Bent Dahl Jensen,
Café Exit er en organisation, som hjælper indsatte og tidligere indsatte med at vende tilbage til samfundet og undgå at falde tilbage til kriminalitet. I det arbejde møder vi mennesker, hvis fællesnævner er, at de har afsonet en dom, men som derudover er vidt forskellige – har forskellige baggrunde, muligheder, udfordringer og drømme.
Mange af dem har spændende historier, erfaringer og indsigter, som de gerne vil dele med deres medborgere. Formålet med at dele de meget personlige historier er:
Vores foredrag er under udvikling. Nogle af foredragsholderne er derfor meget rutinerede, mens andre er i gang med at lære det, måske fordi de kun lige er på vej ud af fængsel. I Café Exit vil vi gerne sikre, at både foredragsholder og publikum får en god oplevelse ud af mødet. Det gør vi bedst ved at have en dialog før og efter foredraget. Alle vores foredragsholdere er varme mennesker med en spændende fortid og nutid. De har også alle indsigter i de menneskelige udfordringer, vi alle deler – som inklusion og eksklusion af fællesskaber, udfordringerne ved personlig udvikling og at acceptere os selv og hinanden med alt, hvad det indebærer. Men indfaldsvinklerne og identifikationen hos publikum kan være forskellig afhængig af foredragsholderens køn, alder, kulturbaggrund, kriminalitet osv.
Kontakt os derfor og hør nærmere.
Tom Hansen
Tlf: 27 13 22 95
E-mail: toh@cafeexit.dk
Sted: | Vi er landsdækkende og kan komme til jer. Vi kan også tilbyde at lægge lokaler til på Vesterbro i København. |
Varighed: | Typisk 1-3 timer |
Pris: | Afhænger af tid og sted men vi ligger i den absolut lave ende sammenlignet med andre foredrag. |
Specielle ønsker: | Vores foredragsholdere er fleksible og udfordrer også gerne sig selv indenfor de praktiske grænser. |
Jeg kan ikke beskrive, hvor godt det var, begge gange!
Tom er en gudsbenådet fortæller, har blik for de unge og er varm og imødekommende. Det var så godt!!!
En meget stor tak fra os alle til dig, fordi du indviede os i dit liv på så ærlig og nærværende måde. Du har efterladt os så meget at reflektere på – allermest mødet med et menneske, som er mærket af livet – og fortsat med stor respekt for sine medmennesker, både dem der gir og dem der tager.
Vi var ovenud godt tilfredse. Fortællingen gjorde dybt indtryk, konfirmanderne var med fra start til slut, koncentrerede og lydhøre, og der var et godt samspil mellem ham og dem, når han svarede på deres spørgsmål. Han fortalte på en nøgtern og gribende måde, som jeg synes, var virkelig fin.
Mange af vores elever i 1.q er generelt udfordrede både fagligt og privat, men jeres fortællinger virkede til at gøre stort indtryk på dem – hverken Jim, Jens eller jeg har set dem være så optagede af noget andet i undervisningssammenhæng! Jeg håber I vil have tid og lyst til at stille op igen en anden gang.
Michael gjorde virkelig et stort indtryk på de unge mennesker. De kvitterede med gode spørgsmål og stor interesse. Jeg er sikker på, at folk som Michael, der fortæller åbenhjertigt og dragende om deres barske fortid, er med til at rykke noget hos folk!
Vi takker mange gange for det tankevækkende og meget oplysende foredrag, som vi alle syntes var helt utroligt spændende. For mig var det et glædeligt genhør, men de ord kan man sagtens høre mere end 1 gang. Tak for en stor oplevelse og det bedste for fremtiden, jeg er også helt sikker på at hans foredrag gør en forskel, når han er ude blandt unge mennesker.
URL: https://cafeexit.dk/5471-2/