Betænkning om kriminalitet bag fængselsmurene

Bent Dahl Jensen,  

”Strafferetsplejeudvalget har afleveret deres betænkning til justitsministeren. Udvalget anbefaler, at det ved al kriminalitet i almindelighed bør være en strafskærpende omstændighed, hvis gerningen er begået af en fængselsindsat. I dag er det f.eks. en strafskærpende omstændighed, hvis en indsat truer en medindsat. Omvendt er det ikke en strafskærpende omstændighed, hvis en indsat begår kriminalitet mod personer uden for fængslet, f.eks. truer et vidne. Et flertal i udvalget anbefaler også, at det i almindelighed bør anses for en skærpende omstændighed, hvis en gerning er begået af en nuværende eller tidligere varetægtsfængslet over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,” skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Justitsminister Søren Pind (V) har samtidig bebudet, at regeringen på baggrund af betænkningen vil fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for kriminalitet begået af indsatte og varetægtsfængslede.

Justitsministeren foreslår også, at fængselsbetjente, der er i kontakt med indsatte i lukkede fængsler, får adgang til at bære peberspray.

URL: https://cafeexit.dk/betaenkning-om-kriminalitet-bag-faengselsmurene/