Brugen af isolation i fængslerne er steget dramatisk

Bent Dahl Jensen,  

Fængslernes brug af lange isolationsstraffe er steget eksplosivt de seneste fire år. Fra syv tilfælde i 2015 til 674 sidste år. Kriminalforsorgen erkender selv, at de hårde straffe mod forventning ikke virker præventivt, skriver Kristeligt Dagblad.

I 2015 blev syv indsatte i landets fængsler sat i en såkaldt strafcelle i 15 dage eller længere, også kaldet langvarig isolation. Året efter var tallet 223, i 2017 steg tallet til 511, og sidste år steg antallet til 674 indsatte, som fik en disciplinær straf på mindst 15 dage i fængslets strafcelle. Det viser de nyeste tal fra Kriminalforsorgen, hvor hele 2018 er opgjort.

Samlet var der sidste år 4.752 tilfælde af isolationsfængsling, fra en dag og op til fire uger. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2016, hvor tallet lød på 2.995 isolationsfængslinger. Imens har antallet af indsatte forholdt sig på samme niveau med 3.777 indsatte i 2015 og 3.756 indsatte i 2018, skriver Kristeligt Dagblad.

Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblad.dk (betalingsartikel)

 
Relateret artikel:

Fængselsbetjente: Isolation skal bruges til at tale indsatte til rette, Kristeligt Dagblad, 12-02-2019 (betalingsartikel)

URL: https://cafeexit.dk/brugen-af-isolation-i-faengslerne-er-steget-dramatisk/