Bent Dahl Jensen,
Kun hver syvende dansker blev i 2015 udsat for kriminalitet, viser den nye offerundersøgelse. Dermed fastholdes den historisk lave kriminalitet i 2015 fra 2014-undersøgelsen, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
”Tal fra den seneste offerundersøgelse viser, at i 2015 blev 14 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for tyveri, vold eller hærværk. Til sammenligning angav hele 25 pct. i 1987 at have været udsat for kriminalitet inden for det seneste år.
For flere typer kriminalitet fortsætter de gode tal fra 2014-undersøgelsen. Offerundersøgelsen viser, at én ud af ti personer i alderen 16-74 år angiver at have været udsat for tyveri inden for det seneste år. For hærværk gælder det 4 pct., mens det for vold gælder 1,3 pct. af danskerne,” hedder det videre i omtalen af offerundersøgelsen.
URL: https://cafeexit.dk/2015-blev-endnu-et-aar-med-rekordlav-kriminalitet/