Café Exit etablerer cykelprojekt

Café Exit etablerer cykelprojekt

Bent Dahl Jensen,  

Café Exit har etableret et cykelprojekt i København, hvor vi sælger brugte cykler, der er repareret og klar til brug. Cyklerne får vi fra Politiets Hittegods. Du kan se de cykler, der er til salg, på cykelprojektets hjemmeside. Her kan du også læse, hvordan du køber en cykel.

Den 1. marts 2017 blev Tom ansat som projektleder, og han har været i gang med at hente cykler, købe værktøj og reservedele. Nu er arbejdet i fuld gang, og de første cykler er allerede solgt.

Tom er snart færdig med at afsone en fængselsdom. Han fortæller her lidt om projektet:

”Det er som udgangspunkt mig, der har haft fat i cyklerne og renoveret dem, og jeg står inde for, at de er ok.

Min forudsætning for at reparere cykler kommer fra en interesse for alt mekanisk, som jeg har haft siden jeg var dreng. Jeg er uddannet maskinarbejder, har arbejdet i 25 år som maskinreparatør og har siden ungdommen rodet med cykler, knallerter, motorcykler og gamle biler.

Jeg er af den overbevisning, at meget af det, der bliver kasseret og smidt væk, ville kunne repareres og blive brugbart igen.”

Café Exits cykelprojekt

 

 

URL: https://cafeexit.dk/cafe-exit-aabner-cykelprojekt/