte, der har en gæld på over 250.000 kroner til det offentlige, når de løslades. Det var en af de problematikker, der blev taget op ved Café Exits generalforsamling torsdag den 4. april 2019 i Apostelkirken i København.

 


Kommende begivenheder


    Café Exit

    *|LIST:EMAIL|*