Brugen af langvarig isolation i fængsler er steget fra 7 tilfælde i 2015 til 674 i 2018

Bent Dahl Jensen,  

Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget eksplosivt i de danske fængsler. Hvor syv indsatte i 2015 som en disciplinærstraf kom i isolation 23 timer i døgnet i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Det er en stigning på 9.528 procent, skriver Information.dk.

Men den udbredte brug af isolation i danske fængsler er på centrale områder problematisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Juristen.

»Hvis danske indsatte klager over isolation, får de ikke udskudt afsoningen, indtil klagesagen er afgjort. Og når de idømmes isolation, er det før, at en domstol har afgjort, om de er skyldige i det forhold, de er dømt for. Begge forhold lever efter alt at dømme ikke op til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« siger Peter Vedel Kessing til Information.dk.

Læs hele artiklen på Information.dk

Relaterede artikler

Regeringens støttepartier: Isolationsstraf skal begrænses og praksis skal ændres, Information, 17-10-2019 (betalingsartikel)

Langvarig isolation af indsatte er en barbarisk straf, som omgående burde afskaffes (leder), Information, 17-10-2019 (betalingsartikel)

URL: https://cafeexit.dk/brugen-af-langvarig-isolation-i-faengsler-er-steget-fra-7-tilfaelde-i-2015-til-674-i-2018/