Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Café Exit søger frivillige økonomi- og gældsrådgivere

Mange indsatte og tidligere indsatte står med en omfattende og uoverskuelig gæld efter løsladelsen, og det er for mange en stor barriere for at etablere en ny tilværelse efter afsoning af en fængselsdom.

Café Exit tilbyder økonomi- og gældsrådgivning, hvor frivillige hjælper løsladte og indsatte – og er med til at skabe et økonomisk overblik. I de seneste år har vi gennemført 160-200 økonomi- og gældsrådgivninger årligt.

Der er et stort behov for økonomi- og gældsrådgivning, og derfor har vi brug for flere frivillige, der har lyst til at give økonomi- og gældsrådgivning, og som vil være med til at gøre en forskel for den enkelte.

Som frivillig økonomi- og gældsrådgiver er det vigtigt, at du:
     • er stabil, moden og psykisk robust,
     • har stor indlevelsesevne og empati,
     • er god til at skabe overblik og struktur,
     • aktivt deltager i møder og kurser,
     • kendskab til gældsproblematikken.

Som frivillig i Café Exit bliver du tilbudt løbende kurser og foredrag. I økonomi- og gældsrådgivningen afholder vi derudover teammøder og læringsmøder, hvor vi drøfter faglige emner.

 

Vi søger frivillige til økonomi- og gældsrådgivning følgende steder:

  • I Café Exit i København hver anden mandag kl. 16-18 (ulige uger).
  • Jyderup Fængsel en torsdag om måneden kl. 13-17.
  • Storstrøm Fængsel et par timer én hverdag om måneden.

Økonomi- og gældsrådgivere til hhv. Jyderup og Storstrøm Fængsler skal selv kunne sørge for transport til og fra fængslerne, men Café Exit dækker udgifterne i forbindelse hermed.

Hvis du er interesseret i  at blive frivillig økonomi- og gældsrådgiver i Café Exit eller ønsker at høre mere om opgaven, så ring eller send en mail til:

 

Hanna Skovgaard
Socialkoordinator & Økonimi- og gældsrådgivningskoordinator